Drop akademikerkasketten

Tag jeres akademikerkasket af. Lad være med at tænke på, hvad du er uddannet til.

Sådan varmer konsulenterne i projekt Vækstakademiker i Københavns Kommune mentalt de ledige højtuddannede op til at møde de små virksomheder.

”I kommer både til at lede og lave kaffe,” lyder det fra projektleder Malene Götze.

”Vi sælger ikke ledige akademikere til virksomhederne. Vi sælger vækst,” lyder det fra hendes chef Jakob Brandt, erhvervschef i Københavns Kommune.

Og det er den helt rigtige strategi, siger afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation, AC, Jens Mølbach.

Han leder AC´s Akademikerkampagne, der skal skaffe nye jobs i de små og mellemstore virksomheder over hele landet.

”Det kan sagtens være, at jobbet ikke ligner et AC-job til en start. Måske har under halvdelen af opgaverne et akademisk indhold, for de små private virksomheder har ikke et færdigt akademikerjob stående. De har nogle opgaver, de ikke får løst. Når først akademikerne er derude, vælter projekterne op af skufferne.” 

Flere ’overuddannede’ akademikere

Det private erhvervsliv skal ansætte 9.000 flere nyuddannede akademikere om året, hvis ikke massearbejdsløsheden skal bide sig fast, har AC beregnet.

Men hvad med jobindholdet, lønnen og prestigen? Får vi et A- og et B-hold af djøfere? Dansk Magisterforening spurgte for nylig medlemmerne om jobindholdet, og der er sket et skred: 90 procent af de magistre, der er uddannet i 70´erne, har opgaver, der udelukkende eller primært er akademiske. Blandt dem, der er uddannet i 2010, er det kun 72 procent.

I den uafhængige tænketank Kraka taler de med bekymring om en kraftig vækst i andelen af ’overuddannede’ højtuddannede. Det er fx cand.mag.en, som arbejder som lærer, og juristen, der bliver ejendomsmægler.

Antallet af ’overuddannede’ akademikere er fordoblet fra 1997 til 2009, så hver femte akademiker i dag arbejder i et job, som han/hun formelt er overkvalificeret til, viser en analyse fra Kraka.

Det er selvfølgelig bedre at have et job, man er ’overuddannet’ til, end ikke at have noget job, siger analysechef i Kraka, Esben Anton Schultz.

”Men de ’overuddannede’ akademikere må typisk acceptere en lavere løn og får ikke altid brugt den viden og de kompetencer, de har,” siger han.

Samtidig kan de være med til at gøre det sværere for de lavere uddannede at komme ind på arbejdsmarkedet.

”Og derfor er det bekymrende, at andelen af ’overuddannede’ akademikere er vokset så meget, som den er.”

Det er dog ikke specielt djøferne, der har trukket andelen af ’overuddannede’ akademikere op. Væksten har været størst blandt kandidater indenfor natur, teknik og sundhed, forklarer Esben Anton Schulz. 

Overlever ikke uden vækst

Blandt djøferne er det ifølge Kraka stort set kun i den private sektor, at de ’overuddannede’ djøfere findes.

Det er galimatias at sætte en djøfer bag kassen i Netto, men det klogt at sætte dem ind i en lille virksomhed med vækstpotentiale, selvom de måske i starten er overkvalificerede i den forstand, at de måske ikke bruger deres specifikke fag, siger Jakob Brandt.

”De bruger til gengæld deres generelle akademiske kompetencer. De er bedre end alle andre til at strukturere, systematisere, analysere, kommunikere, sætte sig ind i et EU-udbud. Og det har de små virksomheder brug for, hvis de vil vækste, og vækster de ikke, overlever de ikke,” understreger han.