8.10.2014
af
Tine Santesson
I løbet af ti år er antallet af kursister på masteruddannelserne næsten firedoblet. Der er nærmest gået inflation i uddannelsen, siger uddannelseschef i Djøf.
Der er sket en markant stigning blandt dem, der går efter at få en master på CV’et. Således var mere end 11.000 kursister i gang med en dansk masteruddannelse i 2012/2013 mod godt 3.000 i 2002/2003. Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Og en djøfblads-undersøgelse fra 2012 viser, at fem procent af djøferne inden for det seneste år havde søgt deres arbejds-giver om at få finansieret en master-uddannelse.
Lena Meyer-Karlsen, uddannelseschef i Djøf, mener, at finanskrisen har været stærkt medvirkende til, at flere og flere djøfere vælger at lægge en mastergrad oveni deres kandidatgrad.
”Der er ingen tvivl om, at der er en øget bevidsthed omkring at løfte sine kompetencer og udvikle sig. Flere føler sig forpligtet til at tage en master i konkurrencen om de gode job og for overhovedet at holde på sit job.”
Ifølge Lena Meyer-Karlsen betyder den store søgning til masteruddannelserne, at der nærmest er gået inflation i at tage en mastergrad.
”For få år tilbage var en master det ultimative. Hvis man havde en mastergrad på sit CV, så var man virkelig noget ved musikken. Sådan var det også, hvis man havde løbet en maraton, men i dag skal der mindst en ironman til, før man skiller sig ud. Og det er lidt det samme med en master – det er ikke længere det, der nødvendigvis gør dig til noget helt særligt.”
Skal det batte noget i dag, skal det helst være en MBA fra en af de store internationale udbydere som Harvard eller Stanford, siger Lena Meyer-Karlsen.
”Men det kommer igen an på, hvor stor pengepungen og viljen er til at finansiere sådan en uddannelse. Der er arbejdsgivere, som gerne finansierer en MBA – også i udlandet. Men jeg oplever flere og flere modtoner fra andre arbejdsgivere. De vil have mere reel værdi i deres investeringer, og det får de ikke nødvendigvis fra ledere eller medarbejdere, der bliver fyldt op med tung teori.”
Lena Meyer-Karlsen peger på, at en master koster på flere forskellige planer.
”Det koster selvfølgelig i kroner, tid og fokus – og det kan så igen komme til at koste på de daglige arbejdsopgaver. Derfor ser jeg en tendens til, at nogle arbejds-givere prioriterer de mere praktiske uddannelser, hvor der er større fokus på at skabe resultater, og hvor de daglige opgaver bliver løst som en del af uddannelsen – det kan være en særlig ledelsesopgave, der skal løftes, eller det kan være et særligt fokus på business-delen i virksomheden.”
Men selvfølgelig kan det stadig give mening at tage en master. Og indvilger arbejdsgiveren i at sponsorere den, er det dog afgørende, at der er et klart sigte med uddannelsen, understeger Lena Meyer-Karlsen.
”Hvis det skal give mening og ikke være spildte kræfter og penge, er det vigtigt, at man efterfølgende får nogle arbejds-opgaver, hvor man kan bruge, det man har lært. Og det betyder typisk et job i en helt ny funktion eller et karrierehop med større ansvar.”
Det kan godt være, at antallet af mastergrader stadig bliver ved med at stige de kommende år, fordi det giver mening, men også fordi ’sådan en skal man da have på CV’et’. Ifølge Lena Meyer-Karlsen kan fremtidens unikke karrierekort dog lige så vel være en målrettet uddannelse med dokumenterede resultater for virksomheden, som det kan være en mastergrad – hvis altså ikke lige man kan bryste sig med en af de meget prestigefyldte MBA’er.
Business administration (MBA) | 2997 |
Public Governance (MPG) | 1771 |
Offentlig ledelse | 1454 |
Moms og afgifter | 362 |
IT (MIT) | 268 |
Lærerprocesser (MLP) | 261 |
IKT og læring | 256 |
Public administration (MPA) |
247 |
IT-organisation | 186 |
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Ledige stillinger