Her er de mest populære djøf-uddannelser

International Business på CBS slår igen alle rekorder blandt de samfundsvidenskabelige uddannelser, når det gælder karaktergennemsnit. At blive optaget på kvote 1 kræver i år et snit på 12,3 mod 12,1 sidste år, hvilket er det højeste på samtlige danske videregående uddannelser. Det viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding.

CBS indtager også både anden- og tredjepladsen blandt djøf-uddannelser med de højeste adgangskrav. Her er det henholdsvis International Business and Politics og Erhvervsøkonomi og projektledelse, der kræver snit i den meget høje ende.

Det er udelukkende CBS og Københavns Universitet-studier, der ligger på top-10 over de højeste karaktersnit på samfundsvidenskabelige uddannelser. Antropologi på Københavns Universitet ligger på en fjerdeplads med et snit på 11, og med et karakterkrav på 10,8 indtager Statskundskab en sjetteplads.

På de fleste samfundsvidenskabelige uddannelser med adgangskrav er karakterkravet steget de seneste år. Det kan blandt andet hænge sammen med, at man kan gange sit eksamensgennemsnit med 1,08, hvis man søger optagelse via kvote et, senest to år efter man har afsluttet sin eksamen, hvilket generelt set får karakterniveauet til at stige.

Men særligt på jurastudierne har karakterkravet fået et gevaldigt nøk opad. På Københavns Universitet er snittet steget fra 8,3 i 2010 til 9,4 i år og på Aalborg Universitet er det steget fra 7 til 9,1 i løbet af de fem år.

De særligt store stigninger i karaktergennemsnittet på jurastudierne, kan skyldes, at jurastudierne også er meget søgte. Således er Jura på Københavns Universitet det ubestridt mest søgte djøf-studium i landet, og Jura på Aarhus Universitet er det tredjemest søgte. Erhvervsøkonomi på CBS indtager en andenplads.

Her er der ledige pladser

Ifølge Den Koordinerede Tilmelding er 10.485 af de 65.298 optagne studerende kommet ind på et djøf-studium. Det er en anelse mere end sidste år, hvor tallet lå på 10.442. Men selvom der i år er rekordmange, som er kommet ind på en videregående uddannelse, har der ikke siden 1997 været så mange, som ikke har fået en plads på en af deres ønskeuddannelser.

For dem, der gerne vil i en samfundsvidenskabelig retning, og som blev skuffet i første omgang, er der stadig muligheder – især uden for København. Der er fx ledige pladser på Økonomi på Syddansk Universitet, og på Aalborg Universitet er der plads til flere på både Erhvervsøkonomi, Økonomi og på Politik og Administration.

Så for dem, der ikke kom ind på det eftertragtede statskundskabsstudium, der kræver høje snit på de øvrige universiteter, er der altså muligheder i Aalborg. På AAU’s hjemmeside står der nemlig, at ”Politik og Administration i høj grad kan sammenlignes med Statskundskab i Aarhus, København og Odense”.

Chefkonsulent ved Studieforvaltningen på Aalborg Universitet Helle Thomsen er enig i, at Politik og Administration er en mulighed for dem, der havde en drøm om at studere Statskundskab, men som ikke kom ind.

”Det er ikke identisk med Statskundskab – ellers hed det jo også Statskundskab – men der er mange ligheder, og det er typisk de samme job, man er kvalificeret til, når man er færdig med sin uddannelse.”

Selv om der stadig er gode muligheder på Aalborg Universitet, har de dog fået adgangsbegrænsning på langt flere af de samfundsvidenskabelige uddannelser, end de havde sidste år, fortæller Helle Thomsen.

”Men traditionelt har vi et stort optag i anden runde, og det forventer vi også at få i år. Og det er typisk nogle, der er blevet afvist på Københavns og Aarhus Universitet,” siger hun.