Pressefrihedens grænser

Vietnam er et af de asiatiske lande, hvor pressen har det sværest, hvad angår mulighederne for at skrive, hvad man vil. Myndighederne slår til stadighed ned på journalister, der er kritiske over for regeringen.

Selvom der finder offentlige diskussioner sted i de statsejede medier
 og på blogs om lov- og landreformer, er det hele tiden op til den enkelte eller mediernes redaktører at fornemme, hvor grænserne går for, hvad der skrives eller publiceres. Lovgivningens definitioner af, hvad der er tilladeligt, er vage og giver mulighed for brede fortolkninger i retssalene.

Ifølge en tidligere journalist på et vietnamesisk dagblad, der ønsker at være anonym, er der dog ved at ske noget:

”Vi er i en overgangsperiode, hvor der sker en bevægelse væk fra propagandaen over mod journalistikken. Og selvom myndighederne stadig 'holder møder med' og fyrer redaktører, der går for langt, bliver der til stadighed rykket ved grænserne.”

En anden journalist, Ly Nguyen, er involveret i et journalistisk projekt støttet af danske bistandskroner.

”Projektet går ud på at lave workshops for journalister, som bliver undervist i at lave undersøgende journalistik. Vi har modtaget positiv respons fra det statslige departement for journalistik, som har været yderst hjælpsomme i forhold til projektet.”