Rigsstatistiker midt i en datarevolution

7.10.2016

af

Jørgen Elmeskov forlod en toppost i OECD for at vende hjem til Danmarks Statistik, der i disse år prøver at håndtere big data og behovet for en tydelig kommunikation. Nationens talfabrik er en demokratisk grundpille, lyder det fra rigsstatistikeren.

Jørgen Elmeskov

59 år. Født på Frederiksberg, vokset op i Rødovre og Vanløse.

Cand.polit. fra Københavns Universitet 1981.

Økonom i Det Økonomiske Råd (1981-1986).

Økonom i OECD i Paris fra 1986, vicecheføkonom fra 2009-2013.

Rigsstatistiker, Danmarks Statistik siden 2013.  

Medlem af VK-regeringens Vækstforum (2009-2011), Klimakommissionen (2008-2010) og Velfærdskommissionen (2004-2006).

Medlem af bestyrelsen i DSEB (Danish Society for Education and Business) siden 2014.  

Formand for tænketanken DEA.

Medlem af den norske regerings statistiklovudvalg.

Medlem af den norske regerings grønne skattekommission.

Som øverste chef for Danmarks Statistik er Jørgen Elmeskov nationens eneste rigsstatistiker. Hans stillingsbetegnelse er simpelthen indskrevet ved lov. Men da han for tre år siden tiltrådte sin nuværende stilling efter 27 år i OECD i Paris, var det svært ikke at forstå jobskiftet som nærmest irrationelt: Fra at være vicedirektør i en af klodens mest magtfulde organisationer med hovedsæde i et parisisk slot til at acceptere en lønnedgang for at sidde i en offentlig kontorbygning – uofficielt kaldet Talfængslet – der ligger nær lavpris-supermarkeder og den stærkt befærdede Lyngbyvej i København. Forskellen i status og betydning virker slående. Men sådan ser 59-årige Jørgen Elmeskov ikke på det.

”Det her sted er et af demokratiets grundpiller,” fastslår han med den ene hånd fæstnet til Børge Mogensen-armlænet, mens den anden udkaster centrale pointer i luften.

For Jørgen Elmeskov er det langtfra tilfældigt, at en af de første love, man indførte efter grundlovens underskrivelse, var loven om et statistisk departement. Den blev etableret ved kongelig resolution og fik effekt fra januar 1850, altså blot et halvt år efter Junigrundloven.

”I et demokratisk system er det helt centralt at have adgang til relevante fakta. Hvis alt er omgærdet af tåge, er det svært at træffe beslutninger,” siger han og tilføjer, at Danmarks Statistik hele tiden må ændre sig og tilpasse sig det omgivende samfund.

”For 50 år siden kunne man åbne en luge og stikke nogle tal ud, og det blev set som en åbenbaring i resten af samfundet. I dag findes en kakofoni af information, og vi må blive bedre til at få vores viden og fakta ind i debatten. Vi må sikre, at det, vi producerer – som jeg ubeskedent vil kalde signal – ikke drukner i støj.”

Synspunkter bliver til fakta

Men hvad er rigsstatistikerens rolle i denne tid – nogle kalder den ‘postfaktuel’ – hvor den accelererede udveksling af meninger og udsagn på tværs af digitale platforme hævdes at presse kendsgerninger i baggrunden? 

For Jørgen Elmeskov står det klart, at det for Danmarks Statistik handler om at skære igennem fedtlag af svagt underbyggede, offentlige forestillinger. Og at nå ud til grupper, der ikke pr. automatik hæver blikket, når statens talbank udkommer med endnu en statistisk årbog. Forhenværende vidensautoriteter må hele tiden forhandle deres autoritet på ny. Og Danmarks Statistik kan ikke længere regne med, at andre er villige til at dissekere tallene og udlede, hvad de egentlig betyder. Det må Danmarks Statistik selv gøre. Derfor har Jørgen Elmeskov valgt at styrke kommunikations-afdelingen samt etablere en enhed, der både selv skal lave analysearbejde og hjælpe resten af husets analytikere med at få hul igennem til den bredere offentlighed.

”Der er en større risiko for misinformation i den her tid, hvor et eller andet synspunkt kan blive et faktum, når først det har fået 1.000 likes. Men vi må stadig holde fast i sondringen mellem solidt arbejde, der repræsenterer virkeligheden i en talmæssig belysning, og så …” forklarer han med sin dybe, Per Stig Møllerske diktion, ”… alle mulige mærkelige målinger.”

Bilisme er tidsspilde

Og solidt arbejde, det er, hvad Jørgen Elmeskov gerne vil stå for. Hans imponerende karriere omfatter en tid som økonom i Det Økonomiske Råd og en kortvarig ansættelse hos Børsens Nyhedsmagasin som journalist, inden han i 1986 kom til OECD, hvor han to årtier senere tiltrådte som direktør og vicecheføkonom, en usædvanlig høj placering for en dansker i en international organisation.

Derudover er han formand for tænke-tanken DEA og har tidligere været medlem af en række af regeringens mest profilerede kommissioner.

Han sidder i VL-gruppe med folk som Kurt Bligaard Jensen, CEO i Gazprom Energy, og Eivind Kolding, der fik et gyldent håndtryk på 20 millioner kroner, da han blev opsagt som direktør i Novo.

På listen over Danmarks mest magtfulde, som det fremgår af sociologerne Christoph Ellersgaards og Anton Grau Larsens studie af magteliten udgivet sidste år, er Jørgen Elmeskov da også nummer 149, to pladser over Prins Joachim.

Jørgen Elmeskov tilhører utvivlsomt den øverste top af økonomer, hvis ord er med til at forme den førte politik. Alligevel tager han som tusindvis af andre lønmodtagere hver morgen S-toget fra sin bopæl i Københavns Sydhavn ind til sit rummelige kontor i den modsatte ende af byen:

”Jeg snupper min taske, og så tager jeg S-toget. Charmen ved toget er, at man kan få lavet noget, mens man sidder der.”

Modsat i en bil?

”Ja, det er jo ren spild af tid. Og det, man ofte har på et tog, er en relativ lang tidsflade uden afbrydelser. Hvorimod på kontoret er der afbrydelser hele tiden. Så jeg kan få læst avisen og andre ting, jeg ellers ikke får tid til,” forklarer Jørgen Elmeskov, der heller ikke gider tage bilen op til sommerhuset i Tisvilde Hegn, hvor han holder af at cykle sammen med sin kone, Vibeke Elmeskov.

’Jørgenismer’

På Jørgen Elmeskovs kontor er alle lamper slukket, og persiennerne er trukket halvvejs ned. Bag skrivebordet i halvmørket hænger rummets eneste billede, et indrammet kludeklip af forskellige sætningsbidder med titlen ’Jørgenisms’.

”Jeg fik det af min stab, da jeg forlod OECD. Det er nogle af mine kommentarer, som er sakset sammen,” forklarer Jørgen Elmeskov og kigger på billedet med udråb som ’Sounds like crap’ og ’Has everyone got amnesia around here?’

”Jeg tenderede imod at kommentere relativt kontant på folks papirer.”

Med skiftet til Danmark har Jørgen Elmeskov måttet vænne sig til en arbejdskultur i en mindre organisation med blot 570 ansatte, hvilket i en international sammenhæng er småt for et nationalt statistikbureau. Men trods størrelsen dog en enhed, der står for en atypisk stor del af produktionen af statistik i landet.

For hvor man i andre lande i høj grad baserer sig på stikprøver, som en hær af ansatte skal lave, så kan Danmarks Statistik lave billige og troværdige tællinger på baggrund af offentlige registersystemer, som nærmest kun findes i de nordiske lande, men som andre lande for tiden får øjnene op for.

”Vi har tal for den samlede indkomstmasse i Danmark!” lyder det begejstret fra Jørgen Elmeskov.

Big data giver ny udsigt

Fra sin chefstol i talfabrikken følger han aktivt med i det igangværende fokusskifte hen imod big data, hvor virksomheder og det offentlige i stigende grad håndterer og analyserer kæmpe mængder af data og digitale spor – fra supermarkeders scannerdata, der bruges til at lave forbrugerprisindekser, til mobildata, som anvendes til turismestatistik.

”Big data rummer muligheder for at se nye mønstre i store datamængder. Det klassiske eksempel er jo at tælle antallet af søgninger på ordet ’recession’, hvor det viser sig at være stærkt korreleret med, hvor recessionstruede de enkelte økonomier er.”

Ifølge Jørgen Elmeskov styrker det Danmarks mulighed for at kaste sig ud i dette big data-drevne skifte, at der både er unikke registerdatabaser samt findes en befolkning, hvis digitale færden omfatter alt fra tøjkøb til organdonation. Her rummer Danmarks Statistiks registerdatabaser i kombination med de gigantiske private datamængder helt nye muligheder for krydsbestøvning mellem forskningsverdenen, erhvervs-livet og det offentlige, påpeger Jørgen Elmeskov.

”Det vanskelige er så, at vi ikke ved, hvor stabile de sammenhænge er, som vi finder i big data. Svigter de os, når vi har mest brug for dem? Det kan vi ikke vide.

Derfor tror jeg ikke så meget, at de bliver en erstatning for eksisterende målinger, men et supplement,” siger han og uddyber:

”Hvor vi jo tidligere lavede målinger på baggrund af gamle datakilder, så har big data-målinger jo den meget tiltrækkende egenskab, at de fremkommer i realtid. Set i forhold til lovgiverne har det før været som at lade dem køre bil med kun et bakspejl, eller en matteret forrude, mens big data nu åbner op for, at man kan kigge ud af sideruderne.”

Men vi har jo set databaser blive hacket, og senest landede ukrypterede cd’er med sundhedsdata på fem millioner danskere hos et kinesisk firma. I hvor høj grad bekymrer du dig om borgernes datasikkerhed?

”Det bekymrer mig meget, for vores eksistens er afhængig af, at danskerne har tillid til, at vi kan passe på deres data. Hvis den tillid forsvinder, så kan vi godt lukke biksen. Vi har da 7-9-13 ikke haft nogen eksempler på, at vi har tabt data eller har været åbne for angreb,” siger han og nævner, at Danmarks Statistik har investeret et millionbeløb i at styrke datasikkerheden, eksempelvis ved at sikre, at alle ansattes eksakte log kan identificeres, samt at alle cpr-numre sløres med løbenumre, så snart data trækkes ind i Danmarks Statistiks system.

Kender dansk økonomi

Én af de ting, der har gjort indtryk på Jørgen Elmeskov efter næsten tre årtier uden for hovedstaden, er byens ændring fra grålig fattigfirser-by til en egentlig metropol.

Hvor Paris dengang trak i ham og Vibeke, hans hustru og moderen til deres fælles barn, sørger de nu for – og deres indbyrdes aftale med at vende hjem var, at hun ikke behøvede at arbejde – at benytte sig af Københavns efterhånden mange tilbud.

”Byen er blevet virkelig livlig. Det var den sgu ikke dengang, da vi tog af sted for 30 år siden,” siger han og mindes København i starten af 80’erne; dengang de mødte hinanden en sen nattetime ude foran Wessels Kro i Indre By.

Men hvor Jørgen Elmeskov i mange år ikke har fulgt Københavns udvikling helt tæt, har han dog beskæftiget sig indgående med den danske økonomi.

Fra sin franske adresse har han gennem årene hyppigt bidraget til den samfundsøkonomiske debat. Jørgen Elmeskov var i 90’erne med til at udforme OECD’s indflydelsesrige jobstrategi, der sigtede imod en fleksibilisering af arbejdsmarkederne og socialpolitiske reformer. Strategien anbefalede at øge incitamentet til at søge arbejde ved at gøre sociale ydelser mindre generøse, og dens ’make work pay’-mantra fik senere sit danske ekko i ’det skal kunne betale sig at arbejde’.

En leder med bagage

I dag ser Jørgen Elmeskov en dansk økonomi, der har rejst sig efter vanskelighederne i 70’erne og 80’erne, hvor den med Knud Heinesens famøse advarsel var ’på kanten af afgrunden’.

”Præmissen om, at den økonomiske udvikling skal være holdbar – og sådan har det jo været uanset regeringsfarve – den er god. Så kan vi altid diskutere, hvad der skal indgå i de helhedsplaner. Men der er ikke rigtig nogen, der stiller spørgsmål ved, at det hele skal hænge sammen.”

Der er vel i den grad blevet stillet spørgsmål ved nogle af de her strukturreformer, som eksempelvis har foreslået at øge arbejdsudbuddet og slanke den offentlige sektor?

”Man skal jo aldrig blive fundamentalist. Politik handler typisk om trade offs. Nu nævnte du reformer om fx arbejdsudbud, og der er det klart, at hvis man i udgangssituationen står med et problem, der handler om arbejdsudbud, vil man måske hælde imod at placere sig et andet sted i trade off’et, end hvis man synes, der er styr på arbejdsudbuddet,” siger han og tilføjer, at han dog har svært ved at forstå det store fokus på Danmarks konkurrenceevne:

”Det virker ikke særlig relevant i en dansk økonomi med moderat arbejdsløshed og tordnende overskud på betalingsbalancen og enorme udlandsaktiver, og på det generelle plan har det nogle ekkoer af merkantilistisk tankegods, som blev diskrediteret i økonomisk tankegang for flere århundreder siden.”

Kan du fortsat, efter at have haft fingrene nede i så meget politisk nedsat kommissionsarbejde, fungere i Danmarks Statistik som politisk neutral aktør?  

”Det nemme svar er, at det må de, der pegede på mig, jo have ment. Et andet svar er, at Danmarks Statistik har brug for en leder med forståelse for forskellige samfundsmæssige problemstillinger og deres talmæssige belysning, og sådan nogle kommer jo som regel med en eller anden bagage. Jeg tror sådan set, jeg ville være bekymret for institutionen, hvis man udnævnte en, der aldrig havde ment noget om noget. Men det er klart, at mens man sidder i posten, må man tage vare på at opretholde og udbygge institutionens gode ry for at være nøgtern og neutral.”

Du er blevet kaldt liberal topøkonom. Er du det?

”Jeg bryder mig ikke om at blive kaldt topøkonom, og jeg bryder mig ikke om at blive sat i bås.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet