Mentalt er djøferne på arbejde 24/7

27.8.2014

af

De fleste djøfere har ingen øvre arbejdstid og holder ikke fri, når de forlader arbejdspladsen. Alligevel har godt halvdelen en fin balance mellem arbejds- og privatliv.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er sendt til knap 5.000 beskæftigede djøfere. 1.053 har besvaret undersøgelsen. 63 procent er offentligt ansatte, mens 37 procent er privatansatte. 26 procent er ledere og 74 procent er ikke-ledere.

Hovedparten af djøferne står stort set altid til rådighed for deres arbejdsgiver, og de har ingen højeste arbejdstid. Det viser en såkaldt arbejdslivsundersøgelse, som Djøf har gennemført.

Når djøferne skitserer deres arbejdsliv, ser det sådan her ud ifølge undersøgelsen:

70 % står til rådighed uden for normal arbejdstid.

62 % har en meget flydende arbejdstid.

61 % har ingen øvre arbejdstid.

53 % holder ikke fri, når de forlader arbejdspladsen.

Ovenstående tal får Helle Holt, seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), til at udbryde:

”Det er voldsomt høje tal. Jeg skal da love for, at det fleksible arbejdsmarked i den grad er blevet til virkelighed.”

Hård kost

Helle Holt mindes en tidligere stress-undersøgelse fra Djøf, der viser, at hver tredje djøfer i høj eller nogen grad føler sig stresset i hverdagen, og at næsten hver tiende djøfer har været sygemeldt på grund af stress det seneste år. Og hun vurderer, at der nok er en sammenhæng mellem de to undersøgelser.

”At de stort set altid står til rådighed og aldrig rigtig ved, hvornår de har fri, kan sagtens være forklaringen på, at nogle djøfere har svært ved at klare mosten.”

Jesper Bo Jensen, direktør i Center for Fremtidsforskning, synes omvendt ikke, at tallene er voldsomt høje, når det gælder djøfere.

”Helt fra den gang jeg selv blev kandidat i 80’erne, var der jo rådighedstillæg i den offentlige sektor og ingen højeste arbejdstid i den private sektor. Der blev man da til klokken seks, hvis man blev bedt om det.”

Arbejdet frem for familien

Det, der til gengæld overrasker Jesper Bo Jensen, er følgende tal fra undersøgelsen:

24 % er i det daglige villige til at prioritere arbejdet højere end familien for at skabe en karriere.

55 % har ikke svært ved at finde balancen mellem arbejdsliv og familieliv.

”Ja, det overrasker mig faktisk. Mit bud vil være, at for bare nogle få år siden ville 50-60 procent nok have sagt, at de var villige til at prioritere arbejdet højere end familien. Djøfere har altid haft stort fokus på karrieren. Det har de stadig, men måske ikke så entydigt længere,” siger Jesper Bo Jensen.

Helle Holt hæfter sig særligt ved det andet tal. Hun vurderer, at når så forholdsvist mange tilkendegiver, at de har en fin balance mellem arbejdsliv og familieliv, kan det dække over, at det ikke kun er djøfere med hjemmeboende børn, der deltager i undersøgelsen. Det er nok alt andet lige nemmere for de unge og for seniorerne at få enderne til at mødes, mener hun.

Hvor længe bliver det ved?

Helle Holt spår, at der vil ske forandringer på den længere bane.

”Men det kræver, at vi begynder at få en mere kollektiv forståelse for, hvor meget og hvornår vi skal arbejde. Nogen må da snart begynde at diskutere, hvor længe det bliver ved med at gå,” siger Helle Holt.

Det kommer helt af sig selv, mener Jesper Bo Jensen.

”Jeg tror, vi vil komme til at se endnu mere fleksibilitet. Men det er, fordi vi i stadig højere grad forventer, at fleksibiliteten skal gå begge veje. Og jeg tror også, at vi vil komme til at se langt færre, der arbejder rigtig mange timer. Den tro baserer jeg på de mange unge, vi har interviewet  det er jo dem, vi i høj grad baserer vores fremtidssyn på. Deres klare holdning er, at de måske nok vil arbejde, og at de måske nok er fokuseret på karrieren, men det skal bare ikke være det eneste ene i deres liv.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet