EU i panik efter unge djøfere

29.1.2014

af

Gå til prøve og søg job i EU! Opråb fra europaminister Nick Hækkerup til unge djøfere. Han frygter dansker-tomt EU-system.

Du kan gå op til den adgangsprøve, der fører til mange af de jobs, der findes i EU´s institutioner, allerede mens du læser på sidste år af din bachelor.

Det er dét, de unge syd- og østeuropæere gør, for de vil i gang så hurtigt som muligt med at øve sig på at få mulighed for et job i EU.

Men det er der ikke mange unge, danske djøfere, der gør. Og det er et problem for Danmark, lyder det fra handels- og europaminister Nick Hækkerup (S).

Alt for få danskere til prøven

Kun fire danskere har siden 2010 bestået hele EU-adgangsprøven, som også kaldes concours.

Det er alt for lidt. Det kommer til at koste os viden og indflydelse, lyder det fra ministeren.

For om seks år vil hele 40 procent af de knapt nuværende 300 danskere i EU´s institutioner være gået på pension.

EU slår alarm over fremtidig dansker-mangel

I EU-systemet har man slået alarm over dansker-problemet.

For EU vil helst have alle nationaliteter nogenlunde proportionelt repræsentereret på lønningslisten.

Også briterne giver EU grå hår i hovedet.

Allerede næste år vil der være flere grækere i EU-systemet end britere, lyder det fra talsmanden for EU´s personalekommissær.

Opråb fra ministeren til jer

Nick Hækkerup opfordrer stærkt de unge djøfere til at tænke på EU som en karrierevej.

Han understreger samtidig, at det gælder om at forberede sig godt på prøven.

”Man kan ikke slippe igennem uden at være dygtig og velforberedt. Det kræver en stor indsats. Og det håber jeg, at I er klar til. For vi har brug for jer i EU.”

Dansk version af prøven

Den prøve, du i givet fald skal gå til, er dén for generalister indenfor samfundsvidenskab, kaldet generalist-concours. Næste prøve starter her i foråret. Datoerne bliver meldt ud i februar/marts.

Du kan gå op allerede på sidste på din bachelor, bare du har dit bachelor-bevis inden 31. juli.

Prøven er et længere forløb med flere trin. Første skridt er en stopprøve, som afholdes på dansk. Den kræver ikke særligt kendskab til EU-forhold.

Træning, træning, træning

Du forbereder dig ved at træne.

Udenrigsministeriet har sammen med firmaet Arboreus Online EU Training udviklet en dansk øve-version til prøven.

Du kan hente den for EUR 20 via http://eutraining.eu/.

Eller du kan hente den på http://djoef.dk/concours. Her kan du også læse meget mere om prøven, hvornår den udskrives og om Djøfs næste ’Karriere i EU’ arrangement.

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Joost Haugmark Jensen
10 år siden
Jeg har tidligere kontaktet ministeren, da han ønskede at holde møde om hvorfor der ikke var flere danske stagiaires ved kommissionen. Mødet blev aldrig til noget. Invitationen til mødet var omtrent samme problematik, og argumenterne ovenfor har været i pressen siden mindst juni 2012. Kommissionens løn og arbejdsvilkår er ringe set fra dansk side. Jeg ved ikke hvem der søger concours fra Danmark, men jeg kan godt forstå hvis motivationen er lav. Lønnen er omtrent den samme som i Danmark, skatten lidt lavere. Samtidig er velfærd noget man selv betaler, så man skal helst tage afsted, før man får børn. Hvor lang tid tager det så omtrent at læse op till en bestået concours? Ca 3x1 måned - Fuld tid! Dvs. at man 1 måned om året, tre år i træk ikke laver andet. Det gør man kun, hvis der noget særligt at få ud af det. Hvad er der så at komme efter ved kommission? Psykisk og fysisk arbejdsmiljø er værre. Man er dårligere beskyttet end under dansk overenskomst, og fagforeninger inkl. tillidsfolk har mindre indflydelse end i Danmark. Arbejdsugen er 45 timer, ex. frokostpause på minimum 1 klokketime. Flextid maks 4 timer, som afvikles over 14 dage. Alt yderligere rådighed/overarbejde regnes som interessetimer! Dvs. mulighederne for at have familieliv i København eller andre steder i Danmark er svære, og det samme gælder hvis man tager familien med. Pynter det så på CV'et? Måske, men de arbejdsopgaver og det råderum man har ved kommissionen er ringere, så der er dårlig mulighed for at demonstrere initiativ og selvstændighed ud fra opgaver ved Kommissionen. Den eneste reelle indgang er derfor, tror jeg, NCP'er, altså sekunderede nationale eksperter. Her kan man arbejde som udlånt fra den danske stat, med større tilknytning og bedre sikkerhed for at fortsætte karrieren i Danmark. Jeg tror derfor ikke at problemet ligger i at det er svært at bestå en concours, men at der er ret begrænset motivation for at give prøven den tid den tager.
Søren Hansen
10 år siden
For det første kunne det være, at det ville være en fordel ikke at lade den indledende stopprøve finde sted i en bygning ved en motorvej i Hvidovre. Hvad med at finde et sted tæt på offentlig transport i fx København? Eller at oprette endnu et testcenter i fx Aarhus. Det er småting, men alligevel. Derudover er det en ret lang proces, hvis man først klarer stopprøven. Rygtet går, at man i andre lande får en del hjælp til anden del af prøven. Marlene Wind omtalte i en artikel i politiken 21/3/13, at man nogle steder endda ansætter ansøgerne midlertidigt i staten, så de har ro til at forberede sig. Mig bekendt får man ingen hjælp i Danmark. Men desuden tror jeg, at MW har en pointe, når hun i den artikel, jeg henviser til, skriver, at mange ikke har tålmodighed til at kæmpe i et år for at komme på en liste, hvorfra man måske kan blive rekutteret. Man skal i hvert fald enten være under uddannelse eller have fast arbejde, hvis man skal have råd til den tidshorisont.