Digitaliseringen og demokratiet

13.5.2014

af

Vi bliver dagligt bombarderet med nyheder om, hvordan internettet bruges til overvågning, spionage og brug af vores private oplysninger. Men hvordan påvirker digitaliseringen egentlig vores daglige liv og vores fremtid?

Godt 1.500 djøfere havde tilmeldt sig Djøf Forum, som i år havde hovedoverskriften ”Global overvågning – dilemmaer og paradokser.”

Den svenske trendspotter Magnus Lindkvist, journalist og cyberekspert Misha Glenny og Charles Armstrong, stifter af en NGO for digitale platforme, pegede på, at mange af de problemer, vi oplever i dag, er udtryk for, at internettet til stadighed er blevet en større og større del af vores hverdag.

“Der er sket en IKEAfication: Hvad der var dyrt, er nu tilgængeligt for alle,” sagde Lindkvist. Han henviste til, at internettet siden dets start i 1990’erne grundlæggende har ændret betingelserne for vores demokrati.

Internettet har skabt en bedre og hurtigere kommunikation mellem borger og stat og åbnet op for mulighed for mere direkte demokrati – selv om det ikke helt lever op til det utopia, som internettets grundlæggere forudså.

”Vi forventede en genfødsel af det direkte demokrati med superinformerede aktive borgere. Hvad fik vi i stedet?” spurgte Armstrong. Han svarede selv, at det meste af det, der i dag bliver lagt ud på internettet, er en masse ligegyldigheder som fotografier af kattekillinger.   

Dine oplysninger sælges på internettet

Internettet har imidlertid også gjort den private information, som folk frivilligt lægger ud på internettet, mere tilgængelig ikke kun for kriminelle og fremmede stater, men også helt legalt for store internetudbydere. Armstrong henviste til, at vi også bliver tagget på Facebook og fulgt på Google.

”Denne koncentration af information giver disse virksomheder en magt, der i sig selv er en stor fare for demokratiet,” sagde Armstrong.

Problemet er, at de store internetudbydere kan bruge den meget detaljerede personlige information, som mange mennesker frivilligt lægger på f.eks. Facebook, til at målrette deres reklamer ikke alene til en specifik målgruppe, men til en specifik person.

Kend din modstander og lær fra ham

Men hvad skal vi så gøre ved det? Her var eksperterne enige i, at løsningen ikke var at overgive kontrollen til NSA (National Security Agency er en af USA’s sikkerhedstjenester) eller individuelle regeringer.

”Kend din modstander og lær fra ham,” sagde Glenny og henviste til den kinesiske filosof Sun Tzu.

Det gælder, hvad enten modstanderen er en almindelig hacker, en fremmed stat, organiseret kriminalitet eller en organisation, der får privat information på legal vis. Det bedste forsvar er dog forebyggelse: At den enkelte borger, virsomhed og offentlige myndighed bliver mere bevidst om, hvordan de selv kan passe på deres oplysninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet