Klasselærer i pensionsklassen

17.4.2013

af

Pension er kedeligt og indviklet. Men nødvendigt. 
Mød Nynne Bonke, 30 år, klasselærer i PensionsKlassen
hos ATP. Hun skal hjælpe dig og familien Danmark op ad sofaen og hen til skuffen med de uåbnede breve.

Hej, jeg hedder Nynne, og jeg er din klasselærer. Kom med ind til time. Tag din skoletaske med, og husk at skrue op for lyden’.

Du kan møde Nynne Bonke, 30-årig cand.polit., hvis du går ind på pensionforalle.dk og klikker på PensionsKlassen. Det er der allerede 150.000 danskere, der har gjort.

Det tager cirka fire minutter for Nynne at
guide dig gennem pensionssystemet fra bund-en af. Hun starter med at forklare de forskel-
lige pensionsformer og går så videre med at
vise dig, hvordan du kan sammenligne dig selv med andre med samme uddannelse, alder, køn og bopælskommune.

Da hun for to år siden blev ansat som Policy Analyst i ATP, vidste hun ikke meget om pensionsforhold. Nu synes hun, at det er en velfærdspolitisk brændende platform, som langt flere bør interessere sig for.

Når hun ikke er virtuel star for familien Danmark, laver hun analyser.

Fx om hvordan forholdet mellem folkepensionen og den  pensionsopsparing bliver om 30 år. Eller hvad dagens pensionister lever af, og hvordan deres indkomst ændrer sig igennem deres pensionisttilværelse. Eller hvad det til sin tid koster på pensionsopsparingen og forbrugsmulighederne at have været arbejdsløs nogle år.

Noget af det bedste ved jobbet er netop, at hun kan lave samfundsøkonomiske analyser og komme ud over rampen med sin viden, siger hun.

”Nu er der jo så megen snak om djøfisering. Jeg kan også godt føle, at hvis man bare sidder ved sit skrivebord blandt ligesindede og tilegner sin viden til ligesindede, så er der langt ud til køkkenbordet hos almindelige mennesker. Men jeg oplever, at jeg når derud.”

Hun er blevet overrasket over, hvor mange tilbagemeldinger hun har fået fra folk, som har været inde på PensionsKlassen.

”Det er en stor motivationsfaktor i det daglige.”

Andre særlige goder ved jobbet? Fleksibiliteten, fastslår hun. At være med til selv at udforme sine opgaver, at arbejde i et team og at kunne påvirke den  debat.

Og at kunne køre en tur på mountainbiken i Hillerød-skovene lige efter arbejde, når man bor i Indre København.

Hvorfor blev det dig, der kom til at optræde i PensionsKlassen?

”Der er et signal i, at det er en fagperson og ikke en skuespiller. Vi prøvede det af, og kommunikationsafdelingen syntes, at jeg var god til det. Det havde også betydning, at jeg er en yngre kvinde, for vi ved jo, at det er mændene, der tager sig mest af brevene om pension. Jeg har ikke fået nogen træning, vi gik bare i gang.”

Hvordan er din egen pension?

”Jeg betaler 18 procent af lønnen til pension i JØP. På pensionsinfo.dk, som samler alle ens pensionsopsparinger og angiver de forventede årlige pensionsudbetalinger, kan jeg se, at jeg vil få udbetalt ca. 240.000 kroner årligt fra JØP, hvis jeg går på pension som 67-årig. Derudover vil jeg modtage 12.800 kroner fra ATP og en folkepension på omkring 80.000 kroner om året.”

Et godt råd til djøfere om pension?

”Hvis du er fx omkring de 30 år og har en pensionsordning, hvor du som djøfer typisk betaler 16-18 procent ind hver måned, så vil jeg sige, at du er godt dækket ind, når du engang trækker dig tilbage. De færreste vil have behov for at gøre mere på dette tidspunkt i deres liv, hvor der typisk i forvejen er stort pres på økonomien. Hvis du derimod ikke er dækket af en pensionsordning via dit arbejde, bør du overveje at spare op til pension på egen hånd.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet