Dem skal du ikke udnævne til ledere

14.11.2014

af

Læs om fem karakteristika, der gerne skulle få den røde lampe til at lyse, når en medarbejder udtrykker ønske om at blive leder.

Det kan være du er ansat i HR-afdelingen, eller det kan være, du er overordnet chef – du har i hvert tilfælde indflydelse på, hvilke medarbejdere, der har lederpotentiale. Og det kan også være dig, medarbejderne opsøger, når de ønsker at gå ledelsesvejen.

Men hvornår er det, du må sige til dig selv: ’Den her person er simpelthen ikke klar til et lederjob’?

Det kommer businessinsider.com med følgende bud på, som de har fra et LinkedIn-indlæg fra Bernard Marr, der er ekspert i performance management:

  • Mangel på empati: Hvis personen ikke kan sætte sig i andres sted, vil han eller hun aldrig blive en god leder.
  • Mangel på ydmyghed: Den person, der agerer som om han eller hun kan det hele – og er den eneste, der kan gøre det rigtigt, kan ikke blive en stor leder, fordi vedkommende vil få for travlt med at udføre andres job.
  • For ’bosset’: Dem, der bare hundser rundt med alle omkring sig, får svært ved at skabe loyalitet og engagement.
  • For vag: Hvis personen altid synes at vakle, når der skal træffes valg, vil han eller hun sandsynligvis ikke fungere i en lederrolle.
  • For villig til kompromis: Evnen til at skabe en win-win-situation er en gave for en leder. Men som leder, er det ikke godt, hvis man ikke tør stå fast, når det gælder.

Og fra en tidligere artikel her på djoefbladet.dk kan vi også føje yderligere et advarselstegn til fra Susanne Teglkamp, lederkonsulent og direktør i Teglkamp & Co:

”Du skal ikke vælge ledervejen for penge, magt og prestige – det kan du nemlig også få som dygtig specialist eller projektleder. Hvis du derimod kan lide mennesker og ser det som en udfordring at få dem til at udvikle sig og yde det bedste, de har i sig, til gavn for virksomheden, så skulle du måske overveje at blive leder.”

 

 

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Ann Bendtsen
9 år siden
OK