Fodboldklubber doper sig økonomisk

12.9.2012

af

Fodboldklubber bruger ofte penge, de ikke har – på formodet efterbevilling. Og hvis indtjeningerne ikke bliver som forventet, risikerer klubben konkurs. Men fodboldklubber er too big to fail og får redningspakker fra mæcener og lokalsamfundet.

I normale virksomheder er underskud på mange millioner kroner en katastrofe og medfører konkurs og lukning af virksomheden. I fodboldklubber derimod har det i mange år været business as usual at bruge langt flere penge, end man tjener. Nogle gange flere milliarder.

Økonomisk doping, som denne praksis kaldes med en populær term, er almindeligt i store fodboldklubber som Chelsea, Real Madrid og Manchester City. Men også mindre klubber bruger store summer på blandt andet spillerindkøb og lønninger i håb om, at de kan avancere i de nationale ligaer, vinde mesterskaber og komme langt i de europæiske klubturneringer og dermed generere en større omsætning. Sker det ikke, kan klubberne komme i alvorlige problemer.

Rasmus K. Storm er senioranalytiker på Idrættens Analyseinstitut og har for nylig afleveret en ph.d.-afhandling om kommercielle sportsklubber i Europa, blandt andet i professionel fodbold. Han peger på, at det er en generel trend, at fodboldklubber booster sig til noget, de dybest set ikke har råd til.  

Klubben kan ikke dø

Mange klubber har store underskud, men ifølge Rasmus K. Storm har klubberne en høj overlevelseskraft, også i langt højere grad end andre typer virksomheder. Han har blandt andet hentet inspiration i den ungarske økonom Janós Kornais begreb om bløde budgetrestriktioner og peger på, at fodboldklubber minder om større offentlige virksomheder i socialistiske økonomier – for eksempel hospitaler og forsvar – eller institutioner som banker i den kapitalistiske økonomi. De spiller en så vigtig rolle i samfundet, at der altid vil være nogen til at redde dem.

”De er too big to fail, og der er en parallel til fodboldøkonomien. Fodboldklubber er ofte så identitetsmæssigt indviklet i lokalområdet og er så store kulturelle fænomener, at klubberne næsten altid kan finde kapital. Derfor satser de mere eller mindre bevidst på formodet efterbevilling, og hvis det går galt, er der altid en mæcen, en borgmester, investorer eller fans, der skyder penge ind. Klubberne kan ikke dø – det kan lokalsamfundet ikke tillade.”

Derfor har vi ifølge Rasmus K. Storm set en klub som AaB tabe 200 millioner kroner på få år uden at gå konkurs, ligesom aarhusianske pengestærke mænd gennem årene har skudt millioner og atter millioner i den lokale klub AGF. Og på den internationale scene ser man, at spanske banker holder hånden over eksempelvis Real Madrid, som år efter år kører med gigantisk underskud.

Ifølge Rasmus K. Storm lever klubberne under ”ruinerende konkurrencevilkår”, hvor det nærmest ikke kan betale sig ikke at bruge for mange penge.

”Efterspørgslen på de bedste spillere og trænere går op. Og det betyder, at man skal bruge penge for at blive sportsligt succesfuld – og dermed opnå indtægter. Men da ikke alle kan vinde mesterskabet og få de store indtægter i de europæiske turneringer, er der altid nogen, der står tilbage som tabere. Typisk bruger klubberne mere, end de får ind, for at nå derop, hvor indtægterne er de største.” 

Financial Fair Play

Flere engelske klubber er de senere år kommet på udenlandske hænder, som spenderer svimlende summer. Den russiske oligark Roman Abramovich er den mest kendte, og det anslås, at han har brugt mere end otte mia. kroner på Chelsea, siden han købte den i 2003.

Ifølge fodboldøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte er der tit lige dele prestige og kommercielle bagtanker forbundet med rigmændenes fodboldinvesteringer.

”Abramovich får positiv omtale til sit forretningsimperium, og han bliver verdenskendt for at skabe noget. Sheikerne i Abu Dhabi (Manchester Citys ejere består af en gruppe sheiker i selskabet Abu Dhabi United Group, red.) bruger Manchester City som markedsføringsværkstøj. Andre igen har ikke forstand på fodboldøkonomi og tror, de kan gøre klubberne til overskudsforretninger. Det kan de ikke.”

Det europæiske fodboldforbund UEFA er ved at indføre regler for Financial Fair Play, som skal dæmme op for overforbrug og sikre mere lige konkurrencevilkår. Reglerne går groft sagt ud på, at klubberne ikke må bruge flere penge, end de tjener. Jesper Jørgensen mener, det er sundt at få regler på området, men tror samtidig, at det bliver svært for UEFA at sanktionere de store klubber.

”Sanktionsmulighederne er at smide klubberne ud af Champions League, men om UEFA kan sige nej til de store klubber, er svært at sige. UEFA har selv økonomiske interesser, så det kan give bagslag for UEFA selv.” 

Skal Real Madrid smides ud af Champions League?

Samtidig vil UEFA komme under et gigantisk internationalt pres, hvis man eksempelvis truer med at smide Real Madrid ud, forudser Jesper Jørgensen. Og så får vi et ”hundeslagsmål”, fordi der er forskellige holdninger på tværs af landegrænser.

”Spansk fodbold er imod reglerne, fordi man ikke mener, UEFA skal blande sig, og der vil komme pres fra spanske banker, som vil miste store summer, hvis eksempelvis Real Madrid ikke er med i Champions League. På den anden side er tyske klubber for at smide de klubber, der snyder, ud. Tyske klubber er hellere lidt økonomisk konservative og mener, at ordnung muss sein,” forklarer Jesper Jørgensen, som mener, at reglerne om Financial Fair Play højst vil lægge en dæmper på dopingen.

Det synspunkt bakkes op af Rasmus K. Storm. Han mener, reglerne er nødvendige, men han tror - som flere internationale iagttagere – ikke, at de kommer til at virke.

”De store klubber har meget stor magt. De kan gøre, som det passer dem, mens de små klubber som for eksempel Mallorca bliver udelukket. Real Madrid tør de ikke røre ved i praksis,” slår Rasmus K. Storm fast og peger på, at der er vide muligheder for at give dispensationer i regelsættet. 

Dansk mester ved en tilfældighed

I Danmark er FC Nordsjælland den eneste klub, der gennem ti år ikke har fået tilført fremmed kapital og samtidig har kørt med overskud. Klubejer Allan K. Pedersen gik ind i fodbold, fordi han havde lyst til at vise, at det kan lade sig gøre at drive en fodboldforretning. Hans strategi er at ”sætte tæring efter næring” og at lade indtægterne følge efter succes.

”Jeg forstår ikke, at man som bestyrelse tør køre med gigantiske underskud uden at have dem finansieret. Det er anderledes end i en produktionsvirksomhed, hvor investeringer sandsynligvis vil generere en indtjening senere. I fodbold er der store usikkerheder. Så man bør have en plan for det, man laver, og fordele sine risici over flere år,” siger han til djøfbladet.

I den forgangne sæson lykkedes det FC Nordsjælland at hjemføre klubbens første danske mesterskab foran storfavoritten FC København, som har et lønbudget, der er mange gange større. Rasmus K. Storm kalder bedriften ”en økonomisk tilfældighed”, som dog godt kan forekomme, fordi sammenhængen mellem sportslige resultater og lønforbrug er mindre entydig på kort sigt.

”Herfølge vandt danmarksmesterskabet (i 2000, red.) med det laveste lønbudget af alle klubber, fordi de andre hold underpræsterede. Men set over en periode på 10-15 år vil de hold med de gennemsnitligt højeste lønbudgetter alt andet lige få flere point end dem, der har mindre budgetter.”

Ifølge Rasmus K. Storm er det FC Nordsjællands held, at den danske mester netop i år for første gang er direkte kvalificeret til gruppespillet i Champions League med et trecifret millionbeløb i vente. Dermed har klubben et håb om at kunne hænge fast i toppen de kommende år – uden overforbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet