Nyuddannede ryger ud på stribe

30.4.2013

af

Antallet af djøfere, der ryger ud af dagpengesystemet, stiger fortsat. Næsten halvdelen er nyuddannede.

Siden nytår og til medio april har 253 djøfere mistet retten til dagpenge. Knap halvdelen er dimittender, der aldrig har fået lov til at bruge deres uddannelse.

Det viser de seneste tal fra Akademikernes A-kasse (AAK).

Det er dybt fortvivlende, at så mange nyuddannede nu er røget helt ud af dagpengesystemet, mener Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf.

”Det siger noget om, at systemet har spillet fallit. Når man laver akutpakke efter akutpakke og kan konstatere, at der har en marginal effekt, peger det på, at der er brug for en meget mere sammenhængende indsats,” siger Lars Munck.

Lars Munck mener, at dimittenderne skal følges meget tættere, fra de bliver uddannet, og til de står med et job.

”Det er jo virkelig samfundsspild, der vil noget. Og lykkes det endelig af få et job, sker der det, at de højtuddannede måske fortrænger dem med lavere uddannelse. Vi har fx en djøfer, der tog job som hjemmehjælper, fordi hun ellers ville ryge ud af dagpengesystemet.”

Mange flere mister dagpengene

Og det ser desværre ikke ud til at strømmen af djøfere, der mister retten til dagpenge - og for manges vedkommende dermed en indtjening, der er lige nul – er stagnerende. Tvært imod.

”Tidligere troede vi, at antallet ville falde støt og roligt, men nu viser prognoserne desværre, at det forsætter med uformindsket styrke – måske endda med større
styrke,” siger Lars Munck.

Ifølge AAK’s tal vil yderligere 680 djøfere ryge ud af dagpengesystemet, inden vi har nået januar 2014. Heraf 333 dimittender.

Chancerne for job er små

Men selvom mange står på vippen til at miste dagpengene, kan de selvfølgelig godt nå at blive reddet på målstregen, hvis de får et job.

”Teoretisk set ja. Men det bliver svært. For der er helt tiden mange andre at tage af, som ikke er langtidsledige, som har mere på cv’et, og så kommer der jo også hele tiden nye dimittender til,” siger Lars
Munck.

Djøfs repræsentantskab har besluttet, at medlemmer, der har været ledige i uafbrudt i to år slipper med et lavere kontingent svarende til 153 kroner i kvartalet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet