Ole S.
11 år siden
Et andet studium.
Når nu der allerede i første linje står studium på den traditionelle måde, og artiken i øvrigt er saglig; hvorfor så den overskrift, som signalerer usaglighed?
9.1.2013
af
Mikkel Arre
En ud af fire djøfere ville tage en anden uddannelse, hvis de kunne vælge om. Den høje ledighed får dog ikke studerende til at tvivle.
Hvis du kunne begynde forfra og vælge lige det studium, du ville – ville du så holde fast i den uddannelse, du har? Eller ville du bruge chancen til at sætte dit kryds et helt andet sted på tilmeldingsblanketten?
Hver fjerde djøfer svarer ja til det sidste spørgsmål. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som de indtil videre 433 medlemmer af djøfbladets nye webpanel har besvaret. Her svarer 28 procent, at de sandsynligvis eller helt sikkert havde valgt en anden uddannelse, hvis de kunne vælge om.
At en fjerdedel af djøferne formentlig ville have skiftet uddannelse, skyldes dog ikke, at de går og ærgrer sig over deres job. Tværtimod er 85 procent af de beskæftigede meget tilfredse eller overvejende tilfredse med deres arbejde.
Når tanken om at have valgt den forkerte uddannelse alligevel findes hos så relativt mange, hænger det sammen med dét, Søren Kierkegaard satte ord på med sentensen ”Livet leves forlæns, men forstås baglæns”. Det siger Finn Kjerulff Hansen fra CBS Career Center, der har arbejdet med karriererådgivning gennem 30 år.
”Det er en meget retrospektiv øvelse, som sker, når folk er kommet i gang med karrieren. Så kigger de på sig selv og det job, de sidder i, og spørger, om det er deres uddannelse, der har givet dem jobbet? Eller er det mon nogle andre faktorer? Var det held? Var det bare god timing?”
Ender man med at se sig selv i en af de sidste kategorier, kan det være nærliggende at tænke, at man måske burde have læst noget andet. Af samme grund ser studiechef Per Christian Andersen på Syddansk Universitet heller ingen overraskelse i, at hver fjerde djøfer ville revidere sit studievalg.
”Det bekræfter, at uddannelse er en never-ending story. Folk har ofte den opfattelse, at en uddannelse fører til, at man kommer til at lave noget bestemt. Sådan er virkeligheden sjældent. De job, folk får efter endt uddannelse, viser sig at kræve noget andet, end de har læst, og derfor skifter mange også retning undervejs i karrieren, f.eks. ved at læse tillægsuddannelser.”
I disse måneder ligger dimittendledigheden for nyuddannede djøfere på omkring 35 procent. Ikke desto mindre tyder djøfbladets undersøgelse på, at de studerende føler sig mere sikre på deres uddannelsesvalg end de beskæftigede. I hvert fald svarer blot 20 procent, at de ville have valgt om, hvis de skulle krydse tilmeldingsskemaet af i dag.
Det kan skyldes, at overvejelserne først for alvor sætter ind, når dimittenderne møder arbejdsmarkedet.
”De nyuddannede tror ikke på virkeligheden, før de rammer den. De er sikre på, at de får det job, de drømmer om – og det bliver mange ved med at være i et par måneder, efter at de er blevet færdige,” siger Finn Kjerulff Hansen.
”Det er dejligt, at så mange synes, at de er i gang med det rigtige, og sådan skal det selvfølgelig også helst være. Når de så er kommet ud i arbejde, får de anledning til at overveje, om de nu valgte det rigtige,” siger Per Christian Andersen.
Ledige stillinger