23.10.2013
af
Eva Bøgelund
Følg de bedste kurser på de dyreste topuniversiteter – gratis. I USA taler de om en demokratisk revolution af adgang til viden i verdensklasse.
Hvem
Kun de bedste universiteter kan blive partnere. Det er defineret som top-62 i USA og top-fem i øvrige lande.
Indtil nu er 68 universiteter med. KU og DTU er de første i Norden. SDU er på vej. Flere store, asiatiske universiteter som Peking University er også kommet med.
Hvordan
Søg på en af de tyve kategorier. Fx Business & Management, Law, Economics & Finance, Statistics & Data Analysis eller Social Sciences. Eller scroll bare ned og lad dig overraske.
Du kommer ikke til eksamen og får ikke et eksamensbevis. Men hvis du tager de tests, der er undervejs, får du et elektronisk kursusbevis med standpunkter for deltagelsen.
For et lille gebyr kan du få en avanceret computergenereret verificering af, at det virkelig er dig, som har deltaget – til din arbejdsgiver.
Nogle universiteter i USA er begyndt at anerkende kursusbeviser fra Coursera.
I Djakarta i Indonesien logger en ung mand sig på et 12 ugers kursus, 20 timer om ugen, i Startup Engineering på et af verdens topuniversiteter, Stanford i Silicon Valley. Og det er gratis.
I Aarhus leder en nyuddannet statskundskaber efter job i en NGO. Hun melder sig til kurset Saving Lives Millions at a Time på Johns Hopkins University og får 20.000 holdkammerater. Hun kan spørge ’How did you get your job in Medicin sans Frontiers?’ ’What did you do in Ethiopia?’
I København har en økonom lige skiftet branche til en global medicinalvirksomhed. Han vil godt lære noget om lægemidler og finder intro-kurset Fundamentals of Pharmacology på University of Pennsylvania. Det kan klares på to timer om ugen.
På Aalborg Universitet opdager en stud.scient.soc. kurset Terrorism and Counterterrorism. Comparing Theory and Practic på Universiteit Leiden. Det er lige dét, specialet skal handle om.
I Viborg følger en pensioneret landsdommer The Ancient Greeks på Wesleyan University. Det kursus har hun altid drømt om.
Kurserne ovenfor kan du finde på verdens førende platform for gratis online universitetskurser – coursera.org hvor kun topuniversiteter kan være partnere.
Dét med djøferne ovenfor er til gengæld det rene digt, for kendskabet til kurserne er begrænset. Men den unge indoneser findes. Coursera.org er ikke alene, og hver dag klikker der sig flere og flere nye brugere ind. De fleste er amerikanere. Men der er også en stor stigning i Europa og i 3. verdenslande – mange i Afrika, men langt de fleste i Syd-østasien.
For en dansk djøfer er noget af det interessante, at man kommer på et hold, hvor kursisterne ikke bare er fra alverdens lande, men også er et mix af studerende og praktikere. Det giver nogle helt andre, interessante debatter, end når man sidder 20 homogene danskere i et klasseværelse.
Historien bag Coursera er, at forskere fra fire af USA's topuniversiteter blev alvorligt bekymrede over, at det er blevet 500 procent dyrere siden 80'erne at læse på universitetet i USA. De besluttede at gøre noget for dem, som ikke har råd.
De stiftede en platform for gratis undervisning, som de døbte Coursera. Kun de bedste universiteter i verden måtte være med. Der skulle udvikles helt nye educational technologies. Der skulle være masser af communities. Der skulle være helt nye webbaserede læringstricks og nye kreative måder at evaluere hinanden på. Nye måder, som også kan bruges til de ’almindelige’ universitetsstuderende.
Men stifterne tænkte også i revolution: Det skal ikke længere kun være for de få at kunne lære af verdens bedste professorer.
Coursera.org har på kun halvandet år fået 4,7 mio. brugere, og potentialet er kun i sin vorden, lyder det fra amerikanerne.
Blandt eksperter har der hidtil været nogen skepsis overfor den gammelkendte videoundervisning, hvis svaghed er, at folk falder fra på grund af manglende interaktion og deraf følgende dalende motivation.
På dansk grund er der ingen forskere, som endnu for alvor har forsket i disse nye platforme. Arbejdsgiverne har heller ikke interesseret sig for det.
Interessen er især kommet fra internet-nørder, som har været fascineret af de nye interaktive teknologier, som universitetsfolket nu udvikler.
Du kan ikke – endnu – tage en universitetseksamen på de gratis online universiteter. Du kan kun tage fag og få et deltagerbevis for det.
Men i USA taler man om, at onlineuniversiteterne er en demokratisk revolution af adgang til viden i verdensklasse.
Nogen betegner det som næsten skræmmende. Det vil ruinere Vestens monopol på viden. Når alle får adgang til den bedste viden i verden, løber dem, som er mest motiverede for at lære, med den. Eller som andre siger det: Det her er fantastisk for alle – men især for asiaterne.
EdX (dannet af Harvard og MIT), University of the People (Uopeople), Udacity, Khan Academy, ReStudy. Adskillige af store amerikanske universiteter har også deres egne programmer.
De gratis online universitetskurser kaldes også MOOCs (Massive Open Online Courses) med reference til, at tusindvis af studerende kan følge samme kursus. Hvis du googler MOOCs, får du masser af eksempler op.
Ledige stillinger