Ikke alle gider øretævernes holdeplads

10.9.2014

af

Hver fjerde djøfer vil ikke være leder, fordi de så er tvunget til at være loyale over for de beslutninger, der træffes oppefra.

At skulle være loyal over for de beslutninger, der træffes i organisationen.

Det sætter hver fjerde ikke-leder blandt djøferne kryds
ved som en udfordring, hvis de skulle tage et lederjob.

Så de loyale djøfere er slet ikke så loyale, som man tror.

Men dén køber Niels Thyge Thygesen, som forsker i tillid og ledelse set fra et organisatorisk perspektiv på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, ikke.

Djøfernes svar er snarere udtryk for, at de tager bevidst stilling til, at et lederjob – også – er at træde ind i paradoksernes paradis eller helvede her på jord, hvor man altid gør noget forkert, når man gør noget rigtigt.

”Som leder skal du både skabe tillid opad i hierarkiet og nedad hos dine medarbejdere. Men mange gange kan du ikke gøre begge dele uden at miste tillid i den ene af retningerne. Du kan knokle som en besat for at skabe tillid den ene vej og så få mistillid den anden vej,” siger han.

”Dén øretævernes holdeplads gider alle ikke stå på, og det kan jeg godt forstå.”

Horrible beslutninger

Martin Lundqvist, ledelsesrådgiver og medejer af konsulentvirksomheden Alomentor, mener, at krydserne ved loyalitets-udfordringen er udtryk for, at djøferne identificerer sig meget med deres kolleger og samtidig sikkert har oplevet horrible beslutninger, som trækkes ned over hovedet på medarbejderne.

”Sådan nogle beslutninger sætter linjelederne i et krydspres,” 
fastslår han.

”Lederen skal kunne sine mellemregninger med stor indsigt i virksomhedens mission og behov for at kunne argumentere loyalt
for beslutninger. Men også for at kunne lede opad til egen chef og give ham/hende et modspil i form af verden set fra medarbejdernes side.”

Djøfere er loyale, fastslår Frederik Iuel fra Djøfs Karriere- og Kompetencecenter.

”Og de trives og udvikler sig i dette krydspres, som er en naturlig
del af deres job.”

Privatansatte og kvinder sætter lidt hyppigere kryds ved loyalitets-udfordringen end offentligt ansatte og mænd. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet