Hver femte har ikke-akademisk arbejde

Da Cornelia Kaas, 32-årig cand.merc.int, var til jobsamtale som direktionssekretær i Lykkeberg A/S – dansk producent af kvalitetssild med knap 30 medarbejdere – fik hun udleveret et stykke pap, som kan foldes til en lille kasse.

Det er seks år siden nu, men hun pakker stadig glad en papæskefuld sildeglas til en kundes reklamefolk, hvis det skal være. Hun bruger også adskillige dage på at læse korrektur på sildeglas-etiketter.

”Min jobbeskrivelse er, at jeg er hende, som direktøren siger, ’kan du ikke lige’ til,” forklarer hun.

”Så selvfølgelig laver jeg arbejde, som ikke er akademisk. Andre dage er jeg med til at diskutere, om vi skal fortsætte vores produktion i Letland eller flytte den. Sådan en beslutning kom jeg ikke i nærheden af, da jeg var ansat i TDC.”

Brug for den brede palet

Sådan er det i den private sektor.

I en ny undersøgelse svarer mere end hver femte privatansatte djøfer, at deres job i nogen eller høj grad er et ikke-akademisk job. Blandt djøferne i den offentlige sektor er det kun halvt så mange.

Chefen for Djøfs beskæftigelsessekretariat, Gert Nielsen, afviser, at det er udtryk for, at der er opstået et B-hold af djøfere i den private sektor.

”Det er ikke noget nyt. Private virksomheder har til enhver tid haft behov for, at deres djøfere bruger den brede palet. Opgaverne er meget mere ’go do’ og ’hands-on’ ude i det private. Du skal vride planerne ud af din direktørs hoved og selv få dem realiseret.”

Det er helt sikkert, at fremtidens akademiker skal kunne mere af dét, som Cornelia Kaas kan, lyder det fra Niels Lykke Jensen, som har arbejdet med akademikerledighed i 20 år, bl.a. i AC, og nu er selvstændig arbejdsmarkedsanalytiker.

Lærte det på den hårde måde

”Humanister og andre ac´ere lærte det på den hårde måde i de barske ledighedsår, hvor de gik ind, overtog og udviklede mange vigtige blækspruttejobs, som før blev klaret af den dygtige hk´er. Den entré gav nye kompetencer og jobprofiler i det private,” siger Niels Lykke Jensen.

Nu er det i den grad blevet djøfernes tur til at multitaske, fastslår han.

”Produktionen af nye kandidater vil så langt, vi kan se, være meget stor. Derfor er der ingen vej uden om, at der åbnes stadig flere nye jobs til dem i den private sektor. Jobviften vil blive enorm.”

Gert Nielsen siger det samme:

”Fremtidens jobmarked bliver mere angelsaksisk med en pragmatisk tilgang til, hvad et akademikerjob er.”

Men det er typisk ikke på studierne, at de unge lærer, hvordan de begår sig på dette nye jobmarked, pointerer Niels Lykke Jensen. Det må de lære sig selv ved hjælp af meritter ved siden af studiet og i nye netværk.

Gøgeunger eller vækstens helte

Onde tunger kalder djøferne gøgeunger, som skubber lavere uddannede ud. Eller taler som tænketanken Kraka om ’overuddannelse’ i samfundet.

Ifølge en undersøgelse fra Kraka har cirka hver femte akademiker et job, de formelt set er overkvalificerede til.

”Det er en fordobling siden begyndelsen af 1990´erne, og det er sket i takt med, at der uddannes flere akademikere. Hvis tendensen fortsætter, vil der fremover komme flere og flere akademikere i jobs med et lavt akademisk indhold,” siger analysechef i Kraka, Esben Anton Schultz.

Det er et positivt udtryk for et fleksibelt arbejdsmarked, men betyder også lavere løn for den enkelte akademiker – og måske på sigt lavere produktivitet og lavere økonomisk vækst for samfundet, fordi de højtuddannedes kvalifikationer ikke udnyttes fuldt ud,
mener Kraka.

Men Kraka vender tingene på hovedet, lyder det fra Djøf.

Man forstår ikke hele virkeligheden ude i virksomhederne, hvis man tror, at produktiviteten er truet af, at akademikere påtager sig jobs, der ikke er 100 procent akademiske fra dag ét, siger erhvervspolitisk chef i Djøf, Ole Bech Lykkebo.

”I de mange små virksomheder, der aldrig har haft en højtuddannet ansat før, går det store behov for akademiske kompetencer hånd i hånd med en forventning om, at man i begyndelsen også kan pakke posten og tage telefonen. Her er der brug for akademikere uden fine fornemmelser. De er ikke gøgeunger. De er vækstens helte.”

Ærlig varedeklaration søges

Niels Lykke Jensen efterlyser en mere ærlig varedeklaration om fremtidens akademikerarbejdsmarked – både om spændvidden og det usikre.

”Det vil ikke være kønt, hvis vi ikke giver de unge et mere dækkende billede – allerede i gymnasieårene. At dét at blive akademiker vil blive langt mere heterogent, og at mange skal skabe deres eget job.”

Men det har vi indtil nu ikke været så vilde med i Danmark, siger han.

”Universiteter og organisationer skilter i deres branding mest med de gode fortællinger om succeser og frontløbere. Men et dækkende billede er ikke negativt, som nogen frygter.”

Gert Nielsen understreger, at det står højt på Djøfs dagsorden både at få virksomhederne til at bryde vanetænkningen og ansætte deres første djøfer – og at styrke de ledige djøferes motivation i forhold til de små og mellemstore private virksomheder.

”De, der griber mulighederne for at skabe resultater i mindre virksomheder og arbejde ligesom Cornelia Kaas, undgår det triste alternativ – dagpengeudfald,” siger han.

Fortæl om at stole på egne evner

Cornelia Kaas tror, det er sundt at komme ud fra universitetet og lære, at man ikke skal være for fin til at tage fat.

”Det betyder ikke, at du så har brændt broen til de bonede gulve. Ret ryggen og fortæl, at du har lavet beslutningsgrundlaget om produktion i et andet land. At det var dig, som klædte direktøren på til at forhandle ordrer med de hårde drenge i de store supermarkedskæder.”

Fortæl de nyuddannede, at i en lille virksomhed er man nødt til at stole på sine egne evner.

”Hvis min direktør, som ejer virksomheden, synes, jeg har en god idé, så siger hun: Gør det! På et stort sted fyldt med djøfere skal et projekt køres præcist efter samme skabelon som sidst. Her ser en handlingsplan ud, som du laver den.”

I små virksomheder er der en ærlig drivkraft hos ledelsen, som brænder for deres produkt og deres egen forretning, siger hun.

”Det er meget mere inspirerende end en karriere for at opnå en bestemt titel.”

Ikke-akademisk job

Vil du beskrive dit job som et ikke-akademisk job

Djøfere i offentlig sektor

I høj grad: 1,2 procent - I nogen grad: 9,4 procent

Djøfere i privat sektor

I høj grad: 4,8 procent - I nogen grad: 15,7 procent

Kilde: Djøfs karriere-undersøgelse 2013. 1.744 beskæftigede djøfere i offentlig og privat sektor har svaret på spørgsmålet om ikke-akademisk arbejde.