Arven fra de økonomiske tænkere

Få erhvervsgrupper har stået model til flere tæsk de senere år end økonomerne. Siden den aktuelle finanskrise brød ud i 2008, er der næppe passeret en dag uden kommentarer, artikler eller en bog, der har påpeget den økonomiske videnskabs uduelighed. Og bedst som mange har tilsluttet sig idéen om at ignorere den økonomiske videnskab, lander den amerikanske forfatter, Sylvia Nasar, en bog der eftertrykkeligt kommer den trængte disciplin til undsætning.

Under titlen Grand Pursuit. The Story of Economic Genius beskriver Sylvia Nasar, hvordan mere eller mindre forkætrede økonomiske tænkere de seneste 150 år har forandret tilværelsen til det bedre for stort set hele klodens befolkning. Historien om, hvordan den i udgangspunktet uanseelige og triste økonomiske videnskab ved tankens kraft formåede at sætte en stopper for det, der i årtusinder lignede et liv i evig trældom.

Selv i disse tider ligner Grand Pursuit næppe opskriften på en bestseller, men det samme blev sagt om hendes første, og indtil nu eneste bog, Et smukt sind fra 1998. Alligevel endte hendes biografi om nobelprisvinderen John Nash, en skizofren matematiker med speciale i spilteori, som en litterær prisvinder, der i dag har solgt langt over en million eksemplarer. Det havde ingen forudset.

”Når man udgiver en bog, er det i al almindelighed uhyre vanskeligt at få omverdenens opmærksomhed,” siger Sylvia Nasar, da hun tager imod djøfbladet.

Et smukt sind udkom da også til den forventede mur af tavshed og lignede endnu en bog i rækken af ufortjent glemte. Alt forandrede sig imidlertid med Ron Howards filmatisering af den nu så kendte historie, der med Russell Crowe i hovedrollen vandt en Oscar for bedste film i 2001.

”Tro mig. Ingen kaldte på mig, da bogen udkom. Ingen. Det skete først tre år senere, da filmen havde haft premiere,” fortæller Sylvia Nasar.

Herefter gik det stærkt. Nasars litterære forlæg blev fluks oversat til 30 sprog, og siden har hun aldrig skulle kæmpe for opmærksomheden for sit arbejde. Da vi møder hende en vintertung eftermiddag, har hun taknemmeligt givet interview hele dagen til aviser, magasiner, radio og tv. Og som hun siger:

”Tænk, at en 10 år gammel spillefilm indirekte er årsag til, at en amerikansk bog om økonomisk historie nu udkommer over det meste af verden. Selv i Kina.”

Biografi banede vejen til professorat

Nasar blev født i efterkrigstidens Tyskland, som datter af en tysk mor og en uzbekisk far, der arbejdede for CIA. Familien immigrerede til USA i 1951, og efter ophold i både Tyrkiet og England gjorde hun videnskabelig og journalistisk karriere i New York. I det meste af 1990’erne var hun økonomisk skribent for New York Times, men Et smukt sind åbnede for alvor porten til de højere akademiske luftlag i den angelsaksiske universitetsverdens benhårde konkurrence. I dag er hun professor ved Columbia University i New York.

Privatlivet er henlagt til idylliske omgivelser i Tarrytown, en landsby med ca. 11.000 indbyggere, placeret i Westchester County, 40 km nord for New York City. Huset, et velholdt nygotisk pragteksemplar fra 1860’erne med udsigt over Hudson-floden, er i sig selv en påmindelse om den forbløffende udvikling i velstand, Nasars økonomiske forgængere har været så afgørende for.

Nasar selv er også velholdt. Håret sidder som det skal, der er ingen sorte rande under de brune øjne, og det stilfulde mørke tøj, tilføjet en spraglet cardigan, harmonerer med hendes sociale position på den amerikanske østkyst.

Økonomer bag velstandsstigning

Sylvia Nasar forklarer engageret udgangspunktet for sit nye projekt:

”I 1812 var den gennemsnitlige englænders levestandard således kun marginalt højere end den var for en slave i Romerriget 2000 år tidligere. Kartofler var stadig en luksus, og hverken boligforhold eller middellevetiden havde forbedret sig mærkbart siden kejser Hadrians tid. Men drastiske politisk-økonomiske idéer banede senere vej for det victorianske boom og den industrielle revolution, der i ekspresfart løftede levestandarden for de mange. Der er tale om en helt formidabel proces.”

Hvorfor var det netop i midten af 1800-tallet, det lykkedes at starte den proces, der skulle løfte store dele af menneskeheden ud af en tilstand, der lignede evig fattigdom?

”Fordi netop på dette tidspunkt finder en række afgørende forandringer sted i verden, især i England.”

Nasar, der sidder bag et gammelt egetræsbord, hælder det meste af en Cola Light op i det høje glas og forsætter uden at sænke blikket.

”Omtrent midtvejs i Victoriatiden står det pludselig klart, at verden ikke længere hænger sammen som Adam Smith, Thomas Malthus, John Stuart Mill og David Ricardo hævdede, og i 1848 kan det for første gang konstateres, at levestandarden for den fattigste tiendedel af den engelske befolkning har opnået et vedvarende løft. Alligevel er det en forfatter, Charles Dickens, der er en af de første til at advokere for en ny måde at tænke økonomi på.”

Nasar lyser op, og stemmen hæves en tone, da snakken runder en af hendes største helte.

”Dickens var en brillant journalist med en ufattelig forestillingsevne. Han indså i 1860’erne, at fremtiden ikke nødvendigvis behøver reproducere fortiden, noget han jo skildrer formidabelt i fx Et juleeventyr, hvor han lader den knarvorne gamle gnier, Scrooge, personificere potentialet for forandring og fremskridt. Det samme gælder den økonomiske videnskabs position, der på baggrund af empiri og undersøgelser forbløffende hurtigt begynder at ændre store dele af den vestlige verden. Men de færreste holdbare økonomiske idéer opstår jo ud af den blå luft. De kræver som regel viden. Derfor er Grand Pursuit også en historie om økonomiske fejltagelser. Tag Karl Marx for eksempel. Han yndede som bekendt at definere den private sektors, og især industriens, uhensigtsmæssige produktionsforhold, men han udsendte i 1867 Das Kapital uden nogensinde selv at sætte sine fødder på en fabrik. Han vidste mindre end ingenting om de forhold, han beskrev, og han afviste, som så mange andre økonomer, at en rig overklasse kunne være til gavn for den almindelige arbejder.”

Men hvad var mere konkret årsagerne til, at levestandarden begyndte at gå op netop i denne periode?

”For første gang nogensinde begynder den gennemsnitlige produktivitet pr. arbejder at stige. Evnen til at få mere ud af de tilstedeværende ressourcer bliver simpelthen bedre. Trods alle romerske, kinesiske og arabiske opfindelser, trods renæssancen, trods oplysningstiden osv., er det først i midten af det 19. århundrede, at måden, vi lever og arbejder på, for alvor forandrer sig. Pludselig bliver vi langt mere effektive, og det er nøglen til at forstå, hvorfor kurven over gennemsnitlig levestandard, en kurve der i tusinder af år har været flad, begynder at stige. Tingene forandrer sig med hidtil uset hastighed. Først og fremmest i den private sektor.”

Marshall og industrialiseringen

Fra Marx og Engels over Keynes, Schumpeter og Hayek til Friedman og Sen, beskriver Nasar disse meget forskellige økonomiske tænkeres heroiske forsøg på at vise, at menneskehedens skæbne ikke var prædestineret af Gud, men kan påvirkes af visioner, vilje og viden. Verden kan forandres. Det kolossale menneske kan sætte sig selv i førersædet. 

Hvornår opstår selve idéen om og troen på, at det enkelte individ selv kan påvirke sin egen, og dermed hele samfundets, økonomiske situation?

”Alfred Marshalls verdenssyn og videnskabelige tilgang spillede en væsentlig rolle i den proces. Han forlod ofte elfenbenstårnet for at interviewe erhvervsfolk, arbejdere etc. I en markedsøkonomi præget og drevet af konkurrence var virksomhedslederne tvunget til konstant at være på udkig efter måder at effektivisere deres produktion. Samme konkurrence medførte også, at selv små forbedringer, organisationsændringer, uddannelse og teknologiske fremskridt, løftede niveauet til gavn for både ejere og arbejdere. Med Marshall og industrialiseringen opstår langsomt opfattelsen af, at hver enkelt brik i et produktionsapparat potentielt set kan forandre og forbedre egen position. Denne både mentale og håndgribelige forandring blev et enormt rygstød for de kommende årtiers økonomiske udvikling. Før Marshall kunne det enkelte individ reelt set ikke gøre andet end at håbe på, at folk ville anvende prævention, så befolkningstallet blev holdt nede og lønningerne oppe. Så ikke mindst i kraft af Marshall opstår pludselig en komplet anderledes verden, hvor radikale samfundsmæssige forandringer er mulige. Og alene i kraft af denne mere og mere udbredte tro på, at den moderne økonomi tilbød nye muligheder for udvikling ændredes adfærden, og dermed bliver idéen bag netop denne ændrede adfærd selvopfyldende.”

Har du i studiet af disse geniale, men også meget forskellige økonomiske tænkere, identificeret et særligt mønster eller en fællesmængde?

”Alle står på skuldrene af hinanden, og idéen om, at individet kan påvirke den overordnede økonomiske situation, deles af de fleste og bliver mere og mere udpræget over tid. Den amerikansk-østrig-ungarske økonom, Joseph Schumpeter hævdede, at den afgørende faktor var, at et land var innovativt, lyttede til fortidens erfaringer og rummede visionære entreprenører, der kunne iværksætte gennemgribende produktionsmæssige forandringer. I den forstand var England stærkere end alle andre, og derfor blev det lokomotivet for den velstandsmæssige revolution. Det afgørende, sagde Schumpeter, er ikke, hvilke ressourcer du har, men hvad du stiller op med dem, du har. Og at der i samfundet, som et værn mod paniske økonomiske reaktioner, eksisterer en fundamental og nødvendig tillid til økonomisk styring baseret på fortidens mange erfaringer.”

I relation til den aktuelle finanskrise, hvilke bud giver den økonomiske historie så på, hvordan man bør håndtere de evindelige op- og nedture, der synes at være en uundgåelig del af det kapitalistiske system?

”Når vi kigger på, hvor mange økonomiske kriser der har været globalt de seneste 100 år, er der ikke meget, der tyder på, at vi på baggrund af de gjorte erfaringer har forstået at undgå dem. Det betyder imidlertid ikke, at vi ikke er blevet klogere. Efterhånden ved vi meget mere om, hvordan kriserne inddæmmes, og i et vist omfang hvordan vi bør forholde os til forskellige typer af kriser. Vi står i dag med et udviklet økonomisk system, hvor vi i langt højere grad forstår, hvordan vi får mest muligt ud af perioder med højkonjunktur, og hvordan vi i perioder med lavkonjunktur i det mindste formår at komme tilbage på det niveau, der var gældende, før nedturen begyndte. Heri ligger historiens nytte og en væsentlig del af årsagerne til, at vores levestandard i dag er ti gange højere end på Jane Austens tid. Samtidig skal vi huske, at hvor selv en lille økonomisk tilbagegang for 100 år siden kunne få dødstallet til at eksplodere, fx som følge af nedsat købekraft, er vi i dag langt mere robuste og har bl.a. polstret os med en velfærdsstat. I den nuværende krise lever mange af de fattigste generelt set langt bedre, end selv de velstillede gjorde for 200 år siden.”