Fjern den kommunale fodlænke

Hvis Arne Madsen, 57, jurist i Statsforvaltningen Sjællands hovedsæde i Nykøbing Falster, skulle gå hen at blive arbejdsløs, skal han melde sig til det lokale jobcenter i Guldborgsund Kommune, for dér bor han. Hans kollega i Ringkøbing, Søren Gam, 31, skal melde sig på jobcentret i Ringkøbing, for dér bor han.

Men deres jobcenter får svært ved at hjælpe dem til et nyt jurist-
job i Guldborgsund eller Ringkøbing, for der er ikke nogen. Arne og Søren skal søge meget længere væk og vil sikkert ende med en ordentlig pendlertur til deres nye job.

Så hvorfor skal de egentlig gå til det lokale jobcenter?

”Det er skørt – i betydningen ikke effektivt,” siger Lars Munck,
arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf.

”Kun fire procent af vores ledige Djøf-medlemmer siger, at deres jobcenter har kendskab til deres situation. Lad os samle indsatsen for alle landets ledige akademikere i fx fire-fem tværkommunale centre med power, overblik og professionalisme.”

Bliver ikke mødt

På DTU Executive School of Business i Lyngby nord for København er de enige.

Sidste år udviklede de et særligt forløb, The 100 Day Growth Challenge, for afskedigede ledere. Programmet har et skarpt fokus på målgruppen, inddrager erhvervslivet og er lykkedes med at få seks ud af ti tilbage i beskæftigelse tre måneder efter afsluttet kursus.

”Vi oplever, at de ledige akademikere, vi arbejder med, reelt ikke føler sig hjulpet af jobcentrene, og at oplevelsen ikke er meget
bedre, hvis de bliver udliciteret til ’anden aktør’,” siger Program
Director Ellen Als.

”De efterlyser at blive mødt af en modpart, der har ressourcerne og kompetencerne til dem som gruppe,” konstaterer hun.

Pendler længst og mest

En ny undersøgelse fra Djøfs analysebrev DeFacto viser også, at det kommunalt forankrede jobsystem passer specielt dårligt til akademikerne.

Djøferne med parcelhus i Vallensbæk eller Birkerød arbejder
typisk et helt andet sted end i deres egen kommune.

Hvor 40 procent af danskerne krydser en kommunegrænse for at komme på job, gælder det for 53 procent af akademikerne. De er den gruppe danskere, som pendler mest og længst efter jobbet.

Samtidig er koncentrationen af akademikerjob i landets to vækstcentre – Hovedstadsområdet og Østjylland med Aarhus som centrum – øget de sidste 20 år.

Det er i de to vækstcentre, de nye akademikerjob er blevet skabt. Over syv ud af ti akademikere har i dag deres job her.

Et sammenhængende system

Akademikerne (tidligere AC, red.) vil bruge Djøfs analyse til at underbygge, at det ikke er smart, at vi har ’kommunaliseret’ og smurt indsatsen for de ledige akademikere ud over samtlige 98 kommuner.

”Når mere end halvdelen af dem krydser en eller flere kommunegrænser på vej til arbejde, og 71 procent af dem arbejder i de to vækstcentre, understøtter det behovet for at skabe et geografisk sammenhængende beskæftigelsessystem, som også spiller sammen med et tilsvarende erhvervsfremmesystem,” siger Jens Mølbach fra Akademikerne.

Professor fra Aalborg Universitet, Flemming Larsen, der forsker i organiseringen af beskæftigelsesindsatsen, pointerer, at der både er fordele og ulemper ved ’kommunaliseringen’.

”Men Djøfs analyse påpeger atter en gang, at vores kommunestruktur ikke er et naturligt arbejdsmarkedsopland. Det stopper netop ikke ved kommunegrænsen. Det bliver mere og mere udtalt i den måde, som det danske arbejdsmarked udvikler sig på.”

Kig på Holland, og saml indsatsen

Nu skal det såkaldte Carsten Koch-udvalg kulegrave hele indsatsen for de arbejdsløse.

I kommissoriet er der tegn på, at jobcentrene i højere grad end i dag skal lave en aktiv matching mellem ledige og virksomheder – og ikke kun som nu trimme de arbejdsløse.

”Men så skal man meget tættere på virksomhederne end i dag, og så får vi oplagt et problem med en struktur, som følger kommunegrænsen,” siger Flemming Larsen, der har kigget på Holland.

Hollænderne har som supplement til lokale jobcentre lavet regionale centre – såkaldte mobilitetsenheder – som kan lave denne type af jobmatch.

I Danmark er ledige akademikere en minoritetsgruppe i stort set alle kommuner uden for universitetsbyerne. Til gengæld huser Aarhus og Københavns kommuner de fleste af landets ledige akademikere.

Man bør vende bøtten helt på hovedet, lyder det fra Djøf.

”Man kan gøre meget mere for både den enkelte ledige djøfer og for at skabe nye djøf-arbejdspladser i små og mellemstore virksomheder, hvis man rykker bindingen til kommunerne løs og samler indsatsen i regionale centre, som har en klar vækstpolitisk dagsorden. Det foreslår vi Carsten Koch-udvalget,” siger Lars Munck.

Har kæmpet for akademikerne

I Københavns Kommune står beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) med ansvaret for landets største population af unge ledige akademikere. Bl.a. fordi nyuddannede djøfere fra Aarhus og de andre universitetsbyer flytter til København for at lede efter job.

For hende er intet helligt, heller ikke den kommunale forankring.

”Der er musik i Djøfs forslag. Lige præcis på akademikerområdet vil det være konstruktivt at se på, om man kunne organisere det på en ny måde,” siger hun.

I København har der været råd til at prioritere indsatsen for akademikerne.

”Det har ikke været politisk smertefrit, og jeg har måttet kæmpe for det. I andre kommuner kan akademikerne hurtigt blive en overset gruppe,” siger Anna Mee Allerslev.

”Men lige netop med akademikere kræver indsatsen specialisering og de rigtige kompetencer. Vi skal have dem ind på nogle nye jobmarkeder, og det er ikke nok kun at kigge inden for kommunens grænser.”