Ledere er ikke innovative

9.10.2013

af

Gode ledere ved, at de ikke selv er innovative. Gode ledere ved til gengæld, hvem af deres medarbejdere, der er innovative. Og dem støtter de.

Ideerne springer sjældent i en lind strøm fra topcheferne. Og heldigvis for det, lyder det fra Christian Bason, Innovationschef i MindLab.

”Tænk sig at have en direktør, der hver dag er sprængfyldt med ideer. Det vil være enormt stressende for organisationen, for så skal ideerne jo også typisk føres ud i livet - nu,” siger Christian Bason.

Han er dermed enig med den norske professor Eivin Røskaft fra Norwegian University of Science and Technology, der ifølge videnskab.no, mener, at der er langt mellem innovative ledere.

Men han er mindst lige så enig i, at lederen så til gengæld skal opmærksom på, hvor vigtigt det er for organisationen, at andre er innovative.

”Min erfaring er, at innovation muliggøres fra toppen, men realiseres fra bunden. Lederne skal forstå, hvad innovation betyder for organisationen, de skal understøtte den og drive den frem,” siger Christian Bason.

Det er ok ikke at være innovativ

Eivin Røskaft mener heller ikke, at det typisk er en fordel, at lederen selv er den innovative. Men det skal han eller hun så til gengæld erkende og hvile i.

”Ledertyper er sjældent innovative. Men en innovativ medarbejder er ikke en konkurrent til lederen,” siger Eivin Røskaft til forskning.no.

De er ikke ok at glemme fokus på innovation

Men det er drømmelederen, vi her taler om. Altså ham eller hende, der ikke selv sprudler af ideer, men som støtter dem, der gør. Og dén slags ledere er der ifølge Christian Bason alt for få af – i hvert tilfælde i den offentlige sektor, hvor han har sin gang og sit fokus.

”Der er et lagt stykke vej endnu. De offentlige ledere, kan godt tale om innovation, men de færreste er egentlig parate til at satse på det i praksis.”

Christian Bason er i øjeblikket ved at skrive på en ph.d. om, hvordan offentlige chefer bliver mere innovative, og det er i den forbindelse, at han har fundet ud af, at der virkelig er noget at arbejde med.

 
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Morten Greve
10 år siden
Den gode nordmands vurdering kalder på en kvalifikation: DÅRLIGE ledere bør ikke være innovative idémagere, da dette ganske rigtigt ville være forstyrrende og skadeligt for deres organisationer. Jeg vil til gengæld mene, at det er forkert at anskue visionær innovationsevne som en kompetence, offentlige ledere generelt ikke behøver besidde. Tværtimod mener jeg, at fremtidens offentlige 'vinderorganisationer' har formålsstyret innovationsevne installeret også i øverste etage. Er lederen dygtig nok, vil vedkommende også vide at sætte sine ideer i spil på en konstruktiv måde - i samspil med gode ideer udviklet af organisationens øvrige medarbejdere.