4.2.2015
af
Eva Bøgelund
44 procent af de privatansatte djøfere føler sig stressede. ’Vi slipper aldrig rigtigt vores arbejde’, lyder det fra økonomikonsulent.
Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Det siger 44 pct. af de privatansatte djøfere ja til i en ny undersøgelse fra Djøf.
I 2012 var det tilsvarende tal 33 pct.
Undersøgelsen er samtidig den tredje i rap på syv år, som viser, at djøfernes stresskurve konstant stiger.
Det er især blandt de privatansatte djøfere og blandt djøferne i statsadministrationen, at stigningen er sket i de sidste to år.
Hele 58 procent af djøferne i undersøgelsen siger ja til, at de vil betegne deres arbejdsplads som præget af stress.
Dén stressfaktor, som djøferne hyppigst sætter kryds ved, er: ’Mange korte deadlines, tidspres, for få ressourcer til opgaveløsning, uforudsigelighed i jobbet mv.’ (kryds fra 47 pct.).
På en delt 2. plads ligger ’Generelt mange afbrydelser i løbet af dagen’ og ’Uklar/manglende prioritering af opgaver’ (kryds fra hhv. 31 og 30 pct.).
På en delt 3. plads ligger ’Dårlig ledelse/konflikter med nærmeste leder’ og ’At skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv’ (kryds fra hhv. 27 og 26 pct.).
”Djøferne peger ret tydeligt på, at det er organiseringen af arbejdet, der skaber den stressede hverdag,” siger seniorforsker på SFI, Helle Holt, som i en årrække har forsket i videnarbejde.
Der skæres ned og omstruktureres, siger hun.
”Men vi mangler at se lederne forbygge stress gennem en reel diskussion med medarbejderne om hvilke arbejdsopgaver og i hvilken kvalitet, der kan nås med den tid og de ressourcer, der er.”
Meget af stigningen i stress-niveauet skyldes besparelser, fyringsrunder og organisationsændringer, vurderer Elisabeth Christensen, der er økonomikonsulent i DR og fornylig valgt som årets Djøf-tillidsrepræsentant.
”Det rammer alle faggrupper og brancher i disse år.”
Men der er også nogle særlige træk ved djøfernes arbejdsmåde, som øger risikoen for stress.
”Vi slipper aldrig rigtigt vores arbejde,” fastslår hun.
”Vi har ingen faste rammer om vores arbejde for, hvornår noget er godt nok og færdigt. Det betyder, at du kan blive ved og ved.”
”De fleste af os registrerer slet ikke vores arbejdstid mere, og så kommer man let til at arbejde for meget.”
Svarer altid smartphonen
Samtidig bliver djøferne mere og mere tilgængelige, fastslår Elisabeth Christensen.
”Vi er altid til at få fat på. Og vi skal helst svare med det samme. Når smartphonen bipper, tager vi den aften, weekend, i ferier og når vi er syge.”
”Jeg ved ikke, hvor mange mails jeg har fået fra kolleger med ’Jeg er syg og er derhjemme, men jeg er på mailen og telefonen’. Jeg er også selv begyndt på det, selvom jeg før har forsværget det.”
Djøferne hører i øvrigt ikke til dem, der beklager sig.
85 procent af djøferne i undersøgelsen føler sig i høj eller nogen grad generelt motiverede og engagerede. 83 procent siger, at de i høj eller nogen grad har en god balance mellem arbejde og privatliv. 74 procent siger, at der i høj eller nogen grad er et godt psykisk arbejdsmiljø på deres job.
Det er dog sådan, at dem, som føler sig stressede, ligger lavere her, mens dem, som ikke føler sig stressede, ligger højere.
Ledige stillinger