Privatansatte: Laveste lønstigning i 25 år

De privatansatte djøfere har måttet tage til takke med en historisk lav lønstigning det forgangne år. Samlet set er lønnen steget med 1,8 procent inklusiv anciennitets-stigninger.

Det viser Djøf Privats lønstatistik for 2013.

Og hvordan har Allan Luplau, formand for Djøf Privat det med at overbringe det budskab til sine medlemmer?

”Det har været et svært år. Og det passer med den stemningsrapport, vi har fra vores medlemsrådgivning, hvor medlemmer ringer ind, når de står med en ny ansættelseskontrakt i hånden, eller når de står for at skulle forhandle løn. Men det fortæller mig samtidig, at vi skal være endnu skrappere til at give gode råd. Og så håber jeg også, at endnu flere vil bruge Djøfs rådgivning og lønforhandlingskurser,” siger Allan Luplau. 

Ledigheden slår igennem

En historisk lav lønstigning hænger nok også sammen med en historisk høj dimittendledighed, lyder vurderingen fra Per Vejrup-Hansen, arbejdsmarkedsforsker på CBS.

”Dimittendledigheden har været stigende længe, og det er nok det, der nu udmønter sig mere markant på lønningerne. Det handler jo om udbud og efterspørgsel. Og selv om der stadig bliver skabt mange nye djøf-job, og djøferne også begynder at overtage HK-stillinger, er der lige nu en overproduktion af djøfere,” siger Per Vejrup-Hansen.

Begyndelseslønnen til de nye kandidater er da også for første gang faldet. En nyuddannet djøfer går fra kandidateksamen og ud til en løn, der typisk ligger på knap 35.000 – næsten 600 kroner lavere end startlønnen sidste år.

Det skyldes blandt andet, at en større del af de nyuddannede har fundet ud i brancher, hvor der typisk ikke har været mange djøfere ansat. Og dermed heller ikke tradition for at lønne på akademikerniveau. I konsulent- og rådgivningsbranchen har dimittenderne heller ikke kunne hive den sammen startløn ind, som de kunne for et år siden. I de øvrige brancher er startlønnen dog steget de fleste steder.  

Mest til menige djøfere

Men selv om lønnen ikke slår rekorder nogen steder i år, understreger Allan Luplau, at der trods den minimale lønstigning har været en reallønsfremgang for de privatansatte djøfere, da forbrugerpriserne kun er steget med en halv procent det seneste år.

Og så er der stor forskel på lønudviklingen, alt efter hvor i hierarkiet man befinder sig. De menige djøfere har fået en lønstigning på 2,5 procent, cheferne er steget 2,1 procent, mens direktørenes løn er faldet med 0,8 procent. Et decideret minus til direktørerne skyldes især, at de har fået udbetalt mindre bonus end sidste år, men også at nyansatte direktører er blevet ansat til en lavere løn end året før.  

Hvad med lønnen næste år?

Hvad skal de privatansatte medlemmer forvente det kommende år?

”Det kommer selvfølgelig an på udviklingen i samfundet helt generelt. Der er da rigtig gode tegn i både øst og vest. Og det, der skal til, er, at virksomhederne igen får svært ved at få fat i de bedste,” siger Allan Luplau.

Per Vejrup-Hansen er ikke specielt optimistisk.

”Hvis dimittendledigheden ikke falder væsentligt, og mobiliteten ikke stiger nævneværdigt, kan man sagtens forestille sig, at det lave lønstigningsniveau fortsætter.”

Og ikke nok med det – det forfølger også især de yngre årgange, mener han.

”Især for akademikere er det sådan, at man typisk tager de markant største lønhop i de første år, efter at man er blevet kandidat. Hvis det ikke sker på samme niveau som tidligere, og man samtidig har fået en lav startløn, så kan det jo være svært at indhente,” siger Per Vejrup-Hansen.

Lønstatistikken viser da også, at lønstigningen traditionen tro er størst for dem, der er blevet kandidater inden for de seneste fem år. Den er bare langtfra så høj, som den plejer at være. De to yngste kandidatårgange har det seneste år fået en typisk lønstigning på 5-6 procent mod normalt mellem 8-10 procent.

Læs mere her: Djøf Privats lønstatistik 2013