Fra snak til handling

Han er ukendt for de fleste danskere, men ikke desto mindre en af verdens mest ombejlede topledere. En status han har opnået efter 25 års tro tjeneste i den tyske softwaregigant, SAP, hvoraf de sidste fire var for bordenden. Her lykkedes han med at gøre den globale it-kolos til en af de mest succesfulde og bæredygtige softwarevirksomheder i verden.

Sidste år sagde danske Jim Hagemann Snabe sin stilling op. Målet var at få mere tid med familien i Danmark og ikke mindst tid til at pleje et voksende antal bestyrelsesposter i koncerner som Siemens, Allianz, Danske Bank, B&O og SAP. Men knap var han fratrådt, før han fik en personlig opringning fra grundlæggeren af World Economic Forum, Klaus Schwab, med en direkte opfordring. Nemlig at påtage sig en ledende rolle i forummet og hjælpe organisationen ind i en ny og mere handlende fase. Den opfordring var svær at sige nej til, og sidste sommer trådte Jim Hagemann Snabe – som den første dansker – ind i WEFs ledelse.

”World Economic Forum var ikke helt ny for mig, da jeg trådte ind i ledelsen. Jeg har jo deltaget som menigt medlem, mens jeg var CEO i SAP. For mig er WEF en helt særlig organisation, som jeg håber at kunne være med til at gøre til det mest effektive sted at få løst verdens problemer,” siger Jim Hagemann Snabe fra hjemmekontoret i familievillaen nord for København.

”Det er jo ikke noget, jeg kan gøre alene. Men jeg kommer fra en forretningsverden, hvor det at diskutere tingene ikke er succes nok. Der skal handling bag, og det er ofte i handlingen, at udfordringen ligger. Den erfaring håber jeg at bidrage med i den omstilling, som organisationen står over for i dag,” siger Snabe.

Optimering af verden

At blive en handlende og ombejlet topleder var ikke en del af Jim Hagemanns Snabes karrieredrømme fra starten. Han er matematiker om en hals og med egne ord logiker frem for alt og har altid været dybt fascineret af, hvordan man løser de mest komplekse problemstillinger. Som ung matematisk-fysisk student var han overbevidst om, at han kunne løse verdens problemer ved hjælp af matematikken. Og som studerende på Handelshøjskolen i Aarhus i 1980’erne brugte Snabe tiden på i enrum at grave sig længere og længere ned i udviklingen af raffinerede matematiske optimeringsmodeller. Men en dag gik det op for ham, at livet som enlig matematiker ikke var den -rigtige for ham, og det kom til at ændre hans karrierebane.

”Det gik op for mig, at uanset hvor klog du er, så kommer du ikke langt alene. Sammen med andre kan du komme meget længere, især hvis du er den, der stiller de rigtige spørgsmål. Og derfor at du som chef kan opnå langt større resultater ved at engagere dig i andre, end du kan alene,” fortæller -Snabe, der som ny-udklækket kandidat startede i SAP i 1990 som trainee og allerede året efter takkede ja til det første lederjob.

Og her brugte han så de følgende 20 år – bortset fra et kort afbræk hos IBM – på at arbejde sig støt op igennem SAPs ledelseshierarki. Indtil han i 2010 nåede toppen og blev udnævnt som Co-CEO for den samlede softwarekoncern. En stilling han delte med amerikaneren Bill McDermott, hvor det lykkedes duoen at øge virksomhedens omsætning med 80 procent og fordoble SAPs værdi til at blive Tysklands mest værdifulde virksomhed. Samtidig indførte de en stærk bæredygtigheds-strategi og reducerede SAPs samlede CO2 udslip med 26 procent og sparede mere end 100 millioner euro på energiregningen. En kraftpræstation som vakte så stor opsigt, at ingen ringere end WEFs grundlægger sidste år besluttede at headhunte Snabe til at sætte sit personlige præg på organisationen.

WEF skal være handlekraftig

Konkret skal Snabe varetage tre funktioner i WEF. En som -bestyrelsesmedlem i forummets Foundation Board, en som bestyrelsesformand for den amerikanske afdeling i New York med mere end 100 medarbejdere og endelig en som formand for en af forummets tre overordnede medlemsgrupper, den såkaldte industrigruppe. Opgaven er den samme. Nemlig at gøre forummet til en organisation, der ikke kun sætter dagsordener gennem debatter, men som også selv agerer på dem.

”World Economic Forum står i dag over for en ny epoke, og den er jeg blevet bedt om at hjælpe med,” siger Snabe og fortæller om forummets udvikling, siden det blev stiftet af den tyske økonom Klaus Schwab i 1971.

I første omgang var WEF alene et netværk for politiske beslutningstagere og virksomhedstopledere, der gennem debatter skulle bidrage til at gøre verden bedre. Forummet blev hurtigt større, og det årlige møde i Davos en kæmpe begivenhed, som løbende er blevet udvidet til nu også at omfatte en lang række globale og regionale møder, der afholdes løbende året rundt. Desuden er man begyndt at opbygge sin egen -vidensdatabase om de temaer, der diskuteres, og WEFs medlemmer bliver inddelt i industrigrupperinger for at kvalificere diskussionerne. Og endelig udarbejder man i dag faste rapporter, hvoraf den mest kendte i dag er The Competitiveness Report, der måler landes konkurrencedygtighed på 75 dimensioner.

”WEF har nu brug for at træde ind i en ny fase, hvor vi ikke bare faciliterer diskussionerne, men selv bliver en større katalysator for, at der bliver handlet på dem. Det er en stor forandring, der bl.a. handler om at fokusere ressourcerne -omkring færre emner, så vi får mere slagkraft,” siger Snabe.

Første skridt i den retning blev taget på det årlige møde i Davos i januar, hvor forummet fokuserede store dele af mødet på ti globale udfordringer, som man mener, at WEF bedst kan bidrage til. Områder der blandt andet tæller langbrugs- og fødevaresikkerhed, økonomisk vækst og social inklusion, arbejdsmarkedsforhold, miljø og ressourcesikkerhed, fremtidens internet, kønsulighed, international handel og anti-korruption.

Omstillingsparat

Jim Hagemann Snabe kan i sit nye arbejde trække på sin -erfaring fra en branche, der de seneste årtier har været i en raket-agtig udvikling, hvor konstante forandringsprocesser for længst er blevet en forudsætning for overhovedet at overleve.

”Jeg er opflasket i den branche i verden, der vel har den højest tænkelige omstillingshastighed, og hvor spillereglerne fuldstændigt ændrer sig mindst hvert femte år. Det har lært mig at håndtere forandringer og ikke mindst forstå nødvendigheden af at genopfinde sig selv jævnligt, også mens det går godt, som vi var nødt til i SAP. Den læring om forandringer håber jeg at kunne bruge i omstillingen i WEF,” siger han.

Både optimist og realist

Samtidig er det også hans håb at bringe den mere fagspecifikke tekniske viden i spil, som 25 år i den digitale branche har givet ham. Ikke mindst fordi netop digitale muligheder i hans øjne har et kæmpepotentiale til at bidrage med at løse verdens problemer.

”SAP leverer software til alle typer virksomheder, og derfor har jeg fået indsigt i, hvordan teknologien og den digitale udvikling påvirker og kommer til at påvirke alle brancher. Min hypotese er, at verden står over for en kæmpe forandring til digitale samfund, som vi slet ikke har fantasi til at forestille os i dag. Jeg er sikker på, at de digitale muligheder kan bruges til at optimere en masse processer, som igen kan bidrage til at løse en lang række af verdens udfordringer,” siger Snabe, der altså har bevaret sin barnetro på, at optimeringsmodeller kan gøre verden til et bedre sted at være.

”Jeg er først og fremmest stor digital optimist på verdens vegne. Men jeg er bestemt også realist, da jeg mener, at digi-taliseringen samtidig rummer store udfordringer. Udover vi skal have løst en række afgørende overvågnings- og sikkerhedsproblemer, skal vi også sørge for, at teknologien udnyttes på den rigtige måde. Ellers risikerer vi at skabe endnu flere ledige, end vi har i dag. Alene i Europa er vi ved at tabe en hel generation af syv millioner unge mennesker, som står uden arbejde, samtidig med, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft inden for IT. Og derfor mener jeg, at vi skal styre den teknologiske udvikling med fast hånd.”

Teknologi kan optimere ressourceforbrug

Der hvor Snabe især ser teknologiens store potentiale er der, hvor den kan optimere brugen af verdens ressourcer og dermed bidrage til et mere effektivt ressourceforbrug og mindre spild.

”Tænk hvis teknologi fx kan hjælpe med at -optimere energiværdikæden ved at udjævne udsving i udbud og efterspørgsel og dermed reducere brugen af fossile brændstoffer med helt op til 15 procent, som tal peger på i dag. Eller udfordre masseproduktionsspild ved at blive bedre til at forstå den enkelte forbrugers behov mere nøjagtigt og producere tæt på kunden ved hjælp af 3D-print teknologi. Der er enorme muligheder, og de skal bringes i spil,” siger Snabe.

Bæredygtighed er ikke bare filantropi

Udover at brænde for teknologi har tiden i SAP også givet Snabe en vigtig indsigt i, at bæredygtighed ikke ligger langt fra det at drive en sund forretning, og at arbejdet med CSR derfor ikke kun er et spørgsmål om filantropi. Og den viden håber han også at føre ind i WEFs projekter.

”Mange virksomheder arbejder i dag seriøst med CSR, men der findes fortsat mange erhvervsledere, der endnu ikke har fået øjnene op for, at bæredygtighed og god forretning sagtens kan gå hånd i hånd. Det var jeg heldig virkelig at få øjnene op for, mens jeg var i SAP, hvor jeg indså, at der er masser af synergier mellem bæredygtighed og god forretning, hvis man udnytter teknologien,” siger han.

”Det budskab vil være enormt vigtigt for mig at få tydeligere frem blandt verdens topledere i WEF. For hvis vi får det, kan vi også opnå et langt større engagement fra erhvervsledere og dermed også bedre finansiering til løsningen af verdens problemer.”

WEF er unik, fordi den er neutral

Han kalder World Economic Forum for en helt unik international organisation, fordi den som den eneste på kloden samler verdens mest indflydelsesrige mennesker på neutral grund omkring et fælles formål.

”Når jeg sammenligner WEF med andre internationale organisationer, fremstår den for mig helt unik. For den samler klodens øverste topledere og toppolitikere om kun det mål at forbedre verden. Og det kan den, fordi det foregår på neutral grund udenom geopolitiske eller økonomiske særinteresser,” siger Snabe og fortæller, at et godt eksempel er, hvordan forummet qua sin neutralitet ved flere lejligheder har ageret platform for møder mellem statsledere, der ikke har kunnet mødes i andre fora.

Eksempelvis optrådte de Klerk og -Mandela for første gang sammen i 1992, ligesom Shimon Peres og Arafat mødtes i 1994 i WEF-regi for at enes om aftalen omkring Gaza og Jericho.

Altid relevant at samle topledere

Samme uforpligtende neutralitet er dog også den kritikere slår på, når WEF under de årlige møder i Davos ofte kaldes for en tandløs snakkeklub for verdens elite, der savner vilje til at sætte handling bag ordene. Ikke mindst i Davos i år, hvor hungersnød, økonomisk ulighed og klimaforandringer var på dagsordenen samtidig med, at flere WEF-medlemmer ankom til Davos i privatfly. Hvilket fik kritikerne til at rejse spørgsmålet om, hvorvidt WEF i virkeligheden er en del af problemet snarere end løsningen af verdens udfordringer.

”Jeg kender naturligvis kritikken, og selvfølgelig kan man da kritisere WEF for primært at være et forum for verdens elite. Men uanset om det er eliten eller ej, vil jeg altid mene, at det er utrolig relevant at kunne samle de mennesker, der har størst indflydelse i verden for at få dem til at indgå i en dialog om, hvordan netop de kan bruge netop den indflydelse til at gøre verden bedre,” siger Snabe og uddyber, at en væsentlig nytænkning i hans øjne har været, at man har åbnet medlemsskaren i WEF op for nu også at omfatte relevante NGO´ere, faglige eksperter og unge sociale entreprenører.

”Derudover behøver man jo ikke være matematiker for at regne ud, at det benzinforbrug topledere bruger i privat-jets er uendeligt lille i forhold til, hvor meget der forbruges på verdensplan. Og holdt de op med at flyve i private jets til Davos, ville det aldrig løse klimaproblemerne alligevel. Derimod kan deres aktive deltagelse i Davos have en stor positiv effekt på klimaet,” siger han, men erkender samtidig, at selvom kritikken måske på et fornuftsplan er irrelevant, er man nødt til at tage den alvorligt, da den tydeligvis fylder på det følelsesmæssige plan.

”I mine øjne er det ikke afgørende, hvorvidt kritikken ud fra et fornuftsprincip er relevant eller ej. For det er tydeligt, at den er det på et emotionelt plan, når den provokerer så mange mennesker, at den er med til at flytte fokus fra det væsentlige i Davos, nemlig det egentlige indhold. Det er ærgerligt, og derfor må man forholde sig til kritikken,” siger Snabe.

Han er dog overbevidst om, at topledere med tiden helt automatisk vil begynde at opføre sig mere både etisk og ansvarligt, fordi nutidens transparens qua de sociale medier gør det stadigt sværere at mene en ting og gøre noget andet.

”Men når det er sagt, vil jeg også understrege, at i al den tid jeg har været i Davos, har jeg kun oplevet dybt engagerede topdirektører, som gør en kæmpe indsats for verden og som får meget lidt kredit for det. De er villige til at bruge en stor del af deres private tid og deres virksomheders ressourcer på det her. Og det må jo være fordi, engagementet bag er ægte,” siger han.