Så mange dimittender fik aldrig et job

23.4.2013

af

Antallet af djøfere, der ryger ud af dagpengesystemet stiger til stadighed. Næsten halvdelen er nyuddannede.

Siden nytår og til medio april har 253 djøfere mistet retten til dagpenge. Knap halvdelen er dimittender, der aldrig har fået lov til at bruge deres uddannelse.

Det viser de seneste tal fra Akademikernes A-kasse (AAK).

Det er dybt fortvivlende, at så mange nyuddannede nu er røget helt ud af dagpengesystemet, mener Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf.

”Det siger noget om, at systemet har spillet fallit. Når man laver akutpakke efter akutpakke og kan konstatere, at det har en marginal effekt, peger det på, at der er brug for en meget mere sammenhængende indsats,” siger Lars Munck.

Samfundsspild

Lars Munck mener, at dimittenderne skal følges meget tættere fra de bliver uddannet, og til de står med et job.

”Det er jo virkelig samfundsspild, der vil noget. Og lykkes det endelig at få et job, sker der det, at de højtuddannede måske fortrænger dem med lavere uddannelse. Vi havde fx en djøfer, der tog job som hjemmehjælper, fordi hun ellers ville ryge ud af dagpengesystemet.”

Mange flere mister dagpengene

Og det ser desværre ikke ud til, at strømmen af djøfere, der mister retten til dagpenge - og for manges vedkommende dermed en indtjening, der er lig nul – er stagnerende. Tværtimod.

”Tidligere troede vi, at antallet ville falde støt og roligt, men nu viser prognoserne desværre, at det fortsætter med uformindsket styrke – måske endda med større styrke,” siger Lars Munck.

Ifølge AAK’s tal vil yderligere 680 djøfere ryge ud af dagpengesystemet, inden vi har nået januar 2014. Heraf 333 dimittender.

Chancerne for job er små

Men selvom mange står på vippen til at miste dagpengene, kan de selvfølgelig godt nå at blive reddet på målstregen, hvis de får et job.

”Teoretisk set ja. Men det bliver svært. For der er hele tiden mange andre at tage af, som ikke er langtidsledige, som har mere på cv’et, og så kommer der jo også hele tiden nye dimittender til,” siger Lars Munck.

Djøfs repræsentantskab har besluttet, at medlemmer, der har være ledige i uafbrudt to, år skal betale et kontingent på 153 kroner i kvartalet mod det almindelige kontingent for øvrige ledige medlemmer på 381 kroner.

Få seneste nyt fra djøfbladet – direkte i din indbakke hver fredag

Tilmeld dig nyhedsmailen her

Se også jobsøgningsguide fra Djøf: Mit Første Job

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Peter
10 år siden
BEGRÆNS SÅ OPTAGET PÅ DJØF-UDDANNELSERNE Selvom Djøf, selvfølgelig tjener sine penge på at maksimere antallet af Djøf'ere, er det bestemt ikke i den enkelte Djøf'ers interesse, at Djøf ikke vil arbejde for at begrænse optaget på Djøf-uddannelser. EKSEMPEL JURA Tidl. kunne man blive jurist ved AU og KU. Samtidig var dumperprocenterne / drop-ud-raten omkring 55 %. Nu - AU har øget optaget - AU har sænket niveauet, så flere består - KU har øget optaget - KU har sænket niveauet, så flere består - Odense Universitet uddanner jurister - Aalborg Universitet uddanner jurister Djøf klapper i hænderne for de nye medlemmer (= penge), mens de eksisterende og kommende jurister får dårligere og dårligere vilkår + øget arbedsløshed. HVORFOR FORSØGER DJØF IKKE AT BEGRÆNSE OPTAGET ?
Vagn Jørgensen
11 år siden
Er der nogen, der har undersøgt om arbejdsmarkedet reelt står til rådighed. Hidtil har man jo udelukkende fokuseret på om ledige står til rådighed og på at øge arbejdsudbuddet???