Dit eksamensbevis mister sin værdi

Har du set filmen The Matrix?

I en scene ender Neo og Trinity, som er på flugt, på toppen af et højhus, hvor der står en tom helikopter med startnøglen i. Trinity, den kvindelige hovedperson, griber sin bærbare: ’Øjeblik, jeg skal lige downloade et program, så jeg kan finde ud af at flyve den.’

Det er langt ude, at nogen skulle kunne lære at flyve helikopter ved hjælp af et computerprogram. Og så måske alligevel ikke. Tænk, hvis dén måde, vi lærer på, ændrer sig radikalt i fremtiden?

Hvad hvis vi kan lære noget, vi ikke troede, vi kunne lære? Hvad hvis vi kan lære ting i et tempo, vi ikke troede? Hvad hvis folk, som ellers aldrig har haft adgang til uddannelsesressourcer, nu får samme muligheder som dig og mig?

Manden, som spørger, er Henrik Bennetsen fra Innovation Center Denmark i Silicon Valley, som er det officielle Danmarks ører og øjne i dalen, hvor teknologidrevet innovation kører på steroider.

Dit eksamensbevis falder i værdi

I forsommeren var Henrik Bennetsen hjemme for at arrangere en konference i Eigtveds Pakhus om EdTech – en ny computerbaseret lærings- og uddannelsesteknologi. Her satte djøfbladet ham egentlig i stævne for at høre, hvordan de nye MOOCs vil ændre djøferes efteruddannelse i fremtiden.

MOOCs er gratis online-kurser udbudt af verdens topuniversiteter med deres bedste undervisere og tilgængelige for alle på kloden, som har strøm til en pc. Amerikanske tal viser, at 55 procent af brugerne af disse MOOCs bruger det til efteruddannelse.

Men Henrik Bennetsen vil have os med op i helikopteren.

MOOCs er p.t. en af de stærkeste manifestationer på et teknologiskabt paradigmeskifte inden for uddannelse. Men det handler om meget mere end det. Dit eksamensbevis vil blive mindre værd i fremtiden, fastslår han.

”I dag bruger du fem år på universitetet i et lineært uddannelses- og dannelsesforløb. Hvad hvis uddannelse i fremtiden bliver meget mere sekventiel og learning just on time?”

Dine eksamener er ikke længere en livsforsikring

Der vil hele tiden komme nye læringsressourcer, som gør, at folk kan samle læring op rigtig hurtigt uafhængigt af tid, sted og social status, fastslår han.

Fine eksaminer fra fede universiteter er ikke længere nogen livsforsikring. Allerede i dag sætter virksomheder i USA spørgsmålstegn ved, om kandidater fra Ivy League-universiteterne er så gode, som de selv tror.

Potentielle arbejdsgivere vil i stigende omfang teste dig virtuelt på, hvad du helt konkret kan levere og præstere frem for at se på et eksamensbevis.

Succeskriteriet er at lære – ikke at bestå

Allerede i dag tilmelder hundrede tusinder af mennesker verden over sig til MOOCs om alt fra cleantech engineering på MIT til kunsthistorie på Berkeley – og lige så mange falder fra uden at gennemføre.

Men at gennemføre er ikke succeskriteriet for MOOCs, fastslår Henrik Bennetsen.

Det er, at du lærer noget, som du selv, din arbejdsgiver eller din potentielle arbejdsgiver spot on kan bruge. Beviser og certifikater er uinteressante.

Henrik Bennetsen har en ven – ph.d. og gæsteforelæser på Stanford – som hele tiden tilmelder sig nye MOOCs.

”Det gør han ikke for at få certifikater, som alligevel ikke betyder noget på hans cv. Han gør det for at lære noget bestemt. Han går kirurgisk til værks og spotter lige de lektioner, han skal bruge.”

Det kan danske djøfere også gøre, uanset om de skriver speciale, søger job, går på arbejde eller er i gang med en efteruddannelse, fastslår han.

Eftersom man endnu ikke får merit på uni for at tage en MOOC, har almindelige studerende næppe mental båndbredde til lige at nappe et ekstra fag på MOOC for sjov. Men der er dukket en trend op: Extreme learners, som designer deres egen uddannelse ved hjælp af MOOCs fra eliteuniversiteter.

For dem handler det heller ikke om eksamenspapirer, men om selve læringsprocessen i at connecte fagligt med folk fra hele verden i det virtuelle auditorium.

Kom op i fart – og sælg det til kineserne

Da Henrik Bennetsen skulle arrangere sin EdTech-konference i København, gik han på Twitter for at finde danske iværksættere inden for branchen. Lidt efter lidt dukkede der 40 op.

”De var derude. De var meget langt fremme i skoene i deres tænkning – og de følte sig meget alene.”

Måske man fra dansk side bør opdage dét her som et potentielt vækstområde, opfordrer han.

Han mener, at den danske folkeskole er det gode eksempel på en driver, hjulpet på vej af lidt statsstøtte.

”De danske lærere er gået rimeligt frygtløst til det her, og folkeskolen er, som jeg kan se det, noget længere fremme end de danske universiteter.”

Folkeskolesatsningen har givet flere af de danske EdTech-virksomheder vind i ryggen, og de sælger i dag vel at mærke ikke kun deres virtuelle matematikundervisning og netclass-koncepter til danske børn. Nogle af dem er ved at blive succeser på det kinesiske marked.

”Nu skal I også se at komme op i fart på læreanstalterne.”

Når tallene kan regne sig selv

Ingen i Silicon Valley tror på, at udviklingen stopper ved MOOCs.

Og ét er sikkert med teknologisk drevne paradigmeskift: Det går ilde for dem, som sidder oppe på hegnet og venter på, at de andre falder i alle begynderhullerne, før man hopper ned og går med.

Det gælder virksomheder, det gælder universiteter – og det gælder dig og mig og fremtidens akademikere.

I The Second Machine Age – efter bogen af samme navn, som beskriver konsekvenserne af fremtidens ’smarte maskiner’ og Big Data – vil mange af os miste vores job overnight til teknologien.

”Ikke kun buschauffører, fordi busserne kan køre sig selv. Også djøfere vil blive ramt. I dén situation er dit eksamensbevis ikke noget værd. Her gælder det om, at du får lært noget nyt rigtigt hurtigt.”

---

Hvad er MOOC?

Massive Open Online Courses på universitetsniveau.

Tjek Coursera (med danske KU og DTU), EdX og NovoEd, som er topuniversiteters fælles platforme.