Arbejdsgivere undlader at give jobafslag

11.3.2013

af

Næsten hver fjerde får ikke afslag på deres jobansøgninger. Det er rigtig dårlig imagepleje, viser ny undersøgelse fra StepStone.

Når du søger et job, skal du ikke regne med, at du får et afslag fra arbejdsgiveren, hvis det ikke er dig, der ender med at blive ansat. Du er heller ikke altid sikker på afslag, hvis du har været med i opløbet til jobbet.

Det viser en undersøgelse, som jobportalen StepStone har gennemført blandt 1.823 danskere på jobjagt.

Ifølge undersøgelsen får næsten en fjerdedel ikke afslag på det job, de har søgt, heller ikke selvom de har været til samtale.   

Uhøfligt og uprofessionelt

Men et manglende afslag kan føles som et slag i hovedet på ansøgeren, mener Bettina Ravn, administrerende direktør i StepStone.

”Som jobsøgende befinder man sig ofte i en sårbar situation. Og når man så oplever, at der ikke engang kommer svar tilbage på en ansøgning, kan man som kandidat godt få følelsen af, at virksomheden betragter én som uinteressant og ikke værdsætter den interesse, man har udvist. Det virker altså både uhøfligt og uprofessionelt,” siger Bettina Ravn. 

Negativ imagepleje

Det går tilsyneladende også ud over virksomhedens image. Ifølge StepStones undersøgelse vil halvdelen af de ansøgere, der ikke fik noget afslag, aldrig sende en ansøgning til den samme virksomhed igen.

Bettina Ravn mener, at virksomhederne simpelthen ikke er klar over konsekvenserne, når de ikke giver afslag på ansøgninger.  

”De kan gå glip af kvalificeret arbejdskraft. En kandidat, som er blevet fravalgt på grund af manglende erfaring, kan blive superinteressant for virksomheden et par år fremme i tiden. En kandidats negative oplevelse vil jo også typisk blive delt med venner og bekendte og vil måske endda ende på jobsøgerens Facebook-væg, hvor det kan blive spredt langt ud i venners netværk også.”

Så de negative konsekvenser af et manglende afslag kan altså være store, ifølge Bettina Ravn.

Få seneste nyt fra djøfbladet – direkte i din indbakke hver fredag

Tilmeld dig nyhedsmailen her

Se også jobsøgningsguide fra Djøf: Mit Første Job

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

S. Hansen
11 år siden
Ja, det er så sandt som det er skrevet. Jeg har lavet en liste med virksomheder og offentlige myndigheder som ikke svarer, så de får ikke en ansøgning fra mig igen. En del af mit netværk gør det samme.