Kun ganske få kommer i job efter dagpengetab

21.2.2014

af

Akademikere, der falder ud af dagpengesystemet, har særdeles svært ved at få et job. Indsatsen for de langtidsledige har spillet fallit, siger Djøf.

Har man først tabt retten til at få dagpenge, er der lang vej til arbejdsmarkedet.

Blandt de knap 1.400 medlemmer af a-kassen Akademikernes, der røg ud af dagpengesystemet mellem januar og oktober 2013, er det således blot 5,5 procent, der er kommet i job. Det viser tal fra Jobindsats.dk.

Med andre ord har én ud af 19 fået et job efter at have mistet dagpengene.

”Det illustrerer, at indsatsen for de langtidsledige ikke har virket trods de forskellige akutpakker. Politikken på området har spillet fallit,” siger Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf.

Statistikken viser ikke noget om, hvilken type job der er tale om.

Kun målrettet uddannelse virker

To ud af tre i gruppen af tidligere Akademikernes-medlemmer tager en eller anden form for uddannelse, efter at de har mistet dagpengene.

Det fremgår ikke af tallene fra Jobindsats.dk, hvilke former for uddannelse de tager. Men ifølge Lars Munck er det næppe sandsynligt, at den ekstra uddannelse fører de langtidsledige direkte i job.

”Generelt er det svært at påvise en beskæftigelseseffekt af uddannelse. Vi ved, at det virker, når folk får en ny kompetence på cv’et, som arbejdsgiverne efterspørger. Det kunne være projektledelse eller kendskab til Lean. Men uddannelse, der ikke er målrettet arbejdsgivernes behov, virker ikke,” siger han.

En ud af tre er djøfer

Diagrammet herunder viser, hvad der er sket for de personer, der mistede dagpengene mellem januar og oktober 2013.

Det er ikke muligt at dele tallene yderligere op, og derfor er det uvist, hvordan statistikken ser ud for djøfere alene. Det vides dog, at lige omkring en ud af tre udfaldsramte fra Akademikernes er djøfer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Lisbeth Hejndorf
10 år siden
Kære DJØF, Smukt tiltag at gøre opfølgning på de af vore medborgere, som mister retten til dagpenge, til et kontinuert tema. Lad denne opfølgning strukturere og gennemføres således de enkelte borgeres livssituation forskningsmæssigt kan følges og udnyttes til gavn for samfundets udvikling. Hvad nytter det at vi i Danmark har et af verdens mest fremragende cancerregister, hvis de begivenheder der udløser nogle af de størst oplevede sociale og sundhedsmæssige impact i det levede liv, som arbejdsløshed gør. Først opleves det chok det er, at blive "udstødt af fællesskabet" (opsigelsen). Dette chok følger vi som medborgere og samfund op med, 24 mdr efter, at "udstøde den udstødte, endnu engang", til at klare sig selv . Derefter tillader vi os som medborgere og djøfere bag et skrivebord at konkludere!, ved simpel optælling, at uddannelse ikke medvirker til at få den enkelte i job. Der udstøder vi vores medborger 3. gang fra fællesskabet, nu fra uddannelsesfællesskabet. Det ville være værdifuldt for samfundet at skabe et datagrundlag der skabte det nødvendige forskningsmateriale, der gjorde det muligt i langt større skala (til pensioneringen eller dødsfald), at opnå indblik i hvilke sundheds og social impact, disse tre udstødelsesprocesser gør på det enkelte indvid og gøre dette op i det velkendte driftsøkonomiske begreb "offeromkostninger" . Lade dette på sigt være det evidensbaserede økonomiske regnestykke, vi, som akademikere og økonomer, baserer end langsigtet og helhedsorienteret anbefaling til vore folkevalgte politikere på. Et Regnskab med fire bundlinier, eksempelvis. Lad eksempelvis Novo Nordisk koncernens Regnskabs og rapporteringsmodel med de tre-fire bundlinier, udgøre den rapporteringsmodel der for fremtiden indsamles data til, rapporterer ved og benyttes som anker for konsekvensberegning af de langsigtede økonomiske konsekvenser, af vores tre-laget udstødelsesmodel for medborgere der mister deres beskæftigelse. Udstødelsesmodellen bør synliggøres således vi får fælles indblik og forståelse for, som enkeltindivid og samfund, hvorfor de kortsigtede økonomiske driftsoverskud, udstødelsesmodellen kaster af sig her og nu, på det lange sigte med stor sandsynlighed vil have eroderet vores egenkapital: vores medborgere har vi ekskluderet så længe fra fællesskabet, at den hårde medfart har forringet den enkeltes samfundsværdi. Vi nedskriver vores egenkapital og bringer endnu engang Udstødelsesmodellen i brug. Lader vores medborger tilbage på listen af økonomisk og socialt udstødte. Lad forskningsbaseret viden om de fire bundlinier på sigt blive grundlaget for opbygning af en vedvarende samfundsmodel, der forebygger udstødelse af arbejdsmarked og uddannelsesmarked gennem hele individets livsforløb. Det ville være udvikling af velfærdsmodellen, den samfundsmodel som vi er stolte af at have skabt i Danmark.