Akademiske iværksættere under lup

9.5.2012

af

Akademikere bliver oftere iværksættere end ikke-akademikere. Og samfundsfagligt uddannede skaber hurtige og højere vækst end andre og tegner sig i Danmark for næsten halvdelen af de nystartede akademikervirksomheder.

Akademikere har viden og netværk. Og det er et godt udgangspunkt for at starte virksomhed og få den til at vokse. Men alligevel er der ikke helt så mange hurtigt-voksende akademikerdrevne virksomheder, som man kunne håbe på. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Nordic Innovation, en institution under Nordisk Råd. Rapporten sammenligner akademiske iværksættere i Danmark, Norge og Sverige gennem udtræk fra statistik, surveys og interviews. Rapporten er den første, der sætter fokus på netop denne gruppes evner til at skabe vækst.  

Djøfere mest iværksætterlystne

I Danmark skaber de samfundsvidenskabeligt uddannede flere virksomheder end humanister og naturvidenskabeligt uddannede. De djøf-uddannede står faktisk for omkring halvdelen af alle nystartede akademikervirksomheder. Ligesom de står for halvdelen af alle såkaldte højvækstvirksomheder – virksomheder, hvis medarbejderantal vokser med mere end 20 procent årligt.

I Norge og Sverige er de naturvidenskabelige virksomheder i front, både når det gælder antallet af virksomheder og graden af vækst. Professor på CBS, Mette Mønsted, der har stået bag undersøgelsens danske del, forklarer forskellen på de skandinaviske lande med dels forskellen i rammebetingelser – i Norge har naturvidenskabelige virksomheder fx bedre tilskudsmuligheder – og dels med forskelle i måden, uddannelserne er opgjort på. I den svenske undersøgelse har man taget treårige ingeniøruddannelser med, det har man ikke i Danmark.

Men det er interessant at dykke ned i, hvad der i Danmark giver de samfundsfagligt uddannede en konkurrencefordel, understreger Mette Mønsted.

”Den politiske retorik handler hele tiden om, at Danmark skal leve af ny teknologi. Men de teknologiske opfindelser vandrer jo ikke bare ud på markedet af sig selv. Der er brug for fødselshjælpere. Vores undersøgelse tyder på, at de samfundsfagligt uddannede har de lederkompetencer og den evne til skalering, der skal til for at skabe vækst,” siger Mette Mønsted. 

Et marked for samfundsfaglig viden

Et nærmere blik på undersøgelsens resultater viser desuden, at de samfundsfaglige iværksættere er meget mere end bare fødselshjælpere. Næsten syv ud af 10 akademikeres højvækstvirksomheder er servicevirksomheder, hvor produktet er rådgivning, konsulentydelser og lign. Med andre ord er den samfundsvidenskabelige faglighed kerneproduktet, hvilket understreger, at det politiske blik på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, bør være langt bredere end kun teknologi og naturvidenskab, konstaterer Mette Mønsted. 

Selskabskonstruktioner og partnerskaber

Professionelle selskabskonstruktioner er en vigtig driver for vækst, og her er akademiske iværksættere mere professionelle end ikke-akademikere. De højtuddannede starter oftere A/S’er og ApS’er i partnerskab med andre. Derfor er det overraskende, at undersøgelsen viser, at akademiske iværksættere ikke er bedre til at overleve og skabe vækst end ikke-akademiske. Forklaringen kan være, at akademikeres virksomheder vokser mere komplekst, og at statistikkerne derfor ikke fanger den reelle vækst, konstaterer Mette Mønsted:

”Flere af case-virksomhederne i undersøgelsen har udvidet deres virksomheder med nye selvstændige enheder, hvilket betyder, at de ikke bliver registreret under den samme virksomhed. Når overlevelsesgraden tilsyneladende er lidt lavere for akademiske virksomheder, kan det handle om at de højtuddannede er bedre til at skille sig af med virksomheder, der ikke er rentable. Eller at virksomhederne hurtigere bliver rentable og solgt videre.” 

Mangler træning i kundepleje

Der er dog en vigtig grund til at fokusere på vækst- og overlevelsesraterne. For når akademikerne ikke klarer sig bedre, skyldes det en række barrierer, viser undersøgelsen.

Den største er at skaffe kunder, hvilket flere akademikere end ikke-akademikere oplever som et problem. Og det er forståeligt, mener Ivan Tyrsted, direktør for IDEA, Syddansk Universitets kompetencecenter for iværksætteri, innovation og kreativitet, samt investor og tidligere iværksætter.

”Akademikere mangler træning i praksisrelaterede relationer. De forlader deres uddannelse med en masse viden, men har ikke lært at forholde sig til, hvad en kunde eller kundeadfærd er. De skal turde at spørge kunderne i stedet for at lave noget på et skrivebord. De må ikke være bange for at begå fejl. Entreprenørskab handler om at se muligheder og handle på dem. Det lærer de ikke på universitetet,” konstaterer Ivan Tyrsted, der i IDEA-regi arbejder for at lave nogle mere praksisrelaterede uddannelsesforløb.

Mangel på kapital

For omkring hver fjerde virksomhed er det en udfordring at skaffe finansiering. Det er dog kendetegnende, at problemet er større for de naturvidenskabelige, teknologitunge virksomheder end for de samfundsfaglige, som typisk er etableret inden for noget mindre investeringstungt, fx konsulentbranchen. Men adgangen til kapital er et af de steder, hvor der er brug for en politisk nytænkning af støttemuligheder, mener Mette Mønsted.

”Det system, vi har i dag, fungerer ikke. Bankerne har smækket kassen i, og de offentlige midler er vanskeligt tilgængelige. Der er hårde betingelser og dyre renter. En af vores virksomheder i undersøgelsen fortalte, hvordan de endte med at skulle betale 150.000 kr. for at få kautionering fra Vækstfonden til et lån på 2 millioner.”

Ivan Tyrsted supplerer:

”De tilgængelige midler, der findes, kommer ikke de rigtige steder hen. Du kan ikke sætte en embedsmand i spidsen for at uddele investeringspenge. Det bør være folk, der har været der selv. Business Angels, private konsortier, nogle, der har en reel fornemmelse af markedet.”  

Uudnyttet potentiale

Danske iværksættere er også dårligt stillet, når det gælder muligheden for at kombinere et lønmodtagerjob med egen virksomhed. Der er så mange barrierer for at skabe ordentlige vilkår ift. social sikkerhed som deltidsiværksætter, at det ikke er attraktivt, lyder det fra Mette Mønsted.

I Norge og Sverige kan man derimod få etableringsydelser, der tilskynder til at blive selvforsørgende. Især i økonomiske krisetider som nu er deltidsiværksætteri en mulighed, som bør udnyttes, mener Mette Mønsted:

”Potentialet i at kombinere lønmodtagerjob med iværksætteri burde være interessant for samfundet, men i Danmark mistænkeliggøres og straffes iværksætterne, hvis de arbejder i deres egen virksomhed mere end 15 timer om ugen. I forhold til den økonomiske krise kan dette være en alvorlig barriere, fordi man kunne finde mange flere, der kunne skaffe en del af deres eget job på denne måde.”  

Danskere straffes af ufleksible strukturer

Det ufleksible dagpengesystem er også en barriere, som rammer de danske iværksættere.

”Danskerne bliver straffet, hvis de starter egen virksomhed op. Selvstændige og medejere i A/S og ApS skal lukke deres firma, hvis de vil have arbejdsløshedsdagpenge i eventuelle lavindkomstperioder. Og barselsforholdene for selvstændige er væsentligt dårligere end for lønmodtagere. Hvis man er kombinatør, dvs. er både lønmodtager og deltidsselvstændig, får man kun barsel eller sygdomsrefusion af én af rollerne,” fortæller Mette Mønsted.

I Sverige og Norge er barsel for selvstændige og lønmodtagere langt mere lige. Det samme gælder i forhold til sygdom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet