Der findes faktisk dumme spørgsmål

23.5.2014

af

Med bogen ’Spørgeteknik’ kan du lære, hvordan du styrer og støtter en samtale ved at stille de rigtige spørgsmål.

De to forfattere

Anders Stahlschmidt er journalist og underviser i ledelseskommunikation. Han har været underholdningschef på Nordisk Film og vært på en række tv-programmer.

Peter Knoop Christensen er cand.mag.art. og partner i Point of View, hvor han arbejder med coaching og kommunikationstræning af ledere.

Det nytter ikke noget at stille spørgsmål, hvis du får et svar, du ikke forstår. Så må du spørge igen – eller indse, at du ikke har stillet spørgsmålet rigtigt. Det mener Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen, som har forfattet bogen ’Spørgeteknik’, der udkom for nylig.

Hvordan skal jeg spørge jer, hvorfor I har skrevet denne bog?

Anders: ”Hvorfor spørger du om det?”

Peter: ”Du kan også spørge: Hvad fik jer til at skrive denne bog?”

Anders: ”Jeg havde været på kursus i ledelse hos Peter og blev interesseret i det, han sagde om, at spørgsmål ikke bare er spørgsmål – de kan påvirke samtalen på alle mulige måder.”

Peter: ”Spørgsmål kan støtte eller styre en samtale, de kan skabe retning og rammer og fokus.”

Hvordan stiller man et spørgsmål rigtigt? Hvad er et godt spørgsmål?

Anders: ”Nogle mennesker stiller indviklede spørgsmål for at virke kloge, men det er faktisk dumt. Et godt spørgsmål er så simpelt, at modtageren forstår det og kan svare på det.”

Peter: ”Et godt spørgsmål er timet, relevant og ikke intimiderende. Det er fx i orden, hvis din parterapeut spørger, hvornår I sidst har haft sex, men derimod nok en smule ubehageligt, hvis din svigermor stiller dig samme spørgsmål...”

”Hvordan synes du selv, det går?”

Når de to Spørgejørgener sidder der og ping-ponger og skiftes til at overtage hinandens svar, kan man ikke andet end ønske sig at høre dem holde foredrag. For både bogen og deres snak er fuld af sjove eksempler, der får budskabet til at glide let ind. Men der er alvor bag snakken, for tænk bare på, hvor mange gange om dagen du enten stiller eller besvarer et spørgsmål. Og de føles ikke altid rare.

”Hvordan synes du selv, det går?” er den oplagte, som kan gøre enhver nervøs – men hvad hvis din chef spørger: ”Har du lavet den opgave, som jeg gav dig i sidste uge?”

Peter: ”Så kan du godt blive nervøs og føle, at du skal forsvare dig, og det kommer der sjældent noget godt ud af. Det ville måske være bedre, hvis chefen spurgte: ”Har du løst opgaven lige så godt som sidste gang?””

Anders: ”Eller: Hvordan går det? Det er et meget åbent spørgsmål. I vores bog forsøger vi at guide folk til, hvornår man stiller et åbent, og hvornår man stiller et lukket spørgsmål.”

Dumme spørgsmål

Det var chef-til-undersåt-spørgsmålet. Så er der dem, der går den anden vej rundt. Hvordan skal man for eksempel spørge, om man må få mere i løn?

Anders: ”Du kan fx spørge: Hvad skulle der til for, at jeg kan få mere i løn? Så er det dig, der styrer samtalen og lægger præmissen.”

Peter: ”Det handler hele tiden om at gøre sig klart, hvad man ønsker at få ud af det spørgsmål, man stiller.”

Hvad er et dumt spørgsmål?

Anders: ”Det er fx, når man spørger sin kone: Sover du? Eller hvis en sælger spørger: Hvordan skal jeg sælge dig den her danskvand?”

Peter: ”Han burde spørge: Er du tørstig? For så har han afdækket behovet. Og hvis der ikke er noget behov, er der ingen grund til at fortsætte.”

Anders: ”Det handler jo også om at være en aktiv lytter og spørge ind til det, den anden siger. Mange springer til næste spørgsmål på deres liste uden at høre ordentligt efter, og så lyder det, som når man bliver interviewet af en fra 9. klasse: Hvad var din værste dag på jobbet? Det var engang, hvor jeg begyndte at græde...  Nå. Får du en god løn?”

Hvem fik idéen til bogen?

Anders: ”Det gjorde jeg.”

Hvordan spurgte du så Peter, om han ville være med til at skrive den?

Anders: ”Det var faktisk min kone, der fortalte ham om min idé.”

Peter: ”Og så ringede jeg og spurgte, om jeg måtte være med.”

Men var du ikke bange for, at han bare sagde ja, fordi han ikke kunne lide at sige nej?

Peter: ”I visse situationer må man jo spørge så åbent, at den anden har mulighed for at sige nej uden at føle, at han sårer én. Og der er alt muligt andet, som vi også beskriver i bogen: Pauserne og intonationen – hvis en person går ned i stemmen i slutningen af en sætning, så har han som regel ikke lyst til at gøre det, der bliver talt om. Men det gjorde Anders ikke.”

Spørgsmålenes Messi

Kan man ikke miste umiddelbarheden ved at forberede sig for grundigt på, hvordan man skal spørge?

Anders: ”I starten kan det godt føles sådan. Al teknik kræver, at man indlærer det og øver det, og det kan føles akavet i starten, indtil det sidder på rygraden, og man kan lægge bogen væk. Men man får jo ikke store muskler af at læse om bodybuilding. Og selv de store fodboldspillere har øvet og øvet, til de kunne spille, så det ser ud som en leg.”

Så efter at have øvet sig ud fra denne bog kan man blive som Messi?

Anders: ”Ja, spørgsmålenes Messi…”

Peter: ”Det er ikke flovt at øve sig på nye ting, hvis man gerne vil blive dygtigere.”

 

Spørgeteknik. Af Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen. Akademisk Forlag Business. 2014.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet