Sådan giver uopfordrede ansøgninger pote

Efter en uopfordret ansøgning og tre samtaler har Ebbe Delfs fået job i marketingafdelingen i DBU A/S. Han har i stor stil brugt uopfordrede -ansøgninger i sin jagt på et job, efter han blev færdiguddannet – først som markedsøkonom og professionsbachelor og siden en MBA i Sports Management fra Madrid.

”Det er jo en niche-uddannelse, og det betyder, at der ikke er slået mange stillinger op, som umiddelbart henvender sig til én som mig. Derfor var jeg ret sikker på, at jeg skulle finde mit job via uopfordret ansøgning,” fortæller Ebbe Delfs.

Og det er måske ikke så tosset en tankegang. Den årlige rekrutteringsanalyse, som konsulenthuset Ballisager gennemfører, viser nemlig, at arbejdsgiverne i stigende grad kigger i bunken af uopfordrede ansøgere, når de skal have besat et ledigt job. I 2013 gjaldt det næsten hver tredje arbejdsgiver. Og det er ikke underligt, mener Jette Vestergaard Pedersen, regionschef hos Ballisager.

”Det viser engagement og energi, når 
du sender en uopfordret ansøgning,” 
siger hun.

Skriv dit eget jobopslag

I Djøfs Karriere- og Kompetencecenter anbefaler chefkonsulent Frederik Iuel også, at man bruger uopfordrede ansøgninger i jagten på et job – det skal bare gøres på den rigtige måde.

”Som udgangspunkt er disciplinen den samme, som når du søger på en opslået stilling. Men du skal i princippet starte med selv at udforme et jobopslag, som du kan skrive op til. Det er hele forarbejdet, der gør forskellen, fordi du ikke har et match at skrive op imod,” siger
Frederik Iuel.

Vær meget specifik

En målrettet ansøgning, der fortæller, hvad du lige nøjagtig kan bidrage med til virksomheden, er et must, hvis du vil have arbejdsgiverens opmærksomhed. For mange små og mellemstore virksomheder ved ikke, hvad en djøfer kan bidrage med, siger han.

”Det nytter ikke noget at skrive: ’Jeg kan det og det, kan I bruge sådan en som mig?’ Du skal gøre et stort forarbejde. Sætte dig ind i, hvilke behov virksomheden har – eller endnu bedre, hvilke behov de endnu ikke har opdaget, at de har, og som du kan være med til at opfylde,” siger Frederik Iuel.

Brug dit netværk

For at komme tættere på virksomheden og dens behov kan netværk, LinkedIn og sociale medier i det hele taget være en rigtig god hjælp på vejen.

”Hvis du via dit netværk kan få en forbindelse i virksomheden, kan du blive- skarpere på, hvad det er, de står og mangler – og også på, hvem det vil være relevant at stile ansøgningen til,” siger Frederik Iuel.

Det var lige præcis, hvad Ebbe Delfs gjorde. Han ville rigtig gerne arbejde i DBU A/S. Via LinkedIn fandt han ud af, at en fra hans netværk kendte direktøren, og han bad vedkommende om at skabe en kontakt. Det ville vedkommende godt, så da han ringede til direktøren, var hun for-beredt, og de fik en god snak.

”Jeg blev bedt om at sende mit CV, og jeg spurgte straks, om jeg måtte komme ind til en uforpligtende samtale,” fortæller Ebbe Delfs.

Ram den rigtige person

Resten er historie. Ebbe Delfs har landet ønskejobbet. Men set i bakspejlet kan han godt se, at det med at have en direkte kontakt i DBU A/S var en klar fordel.

”Jeg har typisk stilet mine ansøgninger til HR-chefen, men har følt, at jeg mødte en ’dead end’,” siger Ebbe Delfs.

Ud over at være meget målrettet i sine ansøgninger er det også vigtigt at følge op på dem.

”Skriv i ansøgningen, at du ringer inden for en uge. Det kan også give god mening at have en dialog med en relevant person i virksomheden, før du sender ansøgningen – LinkedIn, telefon eller mail,” lyder rådet fra chefkonsulenten i Djøf, Frederik Iuel.

Vær tålmodig

Man skal også være udrustet med en god portion vedholdenhed og tålmodighed, når man søger uopfordret, understreger Frederik Iuel.

”Der er et marked. Men tiden og timingen er helt afgørende. Du kan vente og vente, men lige pludselig er der hul igennem.”

Det er også Ebbe Delfs’ erfaring.

”Jeg har været til flere samtaler på uopfordrede ansøgninger før, og der gik mindst tre måneder, fra jeg kontaktede DBU første gang, til jeg havde et job.”