Arbejder du lige så meget som andre djøfere?

19.1.2017

af

Foto: Dragon Images

Foto: Dragon Images

Holder det vand, at offentligt ansatte lægger færre arbejdstimer end privatansatte? Og arbejder mænd virkelig mere end kvinder? Det kommer helt an på, hvor du arbejder.

Man plejer at sige, at en ­almindelig arbejdsuge ­varer 37 timer, men det er faktisk ikke særlig almindeligt blandt Djøf-medlemmerne.

En privatansat djøfer arbejder i gennem­snit knap 43 timer om ugen, i advokatbranchen er de helt oppe på 47 timer om ugen, mens en djøfer i staten har en arbejdsuge på lige godt 42 timer.

Både offentlige og private chefer har markant højere arbejdstid end de menige djøfere. Men i den offentlige sektor og især i kommuner og regioner er forskellen særlig stor.

I kommuner og regioner ligger arbejdstiden for en djøfer uden cheftitel i snit på knap 39 timer om ugen. Den er omkring seks timer længere for deres chefer med djøf-baggrund.

Det billede stemmer fint overens med, hvad Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf, ser og hører.

”Den faktiske arbejdstid i regioner og kommuner er mindre, men det gælder kun for dem uden cheftitel. Kommer du først op i ledelseslaget, bliver der typisk arbejdet rigtig mange timer, uanset hvor du er ansat.”

Faste arbejdstider er undtagelsen

Mange vil nok have den opfattelse, at det er i den private sektor, der for alvor bliver arbejdet igennem.

”Det vil nok komme bag på nogle, at privatansatte chefer generelt set arbejder mindre end deres offentligt ansatte chefkollegaer,” siger Helene Rafn.

Der er i det hele taget et større gab mellem chefers og medarbejderes arbejdstid i den offentlige sektor. Og det er der ifølge Helene Rafn mindst én naturlig forklaring på.

”I modsætning til den offentlige sektor er det i den private sektor mere undtagelsen end reglen, at der er faste arbejdstider og mulighed for afspadsering – altså når det gælder medarbejdere uden ledelsesansvar. For når det kommer til chefer – uanset om de er privat eller offentligt ansat – registrerer langt de fleste af dem ikke merarbejde, og derfor minder længden af deres arbejdsdage nok mere om hinanden.”

Men for de menige medarbejdere har kommuner og regioner ry for at have en fin balance mellem arbejdstid og fritid, siger Helene Rafn.

”Det er selvfølgelig et generelt billede og forskelligt fra kommune til ­kommune – også alt efter hvad dit job er. Hvis du sidder tæt på det politiske niveau, er du sikkert udsat for større arbejdsbelast­ninger.”

Kønsforskel overrasker

Når det gælder kvinder og mænd, er der ikke de store forskelle på arbejdstid. Og det vil måske også komme bag på nogle, siger Helene Rafn.

”Arbejdstiden ligger så tæt på hinanden, at det ikke er dét, der skal holde kvinderne tilbage i en lønforhandling.”

Helene Rafn tror ikke, vi kommer til at se et fald i arbejdstiden de kommende år.

”Men jeg tror, at der for både private og offentlige medarbejdere vil være en forventning fra chefen om en endnu større fleksibilitet. Og her er det så vigtigt, at vi sikrer os, at fleksibiliteten også går den anden vej.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Hans Jørgen Pedersen
7 år siden
Som der står: det er den selvrapporterede arbejdstid. Hvis "langt de fleste" chefer - både private og offentlige - ikke registrerer deres merarbejde, hvordan kan de så vide, hvad den er? Desuden er arbejdets indhold dybt forskelligt, afhængig af om man er chef (eventuelt med indflydelse på eget arbejde) eller menig carbon baseret produktionsenhed. Så arbejdstid opleves forskelligt og medfører forskellige belastninger af den ansatte. Jeg kunne godt tænke mig at disse statistikker, som alle snakker om hvor hårdt chefer arbejder, snart blev suppleret med nogle forskningsprojekter, som gav en mere objektiv vinkel end vigtige menneskers egenforståelse.