Gik du skuffet fra lønsamtalen?

27.1.2016

af

Illustration: Shutterstock

Illustration: Shutterstock

Får du nej til lønforhøjelse, er det okay at være skuffet. Men brug også situationen som tilløb til den næste lønsamtale, siger lønforhandlingschef.

Du er godt klædt på til din lønforhandling med chefen. Du har læst lønstatistikker, du har en idé om lønniveauet i din afdeling, og du har hevet et par store projekter sikkert i land det forgangne år. Det kan da ikke gå galt – 2.500 kroner og en ny iPhone kan hun ikke sige nej til.

Men det gør hun. Hun vil give dig 1.000 kroner, og en ny mobil kommer ikke på tale. Du bliver gal. Du har knoklet som en besat de seneste måneder. Og din kollega har lige betroet dig, at han har fået en klækkelig lønstigning – uden at han i dine øjne har gjort en ekstraordinær indsats, og det kan du ikke lade være med lige at fortælle chefen.

Det er ok at være lidt skuffet

Der er rigtig mange, der går skuffet fra en lønsamtale, fortæller Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf.

”Men grundreglen er også, at man skal være lidt skuffet – ellers er det, fordi man har bedt om for lidt.”

Din vrede bør du dog hurtigt pakke sammen, og du skal i hvert fald ikke lade den komme til udtryk over for chefen, for det kommer der aldrig noget godt ud af, lyder rådet fra Helene Rafn.

”Find i stedet ud af, hvorfor chefen ikke gav dig det, du forventede. Roste hun dig for din indsats, men havde hun ikke mandatet til at give den ønskede lønstigning? Så kan det være, du kan hjælpe hende med en løsning – for som chef vil du gerne være med til at motivere og fastholde gode medarbejdere. Du kan hjælpe chefen med dokumentationen, argumenterne og måske de statistikker, som underbygger, at du ligger lavt lønmæssigt – det kan hun så bringe videre op i systemet.”

Det dur heller ikke, at du selv sammenligner dig direkte med en kollega.

”Så kommer det til at handle om hendes arbejdsindsats og ikke om dig. Du skal heller ikke true med at sige op – det giver dig nul lønstigning og kan smadre dit forhold til chefen,” siger Helene Rafn.

Er kassen tom?

Det kan også være, at chefens argument for, at det ikke bliver til en lønstigning denne gang, ganske enkelt er, at der ikke er økonomi til det. Men forhandlingen behøver ikke at ende dér, siger Helene Rafn.

”Det kan være helt reelt, at kassen er tom lige nu og her. Men så kan du tænke i alternative muligheder. Du kan fx sige: ’Jeg tror godt, jeg kan hive nogle flere klienter hjem’, og så kan I måske aftale, at du får en ekstra bonus for hver ny kunde. Du kan også foreslå, at du får en ekstra uges sommerferie. Eller du kunne måske godt bruge noget mere tryghed i ansættelsen, fordi din chef er på vej på pension – så kan du gå efter at få forlænget dit opsigelsesvarsel.”

Mangler præstationerne?

Grunden til, at du ikke fik det ud af lønforhandlingen, som du ønskede, kan selvfølgelig også skyldes, at chefen simpelthen ikke synes, at dine præstationer har været gode, siger Helene Rafn.

”Men man går jo kun skuffet fra en samtale, hvis man selv synes, man har præsteret godt nok – og det må man så dokumentere. Det kan være, at det projekt, du stod i spidsen for, skred. Men måske skyldtes det en sygemelding i en anden afdeling. Det må du så fortælle chefen. Det kan også være, at din chef mener, du behandler for få sager i forhold til din kollega. Men her kan forklaringen være, at dine sager er mere komplicerede.”

Og så skal du ikke lade dig slå ud af at gå fra lønforhandlingen med uforrettet sag eller med et udbytte, der er væsentligt mindre, end du havde håbet eller regnet med, siger Helene Rafn.

”Du kan altid komme igen og sige: ’Det kom bag på mig, at vi ikke ser på det på samme måde, men nu kan jeg godt se, at du ikke har alle de informationer, der skal til. Dem vil jeg gerne hjælpe med at give dig.’ Du kan også spørge, hvad der skal til, hvis der skal være en lønstigning til dig næste gang. Det er fint at lave en forventningsafstemning, og det vil være svært for chefen at sige nej året efter, hvis du kan dokumentere, at du har gjort det, I aftalte,” siger Helene Rafn.

”Og sidst, men ikke mindst: Kontakt Djøf – og helst inden lønforhandlingen,” lyder det fra Helene Rafn.

                             

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet