Store sportsstævner er ikke guldæg

”Og så kan vi faktisk også tjene penge til Danmark.”

Sådan lød det fra kulturminister Marianne Jelved (R) over for TV2, da hun havde sat Sport Event Denmark på finansloven for 2014.

’Store sportsbegivenheder til landet’ har været på den politisk korrekte dagsorden, siden VK-regeringen i 2007 formulerede ’Offensiv global markedsføring af Danmark’. Det resulterede i, at Sport Event Denmark siden 2008 har skovlet idræts-events ind over grænsen – formedelst 25-48 millioner kroner årligt. Senest har EM i håndbold, EM i svømning og EM i volleyball været forbi danske idrætsarenaer.

Misvisende argumenter

I Danmark betragtes store internationale sportsevents således som en ren pengemaskine. Det har man forsøgt at påvise i talrige analyser, men hænger det egentlig sådan sammen? 

”Typisk hører man, at de her sportsbegivenheder har skabt en eller anden voldsom værditilvækst i turistindustrien. Men i virkeligheden taler man om promiller af bruttonationalproduktet. Man glemmer ofte at tælle omkostningerne med, eksempelvis sikkerheds-, oprydnings- og infrastruktur-udgifter. Men selvfølgelig skal man holde events, hvis man synes, det er en god idé. Argumentet for det er bare ofte misvisende,” siger Rasmus K. Storm, senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut.

Velfærdstilbud – ikke pengemaskiner

Rasmus K. Storm har blandt andet forsket i kommerciel sport og international eliteidræt samt kigget nærmere på store events’ effekt på samfundsøkonomien. Han peger bl.a. på, at begivenhederne reelt blot skaber sæsonarbejde i ufaglærte serviceerhverv uden reelt fremtidsperspektiv, og at den indenlandske turist-effekt blot er en omfordeling fra en region til en anden.

”Beregninger af økonomiske effekter ved store idrætsbegivenheder er meget komplekse. Derfor kan det reelt være vanskeligt at vide, om der skabes et provenu. Modellerne for de her beregninger er meget upræcise eller meget enkle. Det er ikke et økonomisk guldæg. Men problemet er nok, at man skal kunne tale et sprog om økonomisk ansvarlighed for at få offentlige midler. Det paradigme dominerer hos politikere og embedsmænd – og det ved organisationerne,” erklærer Rasmus K. Storm og fortsætter:

”Men hvorfor egentlig ikke vedstå, at det her nok mere er kulturpolitik – og vigtigt for den danske velfærd. At store sportsbegivenheder er en del af tilbuddene til borgerne i et velstående samfund.”

Super Bowl på niveau med teenage-volley

Storms synspunkter deles af de fleste internationale forskere på området. Eksempelvis siger professor ved University of South Florida, Philip Porter, der er en af de førende eksperter på området:

”De folk, der besøger området i forbindelse med de her arrangementer, vil selvfølgelig skabe aktivitet i den lokale økonomi, men jeg plejer at sige, at man ikke skal forvente en større økonomisk gevinst af at afholde Super Bowl end af en volleyball-turnering for piger under 16 år.”

Samme holdning har sportsøkonom og professor Stefan Szymanski, fra University of Michigan. Han har i flere bøger og artikler beskæftiget sig indgående med store sportsbegivenheders effekt:

”Det er et skønmaleri at påstå, at det er en decideret god forretning,” siger han.

Det går lige op

Det har talrige effektanalyser ellers påvist. Eksempelvis skulle EM i U21-fodbold 2011 have medført, at turistbranchen omsatte for 61 millioner kroner ekstra, lige som de offentlige kasser skulle have tjent 10,2 millioner kroner. Alt i alt skulle de store sportsbegivenheder, ifølge Sport Event Denmarks rapporter, over de seneste seks år have genereret cirka 800 millioner kroner i øget turisme, mens de offentlige kasser skulle have tjent cirka 250 millioner kroner. Ganske godt, når Sport Event Denmark i samme periode har modtaget cirka 222 millioner kroner i en eller anden form for offentlig økonomisk støtte (herunder fra DIF, red.).

Direktør i Sport Event Denmark, Lars Lundov, anerkender, at der kan kommes med indvendinger mod de økonomiske effektanalyser, men mener til gengæld stadig, at der er både merkantile og mere bløde effekter af store sportsbegivenheder på dansk grund.

”Det store antal udenlandske gæster skaber et økonomisk kredsløb – både for erhvervsdrivende og samfundsøkonomien. Samtidig markedsfører en begivenhed Danmark internationalt. Tænk bare på VM i landevejscykling, og hvordan det eksponerede København som en cykelby,” siger han og fortsætter:

”Desuden er der jo de helt bløde værdier: Den øgede fællesskabsfølelse og den nationale og lokale stolthed.”

”Alt i alt er der en del, der nærmest er umuligt at beregne. Hvordan måler man eksempelvis de positive effekter af branding og markedsføring af Danmark. Så mon ikke det går op?” spørger han.

Det handler ikke om penge

I Dansk Volleyball Forbund, der netop har afholdt EM for mænd i fire danske byer, mener man, at pengene slet ikke er afgørende.

”Man skal ikke afholde en stor event for at tjene en masse penge,” siger direktør Mikael Trolle.

”Rent økonomisk er det endog meget svært at sige, hvad en sportsevent som EM i volleyball er værd. Men jeg tror, det helt sikkert er en bæredygtig forretning nationalt. Jeg tør næsten ikke tænke på marketingsværdien internationalt – den er enorm. Mærsk kan for eksempel ikke bare beslutte, at nu vil de være markant i fokus i 160 lande i ti dage i træk. I hvert fald ikke uden det koster en bondegård. Danmark var til gengæld i fokus ved EM,” erklærer han.

97 millioner seere så EM i volleyball i løbet af 64.207 minutters tv fra begivenheden.

”Det har helt sikkert placeret Danmark på verdenskortet som en dygtig eventnation,” fastslår Mikael Trolle.

Events skal passe til landet

Også den forgangne vinters EM i herrehåndbold gav ifølge rapporterne massiv international omtale, men også hos Dansk Håndbold Forbund (DHF) tager man den økonomiske diskussion med et gran salt.

”Vi kommer ud med et pænt overskud. Det skal vi bruge på at skabe bedre rammer for håndbolden ude i klubberne. Vi skal forsøge at omsætte den store fokus på vores sport, som EM har givet, til at få flere ind i foreningerne,” siger DHF-formand Per Bertelsen, der således peger på, at store idrætsbegivenheder også har et sundheds- og idrætsglæde-perspektiv, nemlig en øget tilgang til bredden.

Det får DHF rig lejlighed til yderligere at understrege i de kommende år, idet Danmark arrangerer VM for kvinder 2015 og VM for mænd 2019. Og det giver egentlig god mening, ifølge Rasmus K. Storm:

”EM i håndbold gav god mening, fordi vi ikke skulle bygge noget for at holde det. Man skal fokusere på events, der passer til landet – og det gør eksempelvis de store håndboldbegivenheder.”

Flere sportsbegivenheder på vej

Også den nuværende SR-regerings såkaldte ’Vækstteam for turisme og oplevelsesøkonomi’ anbefaler i en rapport til regeringen, at man yderligere fremmer antallet af sportsevents i Danmark – og desuden udarbejder en national eventstrategi:

”Der er et stort vækstpotentiale for dansk turisme og oplevelsesøkonomi. Med vores unikke natur, moderne byer og spændende kultur har vi et godt udgangspunkt for at tiltrække flere turister til Danmark. Forudsætningen for, at det lykkes, er, at vi arbejder sammen i branchen og på tværs af organisatoriske og administrative grænser. Vi skal skaffe flere kultur-, viden- og sportsbegivenheder til Danmark,” lyder konklusionen og anbefalingerne til landets politikere.

Sport Event Denmark er da også netop gjort permanent – via den nye idrætspolitiske aftale indgået i Folketinget maj 2014.

Event-organisationen Sport Event Denmark (SEDK) blev oprettet i 2008, som følge af VK-regeringens plan ’Offensiv global markedsføring af Danmark’ fra januar 2007.

Formålet er ifølge Kulturministeriet ’at tiltrække større internationale idrætsbegivenheder til Danmark, herunder større internationale breddeidrætsbegivenheder’, december 2011.

SEDK’s økonomi:

2012, 2013 og 2014 har man haft en årlig økonomisk ramme på 25 mio. kr. (12,5 mio. på Finansloven, 7,5 mio. fra Kulturministeriet og 5 mio. kr. fra DIF).

Årlige indtægter tidl. år:

2011: 38,6 mio. kr.

2010: 39,6 mio. kr.

2009: 47,9 mio. kr.

2008: 46,4 mio. kr.

Den nye idrætspolitiske aftale, der blev indgået maj 2014, gør Sport Event Denmark permanent med en bevilling årligt på 24 mio. kr. for 2015 og 2016 samt 25 mio. kr. for 2017 og 2018.

Kilde: SEDK Årsberetninger.