Tegning fremmer forståelsen

26.3.2014

af

Som grafisk facilitator løser Rikke Overgaard klassiske djøf-opgaver ved hjælp af klassiske djøf-kompetencer krydret med tegninger, som hun helst kalder ´visualiseringer´.

Rikke Overgaard sidder i et mødelokale i
KPMG´s danske hovedkvarter. Hver gang hun får et spørgsmål, havner cirka halvdelen af hendes svar som en tegning på den medbragte papirblok.

”Da min svigerfar første gang hørte, hvad jeg
lavede, sagde han: Ja Rikke, vi er jo nogen, som har lidt svært ved at forstå, at det er et rigtigt job. Så svarede jeg: Er det ikke fedt, at det er, og at jeg får løn for det?”

Hendes ”rigtige job” bærer titlen grafisk facilitator og er en blanding af proceskonsulent, facilitator og så tegner. Hun understreger dog flere gange under interviewet, at hun ikke tegner, men visualiserer.

”Jeg begynder altid med at hænge et stort stykke papir op på væggen. Så tegner jeg kundens logo i hjørnet og skriver og tegner, hvad målet med mødet er. Så siger jeg: Fortæl mig om jeres udfordringer.”

Hun har post-it og tusch klar, og så går hun ellers bare i gang med at tale, spørge, diskutere og visualisere. En opgave kunne for eksempel være at få en afdeling til at nå et mål gennem en proces. Når
workshoppen er slut, har de en tegning (visualisering) af, hvordan de når målet.

”Det ser lidt rodet og post-it-agtigt ud. Det er et redskab, lavet i samarbejde med deltagerne på work-
shoppen. Det, at jeg ikke tegner så fint og detaljeret, gør, at deltagerne tør komme op og tegne med.”

Hun bruger det visuelle element som et redskab til at engagere og inddrage folk.

”Når det er visuelt, kan deltagerne bedre huske det, fordi det aktiverer flere sanser. Det gør også noget ved folk i rummet, at jeg ikke bare kommer ind i mit stive jakkesæt og lirer sætninger af. Det løsner op for stemningen, og folk føler, at de selv har været meget med til at tegne billedet og finde løsningen på deres udfordring.”

Rikke Overgaard er uddannet antropolog med en overbygning i informationsvidenskab. Inden hun blev grafisk facilitator hos KPMG, arbejdede hun
flere år som management konsulent.

Hvilke opgaver løser du med visualisering?

”Hvis jeg er ude til et strategimøde, tegner jeg for eksempel: Hvem er der af mennesker? Hvad er formålet? Hvad vil de opnå? Hvordan kommer de derhen? Så tegner vi et kort med de skridt, de skal igennem for at nå målet.”

Hvilke virksomheder kommer du ud til?

”Det er hovedsageligt de store virksom-heder som for eksempel Maersk og Novo.”

Har du tegnet meget som barn?

”Nej, bare helt almindeligt. Det meste har jeg bare lært undervejs. Rigtig  mange ting kan tegnes ud fra en cirkel, en trekant og en firkant. Det handler om at tænke det så
simpelt som muligt.”

Er grafisk facilitering udbredt i Danmark?

”KPMG er den eneste store virksomhed, der har grafiske facilitatorer ansat. Ellers er det mere små tomandsvirksomheder og den slags. Så mange er vi heller ikke, men der er mange kunder, der bruger os.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet