27.4.2015
af
Eva Bøgelund
Hent verdens bedste undervisere i lige dét, du interesserer dig for, ned på din bærbare. Gratis. Dine valgmuligheder vokser hver dag.
MOOCs er udviklet af og udbudt gratis af universiteter på særlige platforme på nettet.
Søg på de store platforme:
Hvis du leder efter værktøjskurser:
Coursera og de andre platforme udbyder også et stort antal tools- eller skill courses, som er populære til cv´et.
Søg fx på:
Du kan ikke tage en universitetseksamen online
Udbuddet af gratis online-kurser fra verdens førende universiteter vokser hver dag. Kurserne kaldes MOOCs – Massive Open Online Courses – og i boksen ser du, hvor du finder de bedste.
Med en MOOC kan du gå efter præcis den spidskompetence, du leder efter i dit nye job, til dit cv, til din jobansøgning, til dit speciale eller til den efteruddannelse, du allerede er i gang med.
Den 26-årige cand.scient.adm. Asger Rønn Jensen – som på fotoet sidder med sin pc i Kongens Have tæt på sin arbejdsplads i Digitaliseringsstyrelsen – er en af de djøfere, som har opdaget MOOCs.
Mens han skrev sit speciale færdigt, gik han på nettet og fandt et kursus i ’Developing Innovative Ideas’ udbudt af University of Maryland. Gode idéer får man brug for i ethvert job, tænkte han.
Da han så fik job i Digitaliseringsstyrelsens Center for Infrastrukturprojekter og Udbud, fandt han en MOOC om ’Microeconomics Principles’ udbudt af University of Illinois på coursera.org. Han havde ikke beskæftiget sig med mikroøkonomi siden bachelor-tiden og syntes, at han lige burde ind i terminologien igen.
Det er det geniale ved MOOCs, siger han. Der findes næsten alt, det er fleksibelt, og niveauet er højt. Du bestemmer selv: Hvornår, hvor meget og hvor nørdet.
Det betyder ikke, at det ikke stadig er sådan, at man lærer bedst ved at mødes og tale med andre om det, man lærer, understreger han.
Djøfere er generalister; nu kan de nemt give sig selv kompetencer på snævre specialområder, siger Lasse Staffensen, Program Director på DTU Executive Business School.
”Hvis du med efteruddannelse gerne vil flytte dig både fagligt og personligt, kræver det, at du bruger dig selv face-to-face med andre. Men vil du dykke hurtigt ned i noget helt superspecielt, er MOOCs geniale.”
Når du følger en MOOC, kan du gå efter at få et bevis. Eller du kan nøjes med lige de lektioner, du har brug for.
Asger Rønn Jensen fik aldrig et kursusbevis i ’Microeconomics Principles’. For han tog ikke den afsluttende prøve.
”Men det er netop også en pointe. MOOCs bliver enormt kritiseret for, at folk falder fra og ikke gennemfører. Men jeg brugte det som en hurtig måde at få læst op på stoffet. Jeg plukkede dét ud, jeg havde lyst til. Jeg skulle ikke bruge et bevis.”
Københavns Universitet begyndte for to år siden at producere MOOCs og lægge dem ud på p.t. verdens største platform for online-universitetskurser, den amerikansk stiftede Coursera.
USA er milevidt foran alle andre på MOOCs, men KU er nu blandt de største europæiske aktører.
Lasse Jensen, som selv er djøfer, arbejder i Københavns Universitets centrale MOOC-enhed og siger det samme som Asger Rønn Jensen:
”Vi ser det ikke som en fejl ved kurset, hvis folk plukker de ting ud, som er relevante for dem.”
Behovet for efteruddannelse bliver enormt i fremtiden, fordi samfundet ændrer sig enormt hurtigt, siger han.
”Ingen kandidatuddannelse, du tager i dine 20'ere, vil kunne holde dig up-to-date til pensionen. Vi ser også allerede nu, at man i flere brancher ansætter folk på deres skills – altså hvad de kan her og nu – og ikke på deres papirer.”
Hele 80 procent af de learners, der har tilmeldt sig en af KUs MOOCs, har allerede mindst en bachelor i forvejen, og mange af dem er i fuldtidsbeskæftigelse.
Det betyder, at MOOCs, som jo typisk har learners fra hele verden, er et globalt klasseværelse med praktikere inden for et bestemt felt, som ofte ved virkelig meget om emnet i forvejen.
”Vi kan se det på de debatter, som kører derinde,” siger Lasse Jensen.
”Det er på højt niveau, når folk udveksler. Der opstår et globalt, fagligt community, hvor folk med stor iver deler viden og hjælper hinanden, mens de lærer om et bestemt emne. At kurserne også kan fungere som professionelle netværk, er guld værd, hvis du fx skal udstationeres.”
Sidste år begyndte CBS også at producere MOOCs. Ligesom KU på coursera.org.
Deres første MOOC – Social Entrepreneurship, hvor kursisterne skal udvikle gode idéer til socialøkonomiske virksomheder – fik tilmeldte fra 180 lande.
Deres MOOC nr. 2 handler om brug af hjerneforskning i markedsføring.
Nr. 3 bliver om lederskab i det 21. århundrede. Formen bliver – med inspiration fra Harvard Business School – en dramatiseret case om fire år i en talentfuld, men mislykket topchefs liv.
Når CBS kaster energi ind i det, skal det ses som en investering i fremtiden.
”Vi skal være med her, og vi skal lære af det,” fastslår prodekan for læring på CBS, Annemette Kjærgaard.
Asger Rønn Jensen siger, at noget af det bedste ved MOOCs er, at du får adgang til meget engagerede og karismatiske undervisere inden for et bestemt felt fra hele verden.
”Flere af de undervisere, jeg havde på universitetet, ville jo nok hellere forske end undervise. Jeg tror, hele vores undervisningssektor kommer til at justere den måde, der undervises på. I fremtiden bliver det en blanding af tavle og online.”
Lasse Jensen fra KU er enig. At udvikle og drive MOOCs giver en unik indsigt i, hvordan folk lærer.
Fakta:
Læs mere om MOOCs på KU på moocs.ku.dk eller coursera.org/ucph
MOOCs i ’djøf-fag’ fra KU og CBS
Ledige stillinger