Arbejdsheste drikker mest

Der glider mere vin og flere øl ned hos personer, der arbejder meget. Det fremgår af en ny artikel i det velansete tidsskrift British Medical Journal.

I det omfattende studie har forskerne undersøgt sammenhængen mellem arbejdstid og alkoholforbrug ud fra data om mere end 300.000 mennesker i 14 lande, herunder Danmark. Resultaterne viser, at når man sammenligner folk med arbejdsuger på over 48 timer med personer, der arbejder 35-40 timer, har arbejdshestene 11-12 procent større sandsynlighed for at drikke for meget.

Oversat til tal betyder det, at man som mand indtager mere end 21 genstande om ugen, og at man som kvinde drikker over 14 genstande.

Øget risiko for cancer og skrumpelever

Et alkoholindtag over 21/14-grænsen ikke er det samme som afhængighed eller misbrug. Men det indebærer en sundhedsfare, pointerer en af forskerne bag studiet, professor Reiner Rugulies fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

”Man bliver ikke nødvendigvis syg af det, men når man drikker så meget, stiger risikoen for nogle sygdomme, fx flere former for kræft og leversygdomme. Vores resultater viser, at der sker en moderat, men statistisk signifikant stigning af denne risikable adfærd, når man arbejder over 48 timer. Derfor giver EU-direktivet om, at arbejdstiden ikke må være mere end 48 timer, mening ud fra resultaterne,” siger han.

Lige risikabelt for arbejdere og akademikere

I en kommentar i British Medical Journal skriver Harvard-forskeren Cassandra Okechukwu, at det nye studie understøtter formodningen om, at folk med lange arbejdsdage ser alkohol ”som en hurtig og effektiv måde at lindre arbejdsrelateret ømhed og smerter og at lette overgangen mellem at være på arbejde og være hjemme”.

Præcis hvorfor der er en sammenhæng mellem lang arbejdstid og højt alkoholforbrug, giver studiet dog ikke noget svar på. Godt nok fremgår det, at uddannelsesniveau og andre socioøkonomiske forhold ikke har nogen indflydelse på samspillet mellem arbejdstid og alkoholindtag. Men om det er de mange arbejdstimer i sig selv, der er forklaringen, eller om fx arbejdsmiljøet har en betydning, vil det ifølge Reiner Rugulies kræve yderligere undersøgelser at fastslå.

Den australske psykolog Richard Wise formoder, at sammenhængen går begge veje. Stress øger aktiviteten i de samme dele af hjernen, som er i brug, når man føler trang til stoffer eller alkohol, og derfor er stressende arbejde ofte vanedannende i sig selv.

"Det kan være en selvforstærkende proces - arbejde fører til stress, der gør folk mere tilbøjelige til at blive afhængige af stoffer og arbejde," siger han til The Guardian.

Farligere ikke at arbejde

Selv om lange arbejdsuger altså hænger sammen med en øget risiko for at drikke for meget, er dét at have et job ikke desto mindre et af de bedste værn mod at et overforbrug af alkohol.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen overskrider 6,4 procent af de beskæftigede 21/14-grænsen. Til sammenligning gælder det cirka 10 procent af de arbejdsløse og knap 9 procent af pensionisterne.