Undgå at gå i panik over dine fejl

Du vågner en nat og kommer pludselig i tanke om, at du har glemt en meget vigtig detalje i den projektplan, som du afleverede til chefen i går. Planen er allerede sendt videre til direktionen. Pinligt. Panikken breder sig, og du får ikke sovet mere den nat.

Selv om det for nogle er nemmere sagt end gjort, så lad være med at gå i sort over en fejl, og glem det der med det pinlige, lyder det fra Thomas Milsted. Han er tidligere leder af Center for Stress og Trivsel og nu foredragsholder om stress, trivsel og arbejdsglæde.

”Der er kun én ting, der er pinlig, og det er angsten for at være det,” siger han.

Men hvorfor er det så, at vi synes, det er pinligt at fejle og i værste fald går helt i panik over det?

Ifølge Thomas Milsted kan det skyldes to ting.

”For en del starter det hos forældrene, der har store ambitioner på deres børns vegne. Vi kender alle 12-tals-pigerne. Alt skal være perfekt, og den holdning følger dem, når de møder autoriteter som fx en chef: ’Hvis jeg begår fejl, skuffer jeg og lever ikke op til det, det forventes af mig’.”

Det andet aspekt kan være den enkelte arbejdsplads.

”Mange steder er præget af en nulfejlskultur, hvor man lever i et skisma: Du er presset på tid, samtidig med at du bliver nødt til at gøre det fejlfrit. Men det er jo umuligt og dumt – for hvis ingen lavede fejl, ville vi stadig gå rundt med skind om maven,” siger Thomas Milsted. 

Drop nulfejlskulturen

Alexander Kjerulf, stifter af firmaet Arbejdsglæde nu, er enig i, at det i langt de fleste tilfælde dumt med en nulfejlskultur.

”Mange går desværre rundt i den tro, at den, der aldrig fejler, er den perfekte medarbejder. Men det er en misforståelse. På langt de fleste arbejdspladser er vi afhængige af medarbejdere, der tænker nyt og tænker smart. Og nulfejlskulturen, som hersker mange steder især i staten, betyder jo ikke, at der så ikke begås fejl – den betyder bare, at man gør alt for at skjule sine fejl og i værste fald forsøger at tørre dem af på andre.”

Men du skal huske på, at du ikke er den eneste, der laver alt perfekt, siger Alexander Kjerulf.

”Alle begår fejl – virkelig – alle begår fejl. Og du er hverken dum eller et dårligt menneske, fordi du fejler. Det er selvfølelig ikke smart at begå den samme fejl igen og igen, og der er selvfølgelig job, hvor fejl kan koste menneskeliv, men i langt de fleste job – særligt dem, djøferne har – går verden ikke under på grund af at du laver en fejl. Vi tager arbejdet alt for alvorligt. Lad dog være med at tro, at vi hver især er verdens navle. Og hvis vi fejler, skal solen nok også stå op i morgen.” 

Forhold dig nøgternt til dine bommerter

Thomas Milsted opfordrer os til at holde fejlene i udstrakt arm.

”I stedet for at have en følelsesmæssig tilgang til fejle gælder det om at se på dem rationelt. Hvis du har lavet en fejl, erkender det og siger, at du har lært af den, og at du selvfølgelig nok skal rette op på den, så vil ingen gode chefer miste respekten for dig og dit arbejde – tvært imod.”

Men Thomas Milsted ved godt, at det ikke er lige nemt for alle at sige pyt og se helt nøgternt på de fejl, de begår.

”For nogle vil det kræve, at de går i terapi, og for andre vil det være nok at læse det i en artikel.” 

Fyr dem, der ikke fejler

Alexander Kjerulf mener, at vi burde vende hele nulfejlskulturen på hovedet og gøre, som det afdøde management-koryfæ Peter Drucker sagde:

”Den gode leder burde fyre dem, der aldrig laver fejl, for de tager aldrig en chance, og de laver ikke noget.”

Alexander Kjerulf råder os simpelthen til, at vi fejrer og deler vores brølere med kollegaerne.

”Når vi fejrer en fejl, får vi en helt anden følelse af dét at fejle. Det bliver noget naturligt – noget, man ikke behøver at skjule. Samtidig lærer dine kollegaer af dine fejl, og du lærer af deres.”

Men vores ledere skal selvfølgelig også være med til at fejre både vores og deres egne fejl, siger Alexander Kjerulf.

”Min opfordring er, at lederne går forrest. Og når fejlene går ud over nogle andre, hører det selvfølgelig med, at man siger undskyld. Det vil skabe en helt anden og åben kultur, hvor vi ikke frygter at fejle, men hvor vi kan lære af hinandens fejl – og hvor vi udvikler os selv og hinanden.”