Sådan finder du den bedste efteruddannelse

27.4.2016

af

Illustration: Peter Hermann

Illustration: Peter Hermann

Kursusmarkedet er en jungle, men du kan få uvildig rådgivning hos Djøfs uddannelsesvejledere om, hvordan du vælger rigtigt.

Når kurset koster mere, end du har

Hvis dit drømmekursus koster 40.000 kr., men du kun har 30.000 med dig fra din arbejdsgiver, findes der knapper at skrue på. En mulighed er at få kurset lagt hen over to budgetår. Så kan de manglende 10.000 kr. måske findes.

En anden er, at du selv betaler den manglende andel i en såkaldt bruttolønsordning.

”Det vil sige, at arbejdsgiveren betaler for kurset, men medarbejderen medfinansierer kurset ved at få fratrukket betalingen i sin bruttoløn,” forklarer uddannelsesrådgiver i Djøf Ida Fredslund Hinrichsen.

Det er dog kun en mulighed på de arbejdspladser, hvor bruttolønsordninger er en del af aflønningen.

Bruttolønsordning, lønomlægning eller fleksibel lønpakke er betegnelser for ordninger, hvor du går ned i løn og i stedet modtager et eller flere personalegoder.

Læs mere om bruttolønsordninger hos Skat

Hvordan finder du den bedste efteruddannelse? Det handler ikke bare om at finde den bedste på markedet, men også om at finde ud af, hvad der er det rigtige for dig – og hvordan det spiller sammen med din arbejdsplads.

Det sidste er ikke altid noget, man har lyst til sparre med sin chef om. Men du kan hente hjælp hos en af Djøfs uddannelsesrådgivere – og det betyder ikke, at du nødvendigvis ender på et kursus hos Djøfs Kurser og Uddannelser.

”Nej, vi giver dig hjælp til selvrefleksion. Vi starter med at spørge, hvad din udfordring er, og hvorfor du gerne vil fra A til B,” forklarer uddannelsesrådgiver og videnudviklingschef i Djøf, Ida Fredslund Hinrichsen.

Hun giver et eksempel.

”I går ringede et medlem, som for nogle år siden havde taget en projektlederuddannelse. Nu ville hun udvikle sig videre, og hun havde kig på organisationspsykologi eller personligt lederskab. Men da vi fik os talt dybere ind i hendes behov, blev det klart, at hendes udfordring var, at andre snuppede projekterne fra hende og løb med æren. Så vores råd til hende var i stedet at gå efter at få noget uddannelse i forståelse af de interne processer i en organisation, fx strategisk ledelse.”

Men I hiver vel typisk et Djøf-kursus frem til medlemmet.

”Nej. Det gør vi kun, når vi mener, at vi selv har det bedste tilbud dér, hvor medlemmets behov ligger. Hvis vi vurderer, at andre har bedre eller mere rammende tilbud, så anbefaler vi dét. Eller vi anbefaler, at man selv afsøger markedet. Vi forsøger at rådgive objektivt,” lyder det fra uddannelsesvejleder og videnudviklingschef Jens Breum.

Når du vil noget andet end din organisation

Djøfere kommer sjældent med en bestilling fra deres chef om, at de skal tage et bestemt kursus.

”Nej. Efteruddannelse er typisk noget, som initieres af djøferne selv, og som er båret af deres egne interesser,” siger Ida Fredslund Hinrichsen.

Ofte er motivationen, at du vil et nyt sted hen – enten nye arbejdsopgaver eller et nyt job. Derfor kan det være svært at tale med din chef om mulighederne, så du i stedet har brug for at tale med nogen uden for egen organisation.

Men uanset motivation skal du koble dine egne ønsker og interesser sammen med organisationens.

”Vores udgangspunkt for rådgivning er altid, at du skal kunne argumentere for, at dén efteruddannelse, du ønsker, skal være relevant eller kan blive det i din nuværende jobfunktion eller for strategien i din organisation,” forklarer Ida Fredslund Hinrichsen.

”Vi kan hjælpe dig med argumentproduktion,” siger Jens Breum.

Slå til ved nye opgaver

Det bedste tidspunkt at stille dit efteruddannelsesønske er, når du har fået nye opgaver, lige er blevet projektleder, lige har meldt ud at du gerne vil være chef – eller lige er blevet chef, lyder det fra Djøfs uddannelsesrådgivere.

Går der for lang tid efter ændringen, vil ledelsen ­ofte møde dig med ’Jamen, det går jo så udmærket med dit arbejde’, og så bliver det i stedet til et tema ved din næste lønforhandling: ’Mere i løn eller et kursus?’

Når du bruger nye opgaver som anledning til et ønske om efteruddannelse, skal du ikke argumentere med, at du har brug for kurset for at løse de nye opgaver.

”Din chef har netop givet dig de nye opgaver, fordi han/hun forventer, at du kan løse dem. Du skal i stedet argumentere med, at kurset vil gøre din opgaveløsning bedre, mere effektiv eller mere innovativ. Kort sagt, at du vil vokse hurtigere med opgaven end ellers,” siger Jens Breum.

Teori eller praksisnær træning

Markedet er fyldt af kurser. Vil du fx have en proceskonsulentuddannelse, er der rigtig mange aktører at vælge imellem.

Dét, du skal undersøge, er de forskellige uddannelsers tilgang for at finde dén uddannelse, der passer til dit behov.

Derfor skal du først gøre op med dig selv, om det er teori eller praksisnær træning, du har brug for, understreger de.

”Taler vi fx om projektledelse, så oplever nogle, at de har godt greb om praksis, men at de aldrig har læst en linje teori om det. Andre har læst alle bøgerne, men mangler læring i at omsætte det til praksis,” siger Jens Breum.

Certificering – fx i coaching eller projektledelse – er en stærk trend i tiden.

”Men det må altid være en konkret afvejning. Hvor meget vil det hjælpe dig i fremtiden at have papir på det? Eller er det af større værdi for dig, at du kan dokumentere konkret erfaring med det lærte i dit job,” siger Ida Fredslund Hinrichsen.


Når du skal vælge efteruddannelse

Stil disse spørgsmål til dig selv:

  • Hvor er du i dit job og din funktion lige nu?
  • Hvor vil du gerne være i fremtiden?
  • Hvad er dine styrker, hvad er du god til?
  • Hvad er dit særlige bidrag til jobbet eller organisationen?
  • Hvad motiverer dig og giver dig energi?
  • Hvad drømmer du om – hvad vil du gerne opnå i dit arbejdsliv?
  • Har du brug for et forløb sammen med andre djøfere – eller vil du få mest udbytte ved at være sammen med faggrupper

Kig efter dette hos kursusudbyder:

  • Hvem er underviserne?
  • Hvordan beskrives undervisningen/læringsformen?
  • Er det en model ’forelæsning, masser af slides og noget gruppearbejde’? Eller er der lagt vægt på kobling til praksis i dit job/din organisation?
  • Arbejdes der med ’før, under og efter kurset’? Dvs. inddrages læringsmiljøet i din organisation, for at du kan få mest muligt udbytte af kurset?
  • Hvad er holdstørrelsen?
  • Ring og få oplysning om fx tilfredshedsundersøgelser og gennemførelsesprocenter.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet