AC'ere flytter på landet i opgangstider

Man kunne godt få den tanke, at akademikere i krisetider i særlig høj grad er villige til at søge ud i de danske land- og yderkommuner i jagten på et job. Men det forholder sig faktisk lige omvendt. Det er især økonomiske opsving, der får de højtuddannede til at flytte ud. Når der er krise, flokkes de derimod om storbyerne.

Det viser en ny undersøgelse fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd).

Djøf-undersøgelser viser også, at der i de senere år har været en stor nettoindvandring af både studerende og kandidater til København.

”Dermed bliver konkurrencen om jobbene skærpet i storbyerne,” siger Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf.

Boligpriser lokker

Hverken Djøfs eller SFI’s undersøgelse giver et bud på, hvorfor de højtuddannede holder sig til de store byer i krisetider og i højere grad søger ud under opsving. Kræn Blume Jensen, afdelingschef i SFI, har dog nogle gæt.

”Jeg vil tro, at de hurtigst mærker en opbremsning i yderområderne i krisetider, og det vil alt andet lige betyde, at jobåbningerne bliver færre. Omvendt har de høje boligpriser i storbyerne i opgangstiderne måske lokket særligt de unge til yderområderne.”

Faldet i jobmuligheder er generelt set faldet i hele landet. Men da det kun er et fåtal af højtuddannede, der er flyttet ud i yder- og landkommunerne under krisen, er der også færre til at byde ind på de job, der er.

Mindre sandsynlighed for ledighed

Rapporten fra SFI viser, at hvis en akademiker fra en bykommune mister sit job og derefter flytter til en yder- eller landkommune, er det mere sandsynligt, at han eller hun har et job 12 måneder senere, end de akademikere, der blev boende i storbyen.

Så alt i alt kan der godt være ræson i at vende snuden mod de danske yderområder – også i krisetider.v Ifølge SFI’s undersøgelsen havner de fleste i offentlige stillinger.

Det er på ingen måde overraskende, siger Lars Munck.

”Djøf-tal viser, at 22 procent af de nye job i kommunerne er blevet besat af djøfere, men samtidig udgør djøferne samlet set kun fire procent af de ansatte.”

Motiverne

Men hvis og når man som arbejdsgiver vil tiltrække de højtuddannede, skal man måske kigge på, hvad motiverne er hos de højtuddannede, der trods alt vælger at flytte ud i de danske yder- og landkommuner, lyder det fra Kræn Blume Jensen. For motiverne er nemlig forskellige, alt efter hvor de højtuddannede er i karrieren og i livet. SFI-undersøgelsen deler dem op i tre kategorier:

• De nyuddannede flytter primært på grund af jobmulighederne. Flere af de nyuddannede lægger vægt på, at de får større ansvar og beskæftiger sig med flere forskellige faglige områder, end de har mulighed for i storbyen.
• For højtuddannede med børn spiller flere forhold ind: jobmuligheder, boligforhold, mindre transporttid, familievenlig arbejdsplads og et bedre opvækstmiljø for børnene.
• For etablerede over 40 år kan flytningen give dem mulighed for at skifte karrierespor. Nogle er også tiltrukket af ønsket om en roligere hverdag både på arbejdet og i fritiden.

Lars Munck mener, at de højtuddannede ikke bare skal have øje for de offentlige stillinger i yder- og landkommunerne.

”Hvis man ansatte lige så mange højtuddannede i de små og mellemstore virksomheder, som man gør i og omkring de store byer, ville der være 23.400 flere job ude i landet. Det er selvfølgelig utopisk, men der er bestemt et potentiale. Stillingerne er bare meget sjældent slået op – du skal ud og skabe dem og finde dem selv.”