Diplomuddannelse på dagpenge førte til nyt job

Nina Bjerglund Andersen bruger sin efteruddannelse som fagjournalist, når hun underviser i faget sundhedsfaglig kommunikation på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Her underviser hun studerende i nogle af de journalistiske værktøjer fra den diplom-
uddannelse, hun tog i 2010 på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Under uddannelsen fik hun Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVU, som svarer til 80 procent af den højeste dagpengesats.

Nina ville lære at kommunikere

Før efteruddannelsen arbejdede Nina Bjerglund Andersen i Sundhedsstyrelsen, hvor hun blandt andet formidlede data om forskellige kræftformer, så andre end forskerne også kunne forstå konklusionerne.

”Den der kombination af at bruge mit sundhedsvidenskabelige fag og samtidig skulle formidle tallene, syntes jeg var rigtig interessant,” fortæller hun.

Da projektet med kræftpatienterne var afsluttet, begyndte Nina at undersøge mulighederne for at uddanne sig i at formidle viden inden for sundhedsområdet.

Hun ville gerne lære noget om journalistik, men uden at droppe sin faglige baggrund, og så faldt hun over diplomuddannelsen som fagjournalist.

Vidste ikke hun kunne få støtte

Nina Bjerglund Andersen havde ikke hørt om muligheden for at få støtte til uddannelsen, før hun fandt uddannelsen på nettet. Her blev hun i første omgang lidt afskrækket af, at uddannelsen som fagjournalist dengang kostede omkring 40.000 kroner.

”Men så fandt jeg ud af, at jeg kunne få SVU under uddannelsen, og så kunne jeg måske godt selv bide de 40.000 i mig,” fortæller hun.

Nina kom ind på uddannelsen efter en optagelsesprøve og fik
bevilget et års orlov uden løn fra sit job i Sundhedsstyrelsen.

”Det gik egentlig meget glat med at få orlov og SVU til uddannelsen. Jeg syntes i hvert fald ikke, det var særligt besværligt,”
siger hun.

Stort engagement og forskellige fagligheder

Nina fortæller, at der var et stort engagement blandt deltagerne på uddannelsen, fordi de havde mere på spil end på de traditionelle
uddannelser.

”Mange var jo gået ned i løn og brugte en masse af deres egen tid på uddannelsen, så alle lagde en masse energi i det, og der kom også et rigtig godt sammenhold. Mange af os fra holdet mødes stadig i dag og ringer til hinanden, når vi har brug for hjælp.”

Nina var også glad for den sparring, hun fik fra folk med helt andre faglige baggrunde end hendes egen.

”Det var rigtig spændende at få inputs fra folk med forskellige baggrunde. Der var både en skolelærer, cand.mag., sygeplejerske, biomediciner og
industriel designer på vores hold,” husker hun.

Journalistik er en helt ny verden

Uddannelsen som fagjournalist lærte Nina Bjerglund Andersen en masse metoder, som lå langt fra hendes sundhedsvidenskabelige baggrund.

”Jeg kom med min sundhedsfaglige værktøjskasse med en masse metoder fra den verden. Og så sagde de: ’Prøv lige at pakke den der lidt væk’, og i stedet lærte vi en masse journalistiske metoder og fik på den måde en ny værktøjskasse,” siger hun.

I dag har Nina skabt sig en niche, hvor hun blander metoderne fra begge værktøjskasser, når hun formidler sit fag eller underviser fagfæller på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Uddannelsen som fagjournalist har lært hende, at udviklingen ikke stopper, bare fordi du har fået dit eksamensbevis fra universitetet.

”Det har været fedt at bevise over for mig selv, at jeg kan tage en ny uddannelse inden for et helt andet fag. Det har åbnet en masse døre, og jeg er ikke afvisende i forhold til at tage en ny uddannelse igen på et senere tidspunkt,” slutter hun.