Copenhagen Business School hitter hos de unge

12.8.2015

af

10.485 unge står klar til at tage første skridt på en djøf-uddannelse. CBS-uddannelser kræver igen i år de højeste snit, og jura er fortsat det studie, som optager flest nye studerende.

International Business på CBS slår igen alle rekorder blandt de samfundsvidenskabelige uddannelser, når det gælder karaktergennemsnit. At blive optaget på kvote 1 kræver i år et snit på 12,3 mod 12,1 sidste år, hvilket et det højeste på samtlige danske videregående uddannelser. Det viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding.

CBS indtager også både anden- og tredjepladsen blandt djøf-uddannelser med de højeste adgangskrav. Her er det henholdsvis International Business og Politics og Erhvervsøko­nomi og projektledelse, der kræver snit i den meget høje ende.

Det er udelukkende CBS og Københavns Universitet-­uddannelser, der ligger på top ti blandt uddannelser med de højeste gennemsnit. Antropologi på Københavns ligger på en fjerdeplads med et snit på 11, og med et karakterkrav på 10,8 indtager Statskundskab en sjetteplads.

På de fleste samfundsvidenskabelige uddannelser med ­adgangskrav er karakterkravet steget de seneste år. Det kan blandt andet hænge sammen med, at man kan gange sit eksamensgennemsnit med 1,08, hvis man søger optagelse i ­kvote et, senest to år efter man har afsluttet sin eksamen, hvilket ­generelt set får karakterniveauet til at stige.

Særligt på jurastudierne har karakterkravet fået et gevaldigt nøk opad. På Københavns Universitet er snittet steget fra 8,3 i 2010 til 9,4 i år og på Aalborg Universitet er det steget fra 7 til 9,1 i løbet af de fem år.

De særligt store stigninger i karaktergennemsnittet på jura­studierne, kan skyldes, at jurastudierne også er meget søgte. Således er Jura på Københavns Universitet det ubestridt mest søgte djøf-studium i landet, og Jura på Aarhus Universitet er det tredjemest søgte. Erhvervsøkonomi på CBS indtager en andenplads.

Her er der ledige pladser

Ifølge Den Koordinerede Tilmelding er 10.485 af de 65.298 optagne studerende kommet ind på et djøf-studium. Det er en anelse mere end sidste år, hvor tallet lå på 10.442. Men selvom der i år er rekordmange, som er kommet ind på en videregående uddannelse, har der ikke siden 1997 været så mange, som ikke har fået en plads på en af deres ønske­uddannelser.

For dem, der gerne vil i en samfundsvidenskabelig retning, og som blev skuffet i første omgang, er der stadig muligheder – især uden for København. Der er fx ledige pladser på Økonomi på Syddansk Universitet, og på Aalborg Universitet er der plads til flere på både Erhvervsøkonomi, Økonomi og på Politik og Administration.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet