Rigsrevisionen undersøger udflytninger

25.10.2017

af

Foto: Cathrine Ertmann

Foto: Cathrine Ertmann

Hvordan gik det med sagsbehandlingen, medarbejderne og økonomien, da regeringen gik i gang med at udflytte 3.900 statslige arbejdspladser? Rigsrevisionen er sat på sagen.

Det skal Rigsrevisionen:

Rigsrevisionen har fået fire opgaver af statsrevisorerne:

Vurdere og analysere forarbejderne forud for beslutningen og myndighedernes implementering af de konkrete udflytninger.

Undersøge institutionernes arbejde med at genetablere driften, skaffe de relevante kompetencer og finde egnede lokaler.

Vurdere de budgetterede udgifter i forhold til de faktiske transaktionsomkostninger.

Undersøge, hvilke overvejelser der er gjort om, hvordan man på længere sigt måler effekterne af udflytningerne.

Kilde: Rigsrevisionen.dk

I august skrev Rigsrevisionen i en analyse af dansk forvaltning af EU-midler, at udflytningen af NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) med 392 arbejdspladser til Augustenborg på Als har presset opgaveløsningen og – fordi ingen chefer og kun få medarbejdere er flyttet med deres opgaver – medført et væsentligt kompetencetab.

Nu har statsrevisorerne bedt Rigsrevisionen om at undersøge, hvordan det er gået med driften i de hidtil udflyttede statslige styrelser. Undersøgelsen forventes at tage et år.

Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), understreger, at statsrevisorernes udgangspunkt er respekt for, at et flertal i Folketinget har ønsket udflytningerne.

"Men derfor er det jo ikke sikkert, at udmøntningen er sket gnidningsfrit. Da der nu tilsyneladende er plan om yderligere udflytninger, vil vi gerne have set på det, så man kan prøve at undgå at lave de samme fejl to gange. Det kan fx være forøget sagsbehandlingstid eller andet, som går ud over borgerne og svækker den offentlig service i uacceptabel grad."

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, hilser undersøgelsen velkommen.

"Det er noget, vi længe har opfordret til. Vi ved, at de nye udflyttede styrelser kæmper med sagsbehandlingstiderne, men vi mangler en grundig undersøgelse af både effekter og omkostninger."

Svært at vejre ministerblod i denne sag

Statsrevisorerne (se også boksen øverst til højre) peger på sagsbehandlingstider, fastholdelse af kompetencer, rekruttering, oplæring af nye, opretholdelse af kvaliteten i opgaveløsningen – plus de økonomiske konsekvenser, fx gennemsnitlig udgift pr. udflyttet arbejdsplads og udgifter til nye lokaler.

Hvilke konsekvenser en rigsrevisionsundersøgelse måtte få, kommer helt an på konklusionen og dermed også på, hvordan først Rigsrevisionen og siden statsrevisorerne formulerer sig, siger professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen.

"I den sammenhæng skal man huske på, at dette er et rent politisk spørgsmål og også på, at der i Folketinget er en bred tilslutning til udflytningspolitikken."

Omvendt skal man ikke være blind for, at partier i Folketinget sjældent går ad vejen for et godt slagsmål, hvis fx en revisionsrapport skulle invitere til det, understreger han.

"Men situationen er ikke helt nem for Rigsrevisionen, fordi den på den måde let kan blive hvirvlet ind i et rent politisk slagsmål."

Hvad er det afgørende for en mulig politisk eller administrativ ansvarsplacering for eventuelle substantielle problemer, som undersøgelsen måtte afdække?

"Jamen ministrene og regeringen har selvfølgelig ansvaret for den førte politik, men lige i denne sag er det svært at forestille sig, at det skulle lede til de store opfølgende undersøgelser. Det hænger i høj grad sammen med, at det er og bliver en sag uden juridiske overtoner af den art, som en opposition, der vejrer ministerblod, elsker."

Statsrevisor: Regeringer ser tingene i deres favør

Peder Larsen forestiller sig ikke umiddelbart, at undersøgelsen hører til dem, hvor man ender med at finde fejl, som kræver en politisk eller administrativ ansvarspådragelse.

"Det er jo kun i værste fald, det sker i en sag."

Men der er ingen tvivl om, at der i denne sag er brug for en eller anden form for erfaringsopsamling fra en upartisk institution, understreger Peder Larsen.

"Regeringer har en tilbøjelighed til altid at se resultaterne i deres favør. Derfor har vi behov for, at der er en neutral instans, der ser på det. Ikke for, om jeg så må sige, at knalde så mange som muligt, men for at sørge for, at der sker så få uhensigtsmæssigheder som overhovedet muligt."

Ny bølge overhaler revisionen

Lars Løkke Rasmussen melder som sagt en ny bølge udflytninger ud i december, men Rigsrevisionens undersøgelse kommer tidligst om et år.

Hvad kan Djøf så bruge undersøgelsen til?

"Jeg synes, at regeringens ambition om et Danmark i bedre balance er meget sympatisk. Det er vigtigt, at vi har en stærk og attraktiv offentlig sektor i hele landet – og det kræver, at der skabes interessante faglige miljøer og gode karrieremuligheder også i provinsen," siger Sara Vergo.

Hun påpeger, at der er to perspektiver af udflytningen.

"Dels det karrieremæssige – og det gælder jo både dem, der får, og dem, der mister jobs. Dels det samfundsmæssige: Kan det faktisk lykkes at ændre på danskernes bosætningsmønster? Altså skabe en modbølge til urbaniseringen? Og hvilken rolle spiller udflytning af statslige arbejdspladser i den forbindelse? Vi taler immervæk om et projekt med meget store omkostninger, både menneskeligt og økonomisk. Så det er kun rimeligt, at man undersøger, om man får det, man ønsker."

Svensk kritik – alligevel nye udflytninger

Den svenske Riksrevisionen og det såkaldte Statskontoret har i flere omgange undersøgt tilsvarende svenske udflytninger og konkluderet, at udflytningerne kostede mere end forventet og påvirkede sagsbehandlingen negativt, samt at medarbejderne sagde op i stedet for at flytte med. Kort sagt: Dårlig ressourceudnyttelse af både skattekroner og kompetencer, som Djøfs svenske søsterorganisation, Jusek, har udtrykt det.

Alligevel annoncerede den svenske statsminister, Stefan Löfven, den 30. august i år en ny runde udflytninger. Syv yderligere statslige institutioner udflyttes helt eller delvis med tilsammen cirka 500 arbejdspladser.

Så effekten af en evt. kritik fra Rigsrevisionen behøver altså ikke gøre noget stort indtryk på Christiansborg?

"Nej. Politik behøver jo ikke at handle om faglighed og effekt. Det kan også handle om følelser. Og der er ingen tvivl om, at udflytningerne vækker store følelser rundt omkring i hele landet. Det er de følelser, regeringen og resten af Folketinget taler til, når de taler for udflytninger. Men alligevel håber jeg, at fakta om pris og effekt kommer til at indgå i fremtidige beslutninger," siger Sara Vergo.


Djøf kommer med egen undersøgelse

Djøf, DM (magistrene) og IDA (ingeniørerne) har sammen fået gennemført deres egen evaluering af udflytningerne.

Den er udført af Rambøll Management Consulting og har bl.a. casestudier af:

  • Statens Administration i Hjørring
  • Nævnenes Hus i Viborg
  • Landbrugsstyrelsen i Augustenborg på Als
  • Geodatastyrelsen i Aalborg

Forventes offentliggjort i næste uge.

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet