Ingen lever så sundt som akademikere, når det gælder mad, motion og rygning. Men når det kommer til alkohol, vender mønsteret den modsatte vej: Har du en lang uddannelse, stiger sandsynligheden for, at du mindst en gang om måneden drikker dig beruset.
Det viser en stor rapport om danskernes sundhedstilstand, som Sundhedsstyrelsen udgav i marts. I undersøgelsen svarer 34 procent af akademikerne, at de mindst en gang om måneden drikker fem genstande eller mere ved samme lejlighed. Den andel bliver kun overgået af unge under uddannelse.
Resultatet ligger helt i tråd med tidligere undersøgelser, forklarer Jakob Demant, der er lektor i sociologi ved Københavns Universitet og forsker i alkohol.
”De højeste indkomstgrupper og de længst uddannede drikker mest. Men at det er sådan, er nok overraskende for mange djøfere, fordi de har en forestilling om, at de træffer fornuftige valg,” siger han.
Sundhedsråd gælder ikke for os
Janne Tolstrup er forskningsleder ved Center for Alkoholforskning under Statens Institut for Folkesundhed. Hun fortæller, at noget af forklaringen på den samlede akademikergruppes høje alkoholforbrug er, at akademikerne får børn senere end andre og derfor lever, som om de var unge, i længere tid. Men samtidig viser forskningen, at folk med lange videregående uddannelser generelt er mere tilbøjelige til at drikke alkohol i hverdagen.
Det er lidt underligt, påpeger hun, for på alle mulige andre områder kan akademikerne deres sundhedsregler til fingerspidserne.
”Vi, der har lange uddannelser, er meget bevidste om, at vi skal spise seks stykker frugt om dagen, og vi sørger for at dyrke motion. Men når det gælder lige præcis alkohol, er det, som om vi ikke rigtig anerkender sundhedsrådene som vigtige – i hvert fald ikke for os selv. Vi er enige om, at børn ikke skal drikke, og at de ældre heller ikke skal. Men i den store mellemgruppe og især blandt os med lange uddannelser er der ikke enighed om at drikke mindre,” siger Janne Tolstrup.
Helt okay at blive løssluppen
At man ikke bør drikke fem genstande eller derover i løbet af en aften, er et af Sundhedsstyrelsens råd om alkohol. Men det virker ikke rigtig til at have vundet indpas, fortæller sociolog Christoph Ellersgaard. Som ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet deltager han i et forskningsprojekt, der kortlægger alkoholvanerne hos de knap 2.000 medarbejdere i en stor dansk virksomhed.
”At drikke fem genstande på en aften opfatter folk ikke som noget alvorligt. I den øvre middelklasse er det forbundet med hygge. Man drikker ikke så meget, at man bliver hønefuld, men nok til, at man ændrer adfærd,” siger han.
Spiser man en parmiddag med en velkomstdrink, to flasker vin til deling og et par øl efter maden, ryger man op over de fem genstande. Men i middelklassen fremstår det ganske normalt, pointerer Ellersgaard. Det er helt acceptabelt at blive løssluppen, hvis man vel at mærke undgår at blive pinlig.
10 genstande på en aften er til gengæld ikke noget for akademikerne, viser forskningsprojektet. I den voksne befolkning er den slags deciderede drukture et arbejderklassefænomen, om end det også her hører til sjældenhederne.
Kontrolleret nydelse
Når akademikere ikke ser det som problematisk, at de drikker mere end andre, hænger det bl.a. sammen med, at de har, hvad Jakob Demant kalder en ”kontrolleret nydelsesform” – også selv om de bliver berusede.
”Djøferne vil nok ikke sige, at de drikker sig fulde, og de gør det i hvert fald ikke for at få den kropslige grænseoverskridelse som hos de unge. De søger ikke noget kontroltab,” siger han.
Opfattelsen af at have et kontrolleret forbrug knytter sig ikke kun til, hvor meget man drikker, men også hvad man drikker. Forskellige typer alkohol indebærer forskellige signalværdier.
”Hvis du kommer ind til naboen en tirsdag aften og kan se, at han og hans middagsgæst har delt en flaske rødvin, tænker du nok, at det ser hyggeligt ud, og at de nyder livet. Står der derimod seks Wiibroe-dåser, tænker du snarere, om ikke de skal op og på arbejde dagen efter. Biologisk er der tale om samme mængde alkohol, men har man vin i glasset, drikker man på en finere måde, end hvis det er øl fra Netto,” siger Janne Tolstrup.
Og som djoefbladet.dk tidligere har skrevet, er fin vin – og andre typer alkohol med høj statusværdi – især noget, man drikker, hvis man er chef eller på andre måder hører til i toppen af hierarkiet.