Krisen øger nulfejlskulturen

16.1.2013

af

Flere djøfere end nogensinde oplever, at der er en nulfejlskultur på deres arbejdsplads.

50 procent af djøferne i den offentlige sektor og 40 procent af djøferne i den private sektor svarer ja til, at der i nogen eller høj grad er nulfejlskultur på deres arbejdsplads. Det er en stigning på fire procentpoint blandt de offenligt ansatte djøfere og to procentpoints blandt de privatansatte siden 2008.

Det viser en ny undersøgelse af djøfernes psykiske arbejdsmiljø.

Nulfejlskultur, dér hvor det ikke handler om høje krav til fx retssikkerhed, men om unødvendig kontrol og abe-placering, er skidt for arbejdsmiljøet.

Forklaringen på stigningen er ikke mindst krisen.

”Der er mindre råd til at begå fejl både for den enkelte og for arbejdspladsen på grund af krisen. Det sætter det psykiske arbejdsmiljø under pres,” siger arbejdsmiljøpolitisk chef i Djøf, Lisbeth Kjersgård.

Men også en række af tidens ledelseskoncepter – så som performance management, ranglister og smileys – øger nulfejlskulturen, siger professor Peter Dahler-Larsen, SDU.

Det samme gør mediernes fokus på skandalesager.

Der kan dog også være en tredje grund, påpeger han. Måske er selve ordet ’nulfejlskultur’ blevet mere positivt ladet i de senere års krisetider, så der i dag er lidt flere, der godt vil bekende sig til det. 

Mest nulfejlkultur i staten

Nulfejlskulturen opleves som størst af de offentligt ansatte djøfere.

I statsapparatet (dvs. departementer, styrelser/institutioner og politi- og retssektor) oplever hele 66 procent af djøferne, at der i høj eller nogen grad er en nulfejlskultur. I kommunerne er det 43 procent.

”I departementerne lever djøferne i en udbredt nulfejlskultur. En fejl eller et upræcist svar fra en minister giver kontant afregning i pressen eller Folketinget,” siger Lisbeth Kjersgård.

Samtidig er afbureaukratisering af den offentlige sektor kun noget, man taler om. Ikke noget, man gør i praksis, lyder det fra Peter Dahler Larsen.

”Det er svært at afbureaukratisere, for det medfører ofte et tab af politisk og ledelsesmæssig kontrol med tingene,” konstaterer han.

Professor Jacob Torfing, RUC, siger, at nulfejlskulturen er en af de store barrierer for innovation i den offentlige sektor, og krisen og de mange fyringer forstærker kun problemet.

”Hvem tør satse på innovative løsninger, der kan slå fejl, hvis det kan føre til fyring.” 

Djøf: Få en åben dialog om fejl

Nulfejlskulturen skal brydes, hvis vi skal skabe innovation, fastslår Jacob Torfing.

Men det betyder ikke, at vi skal lave sagsbehandlingsfejl eller glemme skalpeller inde i folk, der opereres.

”Et brud med nulfejlskulturen handler om at give ledelser og medarbejdere lov til at fejle i forbindelse med eksperimenter – og på betingelse af, at de fejler hurtigt, billigt og ser fejl som udgangspunkt for læring,” forklarer han.

Det er også Djøfs anbefaling både til offentlige og private arbejdspladser.

”Der er i høj grad brug for djøfernes evne til at skabe vækst og innovation gennem afprøvning af nye løsninger,” siger Lisbeth Kjersgård.

”Djøf anbefaler, at man har en åben dialog på arbejdspladsen om, hvordan fejl håndteres. Og vi anbefaler, at man generelt sætter fokus på fælles læring og udvikling frem for skyld og straf.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet