Djøfere er de flittigste iværksættere

Det er en mand, han er djøfer, og han bor i det storkøbenhavnske område. Sådan ser den typiske iværksætter ud anno 2011. Og sådan så han også ud i 2005 og i 2008. Det viser en ny undersøgelse, som Djøfs analysebrev, DeFacto, har gennemført på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og med hjælp fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Samlet set er djøferne den gruppe, der starter flest virksomheder – også når man sammenligner med andre højtuddannede, fx ingeniører og humanister.  I 2011 var der således 2,3 gange så stor sandsynlighed for, at djøferne satte foden under eget bord i forhold til arbejdsstyrken samlet set, mens både ingeniører og humanister lå væsentligt lavere. I alt blev 1.182 djøfere selvstændige i 2011.

Det er nok ikke så overraskende, at især djøferne er entreprenante, mener Mette Fjord, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.

”Set i lyset af krisen er det imponerende. Men jeg tror, mange djøfere – specielt fra de merkantile uddannelser – bliver introduceret til innovation allerede under studiet, og det smitter af på deres iværksætterånd.”

Og det er også bare den helt rigtige vej, mener hun.

”Vi kan jo kun hilse iværksætterånden velkommen. For nye virksomheder giver noget ekstra til samfundet i form af både 
nye arbejdspladser og ny viden.”

Tidlige iværksætterdrømme

Kristian Nielsen, adjunkt på Aalborg Universitet, Institut for Økonomi og Ledelse – Entrepreneurship and Organizational Behavior, peger også på, at det har stor indflydelse på iværksættertrangen, at der er fokus på det og virksomhedsforståelse i det hele taget på studiet.

”For en del starter det nok allerede, før de vælger studie. Derfor går du formentlig ikke efter humaniora, hvis du allerede på forhånd har en interesse for iværksætteri. Man kan godt forestille sig, at det er livsstilen ved at være iværksætter, der driver djøferne,” 
siger Kristian Nielsen.

Men set i et samfundsperspektiv er det selvfølgelig interessant, hvordan djøferne så klarer sig som iværksættere, mener både han og Mette Fjord.

”Samfundet er i høj grad interesseret i iværksættere, men selvfølgelig især i dem der bidrager mest til væksten,” siger Kristian 
Nielsen.

Men det er jo ikke sikkert, at djøferne er den største succes. Det kommer jo an på, hvordan de klarer sig, og om de er den type iværksættere, der ikke har noget mål og ønske om at vokse fra at være en enkeltmandsvirksomhed til at ansætte én, to eller mange medarbejdere, understreger Mette Fjord.

Ifølge undersøgelsen havde 56 procent af de djøfere, der startede egen virksomhed i 2008, overlevet i 2011. Det er en smule mere end gennemsnittet blandt hele arbejdsstyrken og noget mere end blandt humanisterne. Men til gengæld færre i forhold til ingeniørerne.

Bliver djøferne overhalet af ingeniørerne?

Kristian Nielsen har dog en fornemmelse af, at billedet begynder at ændre sig i forhold til, hvor mange djøfere der bliver iværksættere i forhold til ingeniører.

Han står nemlig bag en undersøgelse, der har fulgt studerende fra Aalborg Universitet, der er dimitteret de seneste 10 år. Og her er der flest ingeniører, som er blevet iværksættere.

En plausibel forklaring er nok, at man de senere år har sat et særligt stort fokus på iværksættere på ingeniørstudiet på Aalborg Universitet, mener Kristian Nielsen.

Og så er vi tilbage til både hans og Mette Fjords pointe om, at netop et sådant fokus i studietiden lønner sig. Så hvis djøferne skal beholde têten som dem, der hyppigst sætter foden under eget bord, bør der nok tænkes i netop iværksætteri og forretningsforståelse, mener hun.

”Vi skal værne om iværksætterånden, og det gør vi blandt andet ved at klæde de studerende godt på til det i løbet af studiet. Derfor skal de have redskaberne på alle samfundsvidenskabelige uddannelser – ikke kun de merkantile.”