Økonomer ligger helt i top, når der bliver delt løn ud til de djøf-uddannede. Og særligt universitetsøkonomer lægger afstand til de øvrige djøfere.
Ifølge Djøf Privats lønstatistik 2015 tjener en universitetsuddannet økonom, der blev kandidat for fem år siden, i gennemsnit 52.363 kroner om måneden brutto. En handelshøjskoleøkonom med lige så mange år på bagen, tjener godt 4.000 mindre om måneden, mens en jurist får en løn, der er næsten 10.000 kroner lavere.
Der er i det hele taget stor forskel på lønningerne alt efter, hvilken kandidatgrad du har.
Der er også store forskelle på, hvordan du kommer fra start, alt efter hvilken uddannelse du træder ud på jobmarkedet med.
En samfunds- og forvaltningsuddannet begynder med en gennemsnitlig løn på 34.000 kroner om måneden, mens en universitetsøkonom lægger ud med en løn på 38.527.
Det skal dog bemærkes, at jurister fra advokatbranchen ikke er talt med i statistikken – hvis de var, ville det have trukket mærkbart op på juristernes gennemsnitsløn.
Og der er da også sådan, at det ikke som sådan er éns uddannelsesbaggrund, der spiller den store rolle for, hvor stor éns indkomst bliver, siger Anders Hjortshøj, der er projektchef i Djøfs analyse- og systemafdeling.
”Det afgørende er, hvilken branche du bliver ansat i. Men her spiller éns uddannelse selvfølgelig ind. Mange universitetsøkonomer bliver fx ansat i den finansielle sektor, der generelt lønner meget højt. Men bliver du ansat som økonom i en humanitær organisation, vil din løn typisk være langt lavere.”
Ud over branche spiller geografi og jobtype selvfølgelig også ind på din løn, siger Anders Hjortshøj.
Så skåret helt firkantet ud skal du gå efter et økonom- eller chefjob i den finansielle sektor i hovedstadsområdet, hvis det er lønnens størrelse, der tæller.