Sådan holder du bedre taler og foredrag

Man mærker hurtigt, at Berrit Kvorning er skuespiller. Når hun kommer med eksempler, er det med både mimik og forskellige stemmer. Men den gode nyhed er, at man ifølge hende ikke behøver at have års erfaring fra de skrå brædder for at kunne lære at holde en tale eller et foredrag.

Men hvad gør man, hvis man er genert?

”Så handler det om at flytte fokus fra dig og over til, hvad du gerne vil sige. Forestil dig, at du står bag en kæmpe gave, som du skal give til folk – så er det gaven, de skal se og ikke dig. Find ud af, hvad du gerne vil bidrage med – så er det dig, der er budbringeren, men det er budskabet, der er i centrum,” siger Berrit Kvorning, der for nylig har udgivet bogen ’Bliv set – hørt – husket’.

”Nervøsitet kan være en fantastisk drivkraft, hvis du vender den til noget, der arbejder sammen med dig. Man kan sammenligne det med benzin – hvis du bruger det i en bombe, er det farligt, men hvis du fylder det på en bil, kommer du hurtigt langt.”

Byg en tunnel hen mod situationen

Man kan også være bange for at gå i stå?

”Du behøver ikke sige fra starten, at du er så nervøs, at du sikkert går i stå undervejs. Men hvis du går i stå – så gør det faktisk ikke så meget. Tilhørerne kan sagtens tilgive fejl – fejl kan ligefrem være med til at gøre dig mere sympatisk. Nogle mennesker kan det også hjælpe at have en rekvisit, som de kan have i hånden. Fx talte jeg med en kvinde, som var bange for at komme til at tude, når hun skulle holde en tale, og så fik hun en æske Kleenex i hånden – den fungerede som en slags sikkerhed.”

Hvordan forbereder man sig på et foredrag?

”Når du bliver spurgt, om du vil holde et oplæg, så spørg ind til, hvem der kommer, hvad de skal lære, hvor mange de er, og hvordan rummet ser ud. Når du stiller den slags spørgsmål fra starten, begynder du allerede at fokusere på selve dagen og skabe en slags tunnel hen mod situationen. Så skriver du alt det ned, du gerne vil sige og læser det op flere gange. Til sidst laver du talekort eller et manus, hvor stikordene står til venstre og selve teksten til højre.”

Stil skarpt på tilhørerne

Både til et foredrag og en jobsamtale kan man være bange for at virke for blæret...

”Så kan det hjælpe at forestille sig, at du taler om din bedste ven – ham eller hende ville du jo ikke have problemer med at hylde og fortælle alle mulige gode ting om.

Også når det gælder en eksamen, handler det om at forberede præcis, hvad man gerne vil få sagt. I alle situationer gælder det, at det ikke handler om at fortælle, hvad du får ud af det her, men gøre det klart for tilhørerne, hvad de får ud af at lytte til dig. Det kan føles farligt for mange at sætte sig selv i centrum, men det er jo netop ikke det, du gør, hvis du har forberedt, hvad du vil sige. Og hvis ikke du stiller skarpt, kan tilhørerne heller ikke gøre det.”

Man kan godt komme til at jappe i det, når man er nervøs...

”Så bliv bevidst om, om du bruger fyldord som øøøøh. Prøv at sætte en pause ind i stedet, mens du kommer i tanke om det næste, du skal sige. Også nogle gange for lige at lade den sidste sætning synke ind. Jeg har et hemmeligt trick, hvor jeg holder mund, mens jeg ser venlig ud og tæller til fem eller siger ’okker gokker gummi klokker’ indeni og får øjenkontakt med tilskuerne. Det viser, at det er dem, jeg interesserer mig for, og det giver mig ro.”

Flygt ikke fra klapsalverne

Vi er nået til afslutningen på foredraget.

Her gælder det om at pile ud som en skamskudt fasan… Eller hvad?

”Jeg kan godt forstå, at nogle mennesker føler, at hvis de soler sig i klapsalven, så er det som om, de bare står og nyder det, men; hvis du skynder dig væk, mens folk klapper, så vil dem i salen føle, at du ikke anerkender deres klappen. Du skal blive stående og smile.”

Nej...

”Jo! De klapper af dig, så hvis du skynder dig ud, så afviser du dem. Øv dig i et smil og sig tak, fordi du måtte komme.”

Okay, denne dårlige foredragsholder kan kun sige, at hun ville ønske, at hun havde læst bogen for flere år siden...

Hurtig hjælp til pressede talere

- Spænd op i hele kroppen, hver en muskel, mens du trækker vejret godt ned i maven og tæller langsomt til fem. Derefter slapper du af, og du kan mærke blodet cirkulere, og nu er din krop med.

- Medbring en rekvisit. Din mentale hjælper kan f.eks. være en tusch, som du kan have i hænderne.

- Hav et manuskript med, hvor der i venstre side står stikord og i højre kolonne selve teksten.

- Hav styr på, hvad du vil sige det første minut.

- Vær ikke bange for pauser. Hvis de opstår, så kig ud på publikum, mens du smiler og tæller til fem. Pauser er ikke onde – de kan faktisk få folk til at tænke sig om.