På jobbet gælder en anden moral end udenfor

10.4.2015

af

Arbejdspladsen gør os mere kølige og beregnende. Derfor gengælder vi helst kollegers tjenester, hvis det gavner os selv, siger organisationsforsker.

En eftermiddag, hvor der er travlt på kontoret, virker en af dine kolleger usædvanligt presset, så du tilbyder ham at give en hånd med et par sager, der ligger på hans bord. Men kan du så regne med, at han på et andet tidspunkt vil gøre noget lignende for dig?

Det afhænger selvfølgelig af, om han generelt har ringe manerer – men det betyder også noget, at I er kolleger. Det mindsker nemlig sandsynligheden for, at han gengælder din tjeneste.

Den konklusion fremgår af en forskningsartikel, der netop er udgivet i tidsskriftet Academy of Management Discoveries. Her har to organisationsforskere fra Stanford University via fem forskellige eksperimenter undersøgt, hvordan vi reagerer på uventede tjenester fra venner og bekendte. De fem studier viser alle, at det har en betydning, hvor vi kender folk fra. Er det gennem jobbet, er vi mindre tilbøjelige til at gengælde tjenester. Og når vi vælger at gøre gengæld, spiller det ofte en rolle, at vi forventer at kunne drage nytte af det senere.

Forskellige typer moral

Det kan lyde som et noget dystert billede af arbejdslivet, og selvfølgelig er der masser af mennesker, der hjælper kolleger uden bagtanker. Alligevel giver det mening at tale om, at der hersker en anden moral på arbejdspladser end udenfor, mener den ene af forskerne bag studiet, Peter Belmi.

”Vores resultater tyder på, at betydningen af gensidighed forandrer sig, når man er i en arbejdsrelation. I private sammenhænge føler vi os moralsk forpligtet til at betale tilbage, når andre gør os en tjeneste. På arbejdet er det noget andet. Her handler det mere om at være rationel og kalkulerende, og det er vigtigt, om den anden part kan blive til gavn for os i fremtiden,” fortæller han til djoefbladet.dk.

Det vigtigste er at nå sine egne mål

Ifølge Belmi ligger resultaterne i forlængelse af anden forskning, der viser, at arbejdspladser ofte er præget af rationalitet og af, at fremtiden er det primære fokus. Sagt lidt firkantet overskygger de mål, der skal nås i morgen, de ting, der skete i går.

Fordi det vigtige altså er at opfylde fremtidige mål – fx gennemføre salg, nå deadlines, skaffe sig nye ordrer eller adgang til nye projekter – bliver man som medarbejder tilskyndet til at tænke beregnende: Hvis jeg gør dette, kan det så give mig en genvej til at nå et mål? Derfor gengælder vi tjenester, hvis det kan komme os til gode senere, ligesom vi tolker kollegers hjælp til os som noget, de gør pga. jobbet og deres egne mål frem for af et godt hjerte.

Ser ingen oplagte løsninger

Peter Belmi og hans kollega, Jeffrey Pfeffer, har kastet sig over emnet, fordi tidligere undersøgelser har vist, at unge nyuddannede har forventninger om samme gensidighed med kollegerne som i deres relationer til andre uden for jobbet.

”Når de ansatte oplever, at arbejdsgiveren ikke har leveret det, som de uformelt havde lovet, bliver de ansatte mindre engagerede og produktive, og risikoen for, at de siger op, stiger.”

Dermed kan det lyde, som om studiet skitserer en stor opgave, som virksomhederne må i gang med at tackle. Peter Belmi mener imidlertid ikke, at der er nogen oplagte løsninger.

”Jeg ved ikke, om der er nogen måde at forhindre det her på. Masser af forskning viser, at organisationer har fokus på det rationelle og kalkulerende, og det vil ikke ændre sig inden for den nærmeste fremtid. Så i stedet for at ønske sig, at virksomhederne bliver mindre rationelle og beregnende, er lærdommen her, at de ansatte er nødt til at passe på sig selv.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet