Døtre af akademikere klarer sig bedst

22.10.2014

af

Piger med højtuddannede forældre er bedst til at regulere deres egen adfærd. Det giver dem et forspring i forhold til uddannelsesniveau og økonomi.

Hele 0. A sidder koncentreret over bøgerne, da Peter pludselig springer op og løber ud af døren.

Men hvad er det, der gør, at Peter bare ud og lege, mens Anna bliver siddende og arbejder videre? Det handler om selvregulering – om at kunne udskyde sine behov. Og det er piger bedre til end drenge, hvilket giver pigerne en større chance for at få en uddannelse og for at klare sig økonomisk godt senere i livet, skriver forskning.no.

Et studie fra det norske Læringsmiljøsenteret har fulgt 243 børn i 5-6 års alderen, og det viser sig altså, at pigerne er bedre til at udskyde deres egne behov, end drengene er.

Det er der som sådan ikke noget mærkeligt i, siger professor Anders Holm fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

”Det er noget evolutionsbiologisk fra dengang, da mænd var ude at jage, mens kvinder gik hjemme og ventede.” 

Hvorfor kun piger af højtuddannede?

Ifølge den norske undersøgelse er det dog kun piger af højtuddannede og rige forældre, der overhaler drengene, når det handler om at kunne udskyde sine behov. Og det kan måske umiddelbart virke lidt underligt.

Men også det har Anders Holm en forklaring på.

”Der er stor forskel på den tid, som veluddannede forældre og mindre veluddannede forældre bruger på at stimulere deres børn. De veluddannede både, læser, synger og leger mere med deres børn.”

Og netop stimulationen gør en forskel, siger Anders Holm.

”Halvdelen af vores adfærd er genetisk bestemt, den anden halvdel er miljømæssigt bestemt. Og hvis vi er genetisk disponeret for at kunne udskyde vores behov, så kan miljøet omkring os have stor indflydelse på, om der bliver tændt eller slukket for dén disposition. Børn, der får at vide, at de skal vaske hænder, inden de må spise, og at de skal vente med at spise, til alle er klar, lærer at udskyde deres behov,” siger Anders Holm. 

Andre sidegevinster

Anders Holm sammenligner det med løbere.

”Sætter du en flok personer til at løbe, vil der være nogle, som er rigtig gode til det, fordi de er disponeret for det. Men hvis du aldrig prøver at løbe, finder du ikke ud af, om netop du er god til det.”

Så når piger, der i forvejen er genetisk er mest disponeret for at udskyde deres behov, samtidig bliver tilskyndet til det, overhaler de altså drengene i den sammenhæng. Og ifølge forskning.no kan det give en række fordele: højere uddannelse, bedre økonomi, et bedre helbred og en lavere risiko for at begå kriminalitet.

 

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Anne Petersen
9 år siden
Skal vi nu også trækkes igennem den sammen vulgæré evolutionshistorik som i Estrabladet eller Alt for Damerne. Tag jer nu sammen Djøf journalister og få løftet niveauet.
Jakob
9 år siden
Har djøfbladet ikke bedre ting at bruge sin tid på?...Der er trods alt vigtigere ting at skrive om i disse tider Jeg kommer tilfældigvis til at tænke på denne artikels indhold og relevans ift. hvad en fagforening også bruger sin tid på :S http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2223325/den-dag-min-fagforening-ville-maale-mine-bryster/