Nye toner på Wall Street

15.8.2012

af

Arbejdskulturen på Wall Street har ændret sig med krisen. Folk er blevet mere påpasselige – også over for hinanden, fortæller Torsten Sløk, der er analysedirektør i Deutsche Bank på Wall Street.

NEW YORK. Der sidder kun én tilbage fra Occupy Wall Street-bevægelsen på trappen foran Federal Hall på Wall Street i New York. Måske fordi det regner. Regnen er ved at vaske teksten af papskiltene, men man kan lige ane kampråb som: ’Jeres apati slår os ihjel, vågn op!’ på et skilt. Ordene er henvendt til finansfolkene i gaden. Bevægelsen vil have større omfordeling i USA.

Højt oppe på 17. sal i kontor nummer 60 sidder Torsten Sløk bag en af ruderne. Han er dansker, cand.polit. og chef for de 900, der arbejder i Deutsche Banks analyseafdeling. Banken har omkring 100.000 ansatte verden over, og på Wall Street, hvor Torsten Sløk sidder, arbejder 5.000 af dem. 

For nogle måneder siden kunne Torsten Sløk knap nok komme ind ad døren, når han mødte på arbejde. Demonstranter fra Occupy Wall Street blokerede indgangen, og nogle af Torsten Sløks kolleger blev godt knotne over ikke at kunne komme ind. Torsten Sløk kan ikke sige sig fri for, at det gjorde indtryk.

”Selvfølgelig påvirkede det mig, at alle de mennesker var sure på os i bankerne. Og man bliver nødt til at tænke over, hvad bevægelsen står for. De vil jo noget mere end blot at spærre indgangen for bankfolk – nemlig pege på, at der er for stor ulighed i det her land. Som dansker har jeg stor sympati for det, de siger. Det kan godt være, USA er det rigeste land i verden, men prisen for det er i mine øjne ret høj. Hvis man i USA falder igennem og mister sit arbejde, er der ikke noget sikkerhedsnet til at gribe en. Danmark er jo beviset på, at man godt kan være et rigt land og samtidig tage sig af de svageste i samfundet,” siger Torsten Sløk.

”Men krisen er jo ikke kun bankernes skyld,” fortsætter han.

”Der var mange uheldige sammenfald, der udløste krisen. Så måske skulle demonstranterne ikke kun sidde her i Wall Street, men også i Washington og foran Federal Reserve (den amerikanske centralbank, red.). Alle har været medvirkende til krisen, men nu er der jo en oprydning i gang, så vi efter min mening bevæger os i den rigtige retning,” siger Torsten Sløk.

Torsten Sløk har en imponerende karriere. Når han udsender et nyhedsbrev, lander den i indbakken hos 25.000 investorer og andre, der gerne vil høre hans mening om, hvor amerikansk økonomi er på vej hen. Institutional Investor Magazine beder hvert år globale investorer stemme på, hvem de mener, er Wall Streets bedste økonom. Torsten Sløks hold er kommet ind på en førsteplads de sidste to år.  

Større ydmyghed

Det er ikke bare ude på gaden, forholdene har ændret sig siden den finansielle krise i 2008. Det har de også indenfor. Torsten Sløk mindes dage i både 2008 og 2009, hvor han tvivlede på, om verden ville være den samme næste dag, han mødte på arbejde. Der var kolleger, der hævede 10.000 dollars, de lagde under madrassen derhjemme. Nu mærker han tydeligst krisen på den måde, han og hans kolleger nu taler om, hvordan de skal rådgive kunderne:

”Før krisen kunne næsten alt lade sig gøre. Wall Street kunne gå på vandet. Nu diskuterer vi hele tiden: Er det en god ide at gå ind i det her marked? Og er der overhovedet ressourcer til det? Risikovilligheden er faldet voldsomt. Vi er blevet mere ydmyge og mere fokuserede på kundernes behov,” siger han.

På Torsten Sløks etage er der helt stille. Medarbejderne sidder i små båse, tydeligvis koncentrerede, og kigger ikke op, når nogle går forbi. Der er også tyst på Torsten Sløks kontor, der vender ud mod Wall Street. Han sidder lige så koncentreret og holder øje med kurserne på de to skærme på skrivebordet. Ud ad vinduet kan han se East River og næsten hjem til Brooklyn Heights, hvor han bor med sine tre børn og sin kone, Julie Sløk, der er præst i den danske sømandskirke i New York. 

Intellektuel debat

Fjorten etager nede bobler det, fortæller han. Her sidder Deutsche Banks salgs- og tradingafdelinger, der ikke nøjes med at kigge på kurserne på skærmene – de skal også reagere på dem. Og det kan høres.

Hvordan vil du karakterisere de mennesker, der bliver tiltrukket af at arbejde på Wall Street?

”Ofte er det billede, man får fra film og andre medier, forkert. Jeg synes jo, det, jeg laver, er ret sjovt. I analyseafdelingen er der en søgen efter sandheden, som egentlig er besynderlig. For i virkeligheden har vi på Wall Street en intellektuel debat med kunderne om, hvad vi tror, vil ske. Det er meget interessant at diskutere de her ting hver eneste dag. Og efterhånden er der en del pensionskasser, forsikringsselskaber og hedgefonde, som synes, det er interessant, hvad jeg har at sige. Men jeg siger jo ikke, at jeg har svaret på, hvad der vil ske i fremtiden. Det, som jeg kan tilbyde kunderne, er en begrebsramme til at forstå, hvad der foregår i dag, og dermed også til at forstå, hvad der kan ske med aktier, renter og valuta i fremtiden.”

Er der forskel på dem, der arbejder i analyseafdelingen, og dem, der arbejder i salg og trading?

”Ja, for de har jo en anden funktion. Deres funktion er snarere at sælge produktet. De skal bare kende egenskaberne ved det produkt, de sælger. Hvis der er kommet en ny smartphone, skal de bare vide, hvad den kan. De behøver ikke kende de tekniske specifikationer. De er i langt højere grad businessfolk.”

Hvad driver dem, der arbejder på Wall Street?

”Generelt er det svært kun at være drevet af penge, tror jeg. Folk kommer jo på arbejde her kl. halv syv om morgenen, og så går de fleste hjem klokken 17 eller senere. Det gør man ikke, hvis man ikke synes, der er et eller andet sjovt ved det, man laver. Så ville man i hvert fald brænde ud relativt hurtigt. Der er stor konkurrence om de gode medarbejdere i de syv-otte store Wall Street banker. Så det at få folk til at arbejde sammen kan godt være lidt af en udfordring. For folk kan jo bare sige: ’Hvis jeg ikke bliver behandlet ordentligt, går jeg bare over på den anden side af gaden’. Samarbejdsvilligheden kan derfor desværre være begrænset. Det samme med tålmodigheden. Det har dog ændret sig en smule efter krisen af den oplagte årsag, at der ikke er så mange ledige jobs nu.”

Hvordan påvirker manglen på samarbejdsvillighed arbejdskulturen?

”Vi prøver at lave teambuildingkurser, går ud og bowler og gør andre ting for at have det hyggeligt og i sidste ende få folk til at samarbejde tættere. Nogle gange er det svært. Ligesom alle andre steder er der ofte intern konkurrence blandt dem, der tager æren, når noget går godt, og dem, der skal have skylden, når noget går dårligt. På den måde er bankverdenen det samme som IMF og OECD, ja, også ministerierne i Danmark.”

Bliver man så god til at spotte folk, der står klar til at dolke én i ryggen?

”Vi bruger utrolig lang tid på rekruttering. Man ville jo sige, at her skal man være nørdet og rigtig god til det faglige. Det er selvfølgelig en grundbetingelse, fordi vi er en kunde- og serviceorienteret institution, men i virkeligheden er det kommunikationstalentet, der tæller. At kunne forklare noget kompliceret i meget simple vendinger er altafgørende for ens overlevelse her i analyseafdelingen. Hvis folk ikke forstår, hvad du siger, har du et problem, ikke mindst i en verden, hvor kunderne er utålmodige og har andre stedet at gå hen.”

Og så er der de psykologiske mekanismer?

”Ja, det er en udfordring. Man kan møde folk, der kan opføre sig ordentligt i en time, og så viser det sig senere, at de er svære at arbejde sammen med. Det er meget svært at blive succesfuld, hvis man er en dårlig teamplayer. Det vigtige er at finde sin niche, blive rigtig god til det og så være indstillet på at samarbejde. På den måde er der ikke forskel på at arbejde på Wall Street og som djøfer i Danmark: Forstå den organisation, du arbejder i, og dens formål, og find så ud af, hvordan du kan bidrage med dine kvalifikationer til at nå de overordnede mål for organisationen. Det er, hvad jeg prøver at gøre hver dag.”


Torsten Sløk, født 1970, cand.polit. fra Københavns Universitet 1994. 1995-1996 studerede han på Princeton, USA og færdiggjorde i 1998 sin ph.d. fra Københavns Universitet. Fra 1991 var han studentermedarbejder i Nationalbanken og senere praktikant i IMF i Washington. Efter endt uddannelse arbejdede Torsten Sløk kortvarigt i Erhvervsministeriet. Derefter Bank of America og fra 2003 i OECD i Paris. Siden 2005 har han været direktør i analyseafdelingen i Deutsche Bank i New York.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet