Drop lønforhandling i år

Glem alt om at forhandle din løn i 2014. Sådan lyder rådet fra Keld Jensen, der er associeret professor i forhandlingsteknik ved Thunderbird University.

Han mener, at nettogevinsten ved en lønstigning ofte er så begrænset, at det ikke giver mening at gå efter at forhandle en højere løn med chefen.

”Får man en lønforhøjelse på to procent, skal Skat typisk have halvdelen. Det vil sige, at noget, som din arbejdsgiver betaler 500 kroner for, får du kun 250 kroner ud af, ” siger Keld Jensen.

Alt andet end penge

Men dermed ikke sagt, at du ikke skal forhandle. Du skal bare forhandle om noget andet end løn. Keld Jensen anbefaler, at du i stedet går efter flere feriedage, en MBA-uddannelse, bonusordning eller noget helt fjerde eller femte.

”Min pointe er ikke, at vi ikke skal have lønforhøjelse. Men prøv at forhandle om noget andet end kroner og ører, som koster arbejdsgiveren mindre og måske giver dig mere. Vi skal gå efter det, der giver mest værdi, og som det i mange tilfælde kan være nemmere at få igennem hos arbejdsgiveren,” siger han.

Ulemperne

Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf, er enig i, at det er en god ide at fokusere på andet end lønstigning, når man forhandler med chefen. Men det skal bare ikke afholde os fra også at gå efter en højere løn, siger hun.

”Selvfølgelig kan man gøre nogle ekstra feriedage op i kroner og ører, men det er ikke nogle penge, du kan se på din bankkonto. Og din bankrådgiver er nok lige-glad med, om du har været på kursus i New York, eller at du nu har flere feriedage.”

Og her giver det gamle ordsprog: ’Mange bække små gør en stor å’, rigtig god mening, siger Helene Rafn.

”Hvis en privatansat djøfer på 35 år tjener omkring 50.000 om måneden, og hun får en lønstigning på to procent, svarer det til cirka 500 kroner netto efter skat. Det kan måske lyde som peanuts, men det er 6.000 på et år, og det er 180.000 på 30 år. Og her taler vi kun om, hvad du går glip af på den lange bane på grund af bare et enkelt års manglende lønstigning.”

Din løn
forfølger dig

Et andet problem ved, at dine lønforhandlinger ikke kan spores på bankkontoen, er dine eventuelle fremtidige forhandlinger med en ny arbejdsgiver, siger Helene Rafn.

”Når du skal forhandle løn med en kommende arbejdsgiver, er udgangspunktet som regel den løn, du får hos din nuværende arbejdsgiver. Og det er samtidig langtfra sikkert, at du kan hive de ekstra feriedage, du har fået i stedet for løn, med over i dit nye job.”

Men når det så er sagt, har det givet god mening – især i kriseårene og også i efter-dønningerne af krisen  at fokusere på andet end den rene løn, siger hun.

Kig på bundlinjen før du forhandler

Helene Rafn og Keld Jensen er enige om, at sandsynligheden for at gå fra en forhandling med uforrettet sag er størst, hvis man kun går efter en egentlig lønstigning og
ikke har nogle alternativer i ærmet.

Keld Jensen siger, at det selvfølgelig også handler om, hvordan den virksomhed, man er ansat i, klarer sig.

”Hvis det er én af de virksomheder, der ikke har mærket noget til krisen, er det alt andet lige nemmere at forhandle sig til gode lønstigninger.”

Men der, hvor det er gået mindre godt, og hvor bundlinjen er rød, er det netop en rigtig god ide at tænke i alternative lønstigninger, lyder rådet fra Keld Jensen.

Ifølge Helene Rafn er der dog noget, der tyder på, at det kan bliver nemmere for flere at få lønnen hævet.

”Når vi ser på vores lønstatistikker fra sidste år, ser det ikke ud til, at krisen er vendt endnu. Men fra de samtaler, vi har med medlemmerne, har vi på fornemmelsen, at de igen i højere grad er begyndt at gå efter de rene lønpakker – og også, at de får noget ud af lønforhandlingerne. Det svinger dog noget, alt efter hvilken branche man arbejder i.”